Institute for Housing and Urban Development Studies
medellin slums 1970s

Besøg narkobaronen Pablo Escobars by

Storbyen Medellín i Colombia befandt sig gennem 20 år i narkokartellernes jerngreb. Mord og vold hørte til dagens orden, da Pablo Escobar styrede kokainhandlen.

Verdens farligste by – sådan beskrev det amerikanske tidsskrift “Time Magazine” i 1988 byen Medellín i den sydamerikanske stat Colombia.

Titlen var velfortjent, for lovløsheden hærgede. Mord og likvideringer var dagens orden, og problemet voksede.

I de første seks måneder af 1989 blev hele 2.338 myrdet i byen, en mordrate, der var ni gange højere end i New York.

Årsagen til den uhyggelige statistik var åbenlys; fra begyndelsen af 1970’erne og omkring 20 år frem styrede nar­ko­gangs­te­ren og storsmugleren Pablo Escobar byen – med tusindvis af drab til følge.

Livet i Medellín havde ikke altid været præget af vold og død. Byen, som blev grundlagt i 1675 af Spaniens dronning, Mariana (1634-1696), voksede sig i 1800-tallet til en vigtig handelsby rig på Colombias mest indbringende varer: Guld og kaffe.

I 1900-tallet fik industrialiseringen Medellín til at vokse til en driftig storby med ca. 350.000 indbyggere.

medellin park bolivar

Medellíns grønne bymidte er populær hos turister såvel som fastboende.

© SajoR/Wikimedia Commons

Escobar bestak byens fattige

I 1970’erne afløste kokain guld og kaffe som byens vigtigste indtjeningskilde. Interessen for kokain var især enorm i USA’s storbyer, og colombianeren Pablo Escobar – en lokal biltyv og cigaretsmugler fra Medellín – leverede varen.

Colombias varme klima var ideelt til at dyrke koka-planten, der skulle bruges i fremstillingen af kokain.

Fra sin base i Medellín arrangerede Escobar transporten af kokain til USA og resten af verden. Smugleriet foregik dels med rutefly, og dels i små private maskiner.

Forretningerne var indbringende. Escobars narkokartel tjente i storheds­tiden i 1980’erne op til 70 mio. dollars om dagen.

Narkobossen brugte pligtskyldigst en del af sin formue på at anlægge lejligheder, hospitaler og fodboldbaner, som kom byens fattige til gode.

At de fleste penge gik til luksus, fx dyre huse, en privat zoo, biler og motorcykler, så folk gennem fingre med.

Det samme gjaldt de drab på fjender og rivaler, som fulgte i Escobars kølvand.

Fængsel var et luksushotel

Uheldigvis for Pablo var USA’s regering mindre overbærende. Narkoen skabte sociale katastrofer i landets byer, og i 1991 pressede amerikanerne Colombia til at gribe ind over for handlen.

Udlevere Escobar turde myndighederne ikke, for gangsteren havde allerede myrdet eller forsøgt at myrde flere højtstående politikere. I stedet lod de ham indsætte i et fængsel uden for Medellín.

La Catedral, som Escobar selv havde ladet bygge, mindede mere om et hotel end om et fængsel. Han hyrede selv sine vagter og modtog besøg af venner, prostituerede og fodboldstjerner.

Da regeringen opdagede, at han fortsat styrede narkomarkedet, besluttede de at flytte ham til et rigtigt fængsel. Escobar lugtede lunten, og da politiet dukkede op den 22. juli 1992, stak han af.

Resten af livet var Escobar på flugt. Volden tog til, mens gangsteren udlovede dusører for drab på byens politifolk. Rædslerne varede indtil den 2. de­cem­ber 1993, da politiet efter en intens jagt dræbte narkobossen på et hustag.

Mordraten faldt straks i Medellín, som der­ef­ter gennemgik en grundig fornyelse – ikke mindst af slumkvartererne.

Ændringen er så stor, at byen nu har skiftet titlen som “Verdens farligste” ud med betegnelsen “Verdens mest innovative”, en hæder tildelt Medellín af organisationen Urban Land Institute i 2013.

5 ting, du ikke må gå glip af

casa de la memoria medellin
© t_y_l

Museum dokumenterer narkokrigens pris

Samlingerne på det tre etager store Museo Casa de la Memoria, Erindringens Hus, viser gennem genstande, dokumenter og interaktive skærme narkokrigens mørkeste sider.

Publikum kan på filmoptagelser se ofre og vidner fortælle om overgrebene og lytte til hip-hop- og rap-musikeres tekster om Medellíns dystre historie.

Ud over at berette om fortiden fungerer museet også som et mindesmærke for dem, som mistede livet i den turbulente tid.

la catedral guard tower
© Stefanomione

Besøg Escobars luksusfængsel

I 13 måneder var Escobar fange i La Catedral, et luksusfængsel, han selv havde ladet opføre uden for Medellín.

Fængslet er nu en ruin, men landskabet rummer mange spor efter narkobossen. Gæster kan bl.a. se forbryderens fodboldbane, helikopterlandingsplads og et vagttårn.

La Catedral er i dag ejet af en munkeorden, som har opført en kirke på området.

© Shutterstock

Hærget kvarter fik nyt liv

Kvarteret Comuna 13 var på Pablo Escobars tid plaget af vold og uro. Rulletrapper forbinder nu Comuna 13, som ligger på en stejl skråning, med resten af byen.

Farvestrålende huse og vægmalerier, som fortæller områdets historie, pryder kvarteret, som før var Medellíns farligste.

© Colombian National Police

Gravsted er turistmagnet

Tusinder af sørgende og nysgerrige strømmede til, da Pablo Escobar blev stedt til hvile på Montesacro-kirkegården i Itagui syd for Medellín.

Familiegravstedet, hvor også Escobars forældre ligger, er stadig et yndet turistmål.

©

Her døde Escobar

Den 2. december 1993 lykkedes det omsider politiet at opspore Pablo Escobar i en lejlighed i kvarteret Los Olivos i det centrale Medellín.

Gangsteren flygtede op på taget, hvor betjente skød og dræbte ham.

Bygningen ligger på en stille gade, og adressen, Carrera 79B, hus nummer 45D-94, huser i dag en sprogskole.