Den 9. april 1940 mødte et frygtindgydende skue Oslos indbyggere. Tyske soldater med stålhjelme og blankpudsede støvler marcherede gennem byens ellers så hyggelige hovedstrøg Karl Johans Gate.
Det dystre syn indvarslede fem bitre og blodige år under Nazitysklands besættelse. Først fem år senere, den 8. maj 1945, blev Oslo igen frit.
De mørke år er langtfra glemt. Overalt i Oslo gemmer der sig minder om besættelsestidens begivenheder, ofre og helte.
For tyskerne var besættelsen livsnødvendig. Ved at tage kontrol med landet sikrede nazisterne sig adgang til den nordnorske by Narvik, hvorfra skibe sejlede svensk jernmalm til Tysklands rustningsindustri.
Som hovedstad var Oslo nøglen til at opnå og bevare kontrollen med landet, og nazisterne satte sig derfor tungt på byen.
Besættelsesmagten slog sig ned på slottet, som den norske kongefamilie havde forladt i sidste øjeblik før flugten til London.
Slottet skulle senere blive hovedkvarter for Vidkun Quisling, lederen af det norske fascistparti, Nasjonal Samling. Han var besættelsestiden igennem nazisternes trofaste støtte og marionet.
Jøder blev sendt i døden
Tyskerne forvandlede samtidig fæstningen og slottet Akershus, som ligger strategisk placeret inderst i Oslofjorden, til kaserne for Værnemagten.
Den tyske rigskommissær, Josef Terboven, slog sig ned i parlamentsbygningen Stortinget. Herfra styrede han og de andre nazister med Quisling som håndlanger byen og landet med hård hånd.
Myndighederne begyndte straks at fængsle politiske modstandere. Styrets fjender i Oslo blev sendt til forvaring i Akershus, i Gestapos hovedkvarter i bygningskomplekset Victoria Terrasse eller i den nærliggende fangelejr Grini, som åbnede i 1941.
De indsatte blev udsat for grusom tortur, men andre nordmænd gik det endnu værre. I efteråret 1942 arresterede politiet og SS-soldater landets jøder.
De blev sendt til opsamlingslejre. Herefter blev de fra havnen i Oslo sejlet til Tyskland og fragtet til udryddelseslejre. Af de i alt 773 norske jøder, som blev sendt til udryddelseslejren Auschwitz, overlevede kun 38.
5 ting, du ikke må gå glip af
Gå under jorden med Vidkun Quisling
Som Hitlers håndlanger levede Quisling et liv i luksus i villaen Gimle på halvøen Bygdøy. For at beskytte sig under bombardementer lod parti-lederen i 1943 en underjordisk bunker opføre.
Den 67 m² store bunker med 2,4 m tykke vægge rummede foruden beboelse også et stort forrådskammer og en telefoncentral.
Gæster kan ud over bunkeren også besøge Quislings villa, som nu huser et center for studier af holocaust og religiøse minoriteter.
Museum viser grum fortid
Modstandsmuseet på fæstningen Akershus fortæller om livet i det besatte Oslo og i Norge i det hele taget.
Udstillingen rummer blandt andet fangeuniformer fra interneringslejren Grini uden for Oslo. Blandt fangerne var den senere statsminister Trygve Bratteli fra det norske Arbejderparti.
Besøg Oslos tyske kaserne
Middelalderfæstningen Akershus modstod alle belejringer, men måtte i 1940 overgive sig til nazisterne.
Borgen fungerede under besættelsen som kaserne og fængsel for den tyske værnemagt.
I februar og marts 1945 henrettede nazisterne 42 norske modstandsfolk ved skud på fæstningens grund. Et mindesmærke rejst på stedet i 1949 hædrer de døde.
Statue hædrer modstandshelt
Som ung så Gunnar Sønsteby den 9. april 1940 nazisterne marchere ind i Oslo ad Karl Johans Gate. Han besluttede at bekæmpe overmagten og blev én af Norges mest berømmede modstandsmænd.
Statuen, som er rejst i 1994, viser Sønsteby på samme plads med sin uundværlige cykel ved sin side.
Se huset, alle frygtede
Den tyske efterretnings-tjeneste Gestapo indtog i 1940 den majestætiske 1800-talsbygning Victoria Terrasse i det centrale Oslo.
Her gennemførte Gestapo brutale forhør. Tortur var så udbredt, at flere fanger sprang ud fra vinduerne for at slippe for pinslerne.
Victoria Terrasse huser i dag det norske udenrigsministerium.
Oslo gjorde hård modstand
Imens arbejdede modstandsfolk i Oslo ihærdigt på at løsne besættelsesmagtens greb om hovedstaden.
Blandt modstandsmændene var Gunnar Sønsteby, en 22-årig bogholder.
Sønsteby ledede modstandsgruppen Oslogjengen (Oslobanden), som udførte sabotageaktioner mod jernbanestationer, flyhangarer og våbenfabrikker.
Andre udøvede sabotage mod tyske krigsskibe i havnen og udførte snigmord på nazikollaboratører som fx politichefen Karl Marthinsen, som blev skudt ned nær sit hjem i Oslo.
Da krigens udfald i maj 1945 stod klart, hjalp modstandsfolk med at bringe offentlige arkiver i sikkerhed. Terboven havde truet med at gøre Norge til Det Tredje Riges sidste bastion, og folk i Oslo frygtede det værste.
Angsten var ubegrundet. Efter befrielsen overgav nazisterne frivilligt Akershus til modstandsbevægelsen. Norge var atter frit.
Quisling blev henrettet den 24. oktober, dømt for landsforræderi.