Besøg krigens Oslo

I fem lange år besatte Nazityskland Norges hovedstad, Oslo, og byen rummer fortsat masser af minder om besættelsestidens grufulde rædsler og talrige heltegerninger.

I fem lange år besatte Nazityskland Norges hovedstad, Oslo, og byen rummer fortsat masser af minder om besættelsestidens grufulde rædsler og talrige heltegerninger.

NTBs krigsarkiv / Riksarkivet & Shutterstock

Den 9. april 1940 mødte et frygtindgydende skue Oslos indbyggere. Tyske soldater med stålhjelme og blankpudsede støvler marcherede gennem byens ellers så hygge­lige hovedstrøg Karl Johans Gate.

Det dystre syn indvarslede fem bitre og blodige år under Nazitysklands besættelse. Først fem år senere, den 8. maj 1945, blev Oslo igen frit.

De mørke år er langtfra glemt. Overalt i Oslo gemmer der sig minder om besættelsestidens begivenheder, ofre og helte.

For tyskerne var besættelsen livsnødvendig. Ved at tage kontrol med landet sikrede nazisterne sig adgang til den nordnorske by Narvik, hvorfra skibe sejlede svensk jernmalm til Tysklands rustningsindustri.

Som hovedstad var Oslo nøglen til at opnå og bevare kontrollen med landet, og nazisterne satte sig derfor tungt på byen.

Besættelsesmagten slog sig ned på slottet, som den norske kongefamilie havde forladt i sidste øjeblik før flugten til London.

Slottet skulle senere blive hovedkvarter for Vidkun Quisling, lederen af det norske fascistparti, Nasjonal Samling. Han var besættelsestiden igennem nazisternes trofaste støtte og marionet.

Jøder blev sendt i døden

Tyskerne forvandlede samtidig fæstningen og slottet Akershus, som ligger strategisk placeret inderst i Oslofjorden, til kaserne for Værnemagten.

Den tyske rigskommissær, Josef Terboven, slog sig ned i parlamentsbygningen Stortinget. Herfra styrede han og de andre nazister med Quisling som håndlanger byen og landet med hård hånd.

Myndighederne begyndte straks at fængsle politiske modstandere. Styrets fjender i Oslo blev sendt til forvaring i Akershus, i Gestapos hovedkvarter i bygningskomplekset Victoria Terrasse eller i den nærliggende fangelejr Grini, som åbnede i 1941.

De indsatte blev udsat for grusom tortur, men andre nordmænd gik det endnu værre. I efteråret 1942 arresterede politiet og SS-soldater landets jøder.

De blev sendt til opsamlingslejre. Herefter blev de fra havnen i Oslo sejlet til Tyskland og fragtet til udryddelseslejre. Af de i alt 773 norske jøder, som blev sendt til udryddelseslejren Auschwitz, overlevede kun 38.

Oslo gjorde hård modstand

Imens arbejdede modstandsfolk i Oslo ihærdigt på at løsne besættelsesmagtens greb om hovedstaden.

Blandt modstandsmændene var Gunnar Sønsteby, en 22-årig bogholder.

Sønsteby ledede modstandsgruppen Oslogjengen (Oslobanden), som udførte sabotageaktioner mod jernbanestationer, flyhangarer og våbenfabrikker.

Andre udøvede sabotage mod tyske krigsskibe i havnen og udførte snigmord på nazikollaboratører som fx politichefen Karl Marthinsen, som blev skudt ned nær sit hjem i Oslo.

Da krigens udfald i maj 1945 stod klart, hjalp modstandsfolk med at bringe offentlige arkiver i sikkerhed. Terboven havde truet med at gøre Norge til Det Tredje Riges sidste bastion, og folk i Oslo frygtede det værste.

Angsten var ubegrundet. Efter befrielsen overgav nazisterne frivilligt Akershus til modstandsbevægelsen. Norge var atter frit.

Quisling blev henrettet den 24. oktober, dømt for landsforræderi.