Prag var i den sidste halvdel af 1500-tallet en by som ingen anden.
Astronomer opmålte her planeternes baner og nedskrev tabeller, så mennesker kunne forudsige Solens, Månens og stjernernes bevægelser over himmelbuen.
I laboratorier sydede og boblede miksturer og eliksirer, mens alkymister udforskede elementerne og jagtede den ultimative opdagelse – de vises sten, det stof, som kunne lave billigt metal om til det pureste guld.
Overalt herskede nysgerrighed, opfindsomhed og virkelyst.
Prags status som en særlig by var intet nyt.
Med sin placering midt i Centraleuropa havde hovedstaden i kongeriget Bøhmen – som i 1500-tallet var en del af Det Tysk-Romerske Rige – spillet en ledende rolle som kulturby siden den tidlige middelalder.
Takket være videnskabsmændene og deres opdagelser oplevede staden i disse år sin storhedstid og fik tilnavnet Det Magiske Prag.
Prag tiltrak Europas astronomer
Interessen for videnskab og opdagelser udsprang fra højeste sted.
Den tysk-romerske kejser, Rudolf, som kom på tronen i 1576, interesserede sig levende for viden og lærdom.
Da Rudolf syv år senere flyttede sit hof fra Wien til Prag, fulgte mange videnskabsfolk efter.
Rudolf var ivrig efter at tiltrække de bedste og mest fremsynede forskere til sit hof.
Prags slotskompleks dækker hele 70.000 m2 og er dermed Europas største.
Da kejserens hoflæge, Tadeáš Hájek z Hájku, anbefalede den kendte danske astronom Tycho Brahe, hentede kejseren straks danskeren til Prag, hvor han gjorde ham til hofmatematiker.
Året efter, i 1600, sluttede Johannes Kepler, Tysklands førende astronom, sig til dem.
De to astronomer udarbejdede sammen de såkaldte Tabulae Rudolphinae – De Rudolfinske Tavler – nøjagtige tabeller over planeternes positioner.
Efter Tycho Brahes død i 1601 overtog Kepler arbejdet som hofmatematiker.
I stillingen gjorde han opdagelser, som fik afgørende betydning for videnskaben. Fx opdagede han, at planeterne bevæger sig i elliptiske baner.
Kejseren drev alkymist til selvmord
Ikke kun traditionel videnskab trivedes. Kejseren opmuntrede også alkymister til at komme til byen og viste stor interesse for arbejdet i deres værksteder.
Kejserens interesse gik til tider lidt for vidt.
Da den engelske alkymist Edward Kelley ikke som lovet formåede at fremstille guld, spærrede Rudolf ham i 1591 inde for at sikre sig, at alkymisten ikke stak af, før forehavendet lykkedes.
Kelley slap ironisk nok først ud af Rudolfs kløer, da han seks år senere afgik ved døden.
Den fejlslagne alkymist begik selvmord ved at drikke gift smuglet ind i cellen af hustruen, fortæller en samtidig kilde.
Rudolf fik aldrig ønsket om hjemmelavet guld opfyldt, men alkymisternes virke var ikke totalt forgæves.
Fx opdagede den polske alkymist Sendivogius under sit ophold i Prag, at luft indeholdt “livets hemmelige føde” – i dag kaldet ilt.
De videnskabelige aktiviteter skabte også fremgang inden for andre felter: Bogtrykkeri, litteratur, arkitektur og malerkunst blomstrede i Rudolfs Prag.
Idyllen varede kort. Rudolf gik så meget op i videnskab, at han forsømte at regere.
Broren Matthias tilranede sig i 1611 kejsermagten og flyttede hoffet til Wien.
Rudolf blev i Prag, hvor han døde ni måneder senere.
Få år senere brød den altødelæggende trediveårskrig ud og fordrev store dele af byens befolkning. Prags magiske tid var forbi.
