Besøg kejser Rudolfs magiske Prag

Den tysk-romerske kejser Rudolf 2. var vild med videnskab. At regere brød han sig derimod ikke om. Forsømmelsen skulle blive hans – og byens – ulykke.

Den tysk-romerske kejser Rudolf 2. var vild med videnskab. At regere brød han sig derimod ikke om. Forsømmelsen skulle blive hans – og byens – ulykke.

Shutterstock

Prag var i den sidste halvdel af 1500-tallet en by som ingen anden.

Astronomer opmålte her planeternes baner og nedskrev tabeller, så mennesker kunne forudsige Solens, Månens og stjernernes bevægelser over himmelbuen.

I laboratorier sydede og boblede miksturer og eliksirer, mens alkymister ud­fors­ke­de elementerne og jagtede den ultimative opdagelse – de vises sten, det stof, som kunne lave billigt metal om til det pureste guld.

Overalt herskede nysgerrighed, opfindsomhed og virkelyst.

Prags status som en særlig by var intet nyt.

Med sin placering midt i Centraleuropa havde hovedstaden i kongeriget Bøhmen – som i 1500-tallet var en del af Det Tysk-Romerske Rige – spillet en ledende rolle som kulturby siden den tidlige middelalder.

Takket være videnskabsmændene og deres opdagelser oplevede staden i disse år sin storhedstid og fik tilnavnet Det Magiske Prag.

Prag tiltrak Europas astronomer

Interessen for videnskab og opdagelser udsprang fra højeste sted.

Den tysk-romerske kejser, Rudolf, som kom på tronen i 1576, interesserede sig levende for viden og lærdom.

Da Rudolf syv år senere flyttede sit hof fra Wien til Prag, fulgte mange videnskabsfolk efter.

Rudolf var ivrig efter at tiltrække de bedste og mest fremsynede forskere til sit hof.

Prags slotskompleks dækker hele 70.000 m2 og er dermed Europas største.

© Jilji Sadeler

Da kejserens hoflæge, Tadeáš Hájek z Hájku, anbefalede den kendte danske astronom Tycho Brahe, hentede kejseren straks danskeren til Prag, hvor han gjorde ham til hofmatematiker.

Året efter, i 1600, sluttede Johannes Kepler, Tysklands førende astronom, sig til dem.

De to astronomer udarbejdede sammen de såkaldte Tabulae Rudolphinae – De Rudolfinske Tavler – nøjagtige tabeller over planeternes positioner.

Efter Tycho Brahes død i 1601 overtog Kepler arbejdet som hofmatematiker.

I stillingen gjorde han opdagelser, som fik afgørende betydning for videnskaben. Fx opdagede han, at planeterne bevæger sig i elliptiske baner.

Kejseren drev alkymist til selvmord

Ikke kun traditionel videnskab trivedes. Kejseren opmuntrede også alkymister til at komme til byen og viste stor interesse for arbejdet i deres værksteder.

Kejserens interesse gik til tider lidt for vidt.

Da den engelske alkymist Edward Kelley ikke som lovet formåede at fremstille guld, spærrede Rudolf ham i 1591 inde for at sikre sig, at alkymisten ikke stak af, før forehavendet lykkedes.

Kelley slap ironisk nok først ud af Rudolfs kløer, da han seks år senere afgik ved døden.

Den fejlslagne alkymist begik selvmord ved at drikke gift smuglet ind i cellen af hustruen, fortæller en samtidig kilde.

Rudolf fik aldrig ønsket om hjem­me­la­vet guld opfyldt, men alkymisternes vir­ke var ikke totalt forgæves.

Fx opdagede den polske alkymist Sendivogius un­der sit ophold i Prag, at luft indeholdt “livets hemmelige føde” – i dag kaldet ilt.

© Shutterstock

Gå på opdagelse i alkymistværkstedet

En voldsom oversvømmelse fik i 2002 dele af gadebelægningen i det indre Prag til at styrte sammen.

Sammenstyrtningen afslørede en række underjordiske gange. Én af gangene ledte arkæologerne til et velbevaret, men for længst glemt alkymistværksted under et hus.

Bygningen huser nu Speculum Alchemiae, et museum om alkymi som naturvidenskabeligt og kulturelt fænomen. Besøgende kan købe fjollede miksturer, fx “Evig Ungdoms-eliksir”.

© Roman m82

Besøg kejserens gamle residens

Slottet i Prag blev grundlagt i 800-tallet og er efterfølgende blevet udvidet flere gange.

Rudolf 2. gennemførte en gennemgribende ombygning og tilføjede en ny nordfløj, som bl.a. kom til at huse hans samling af kunst og astronomiske instrumenter.

Rummene danner nu rammen om officielle begivenheder, fx besøg af udenlandske gæster. Dele af slottet er åbent for publikum året rundt.

© Robert Scarth

Astronom blev begravet i kirken

Tycho Brahe blev efter sin død i 1601 begravet i Týn-kirken i Prags midte, men han fik ikke lov til at hvile i fred.

Rygterne fortalte, at astronomen blev myrdet, og hans lig blev derfor flere gange gravet op og undersøgt.

Forskerne mener nu, at Brahe sandsynligvis døde af en gigtsygdom.

© Kunsthistorisches Museum

Kejser hviler på sit slot

Rudolf 2. var en særling, der foretrak sit eget selskab.

Han giftede sig aldrig, men fik seks børn med forskellige kvinder.

Kejseren er begravet i slotskirken, St. Vitus-katedralen, som er Tjekkiets fornemste kirke.

© Shutterstock

Udforsk teknikken

Prags tekniske museum huser en af verdens fineste samlinger af astronomiske instrumenter.

Blandt de 450 genstande er sekstanter, som Kepler og Tycho Brahe brugte til at observere og beskrive himmelrummet.

Museet huser desuden et stort antal mekaniske genstande – alt fra rejsegrammofoner og symaskiner til lokomotiver.

De videnskabelige aktiviteter skabte også fremgang inden for andre felter: Bog­tryk­ke­ri, litteratur, arkitektur og ma­ler­kunst blomstrede i Rudolfs Prag.

Idyllen varede kort. Rudolf gik så me­get op i videnskab, at han forsømte at re­ge­re.

Broren Matthias tilranede sig i 1611 kej­ser­mag­ten og flyttede hoffet til Wien.

Rudolf blev i Prag, hvor han døde ni må­ne­der senere.

Få år senere brød den alt­ø­de­læg­gen­de trediveårskrig ud og for­drev store dele af byens befolkning. Prags magiske tid var forbi.