The Baptism of Vladimir the Great or Saint Vladimir of Kiev, c. 958 –1015

Besøg i vikingernes hovedstad i øst

I 700-tallet lagde vikinger til ved floden Dneprs bred i det nuværende Ukraine. Her grundlagde de Kiev, byen, som skulle blive hovedstad for det mægtige Rusrige.

I 700-tallet lagde vikinger til ved floden Dneprs bred i det nuværende Ukraine. Her grundlagde de Kiev, byen, som skulle blive hovedstad for det mægtige Rusrige.

Falkensteinfoto / Alamy / Imageselect

Floden Dnepr var i 800- og 900-tallet ofte centrum for et prægtigt skue: Slanke langskibe gled på den brede strøm forbi vikingebyen Kiev.

Lastet med varer som huder, honning og hvalrostand eller med krigere gemt bag farvestrålende skjolde satte fartøjerne kurs mod indbringende markeder og lukrative krigseventyr.

Vikingerne grundlagde i 882 det mægtige Rusrige – navngivet efter en gammel betegnelse for svenske vikinger, ruotsi (roere).

Riget bestod i næsten 400 år, og det bredte sig i sin storhedstid over dele af det nuværende Rusland, Ukraine og Hviderusland. Hovedstaden, Kiev, rummer endnu minder om tiden, da vikingerne beherskede et verdensrige.

Kiev var, da vikingerne ankom, allerede beboet af slaviske stammer. Bebyggelsen bestod dengang blot af spredte huse. Men beliggenheden, tæt ved stedet, hvor floderne Dnepr og Desna løber sammen, tiltrak mange handelsfolk.

Blandt dem var vikinger, som fra 700-tallet søgte hertil med det formål at bytte varer som fx honning, huder og tin for silke, krydderier, vin og sølv.

Syv broer over den 1,5 km brede Dnepr forbinder Kievs to dele med hinanden.

© Shutterstock

Viking gjorde Kiev til hovedstad

Kiev blev hurtigt et hovedknudepunkt på handelsruten mellem Skandinavien og Det Byzantinske Rige. Nogle af vikingerne slog sig ned i området og dannede småsamfund med egne krigerhøvdinge.

Blandt høvdingene var en viking ved navn Oleg. Han tog i 882 magten i Kiev og grundlagde dermed Rusriget, fortæller “Nestorkrøniken”, en historieberetning nedskrevet i 1100-tallet.

Olegs dynasti skulle herske i hele Rusrigets levetid. Hans efterfølgere udvidede støt riget. Under Vladimir 1., kendt som Vladimir den Hellige, der kom til magten i 980, nåede riget sit højdepunkt.

©

5 ting, du ikke må gå glip af

Dåb banede vejen for storhed

Fyrst Vladimir regerede i begyndelsen på et spinkelt grundlag. Rusriget bestod af en række folkeslag med egne guder og skikke, uden andet til at binde dem sammen end skattebetaling til herskeren.

For at styrke sin magt besluttede Vladimir at indføre kristendommen som fælles religion. Han overvejede forinden både islam og jødedommen – to trosretninger, som var velkendte i området.

Men Vladimir ville hverken undvære svinekød eller alkohol. “At drikke er rus-folkets store fornøjelse. Uden at drikke kan vi ikke leve”, skal han have sagt.

Vladimir lod sig døbe i 988, en handling, som gjorde det muligt for ham at knytte tætte bånd til det magtfulde – og kristne – Byzantinske Rige. Han fik endog lov til at gifte sig med kejserdatteren Anna Porphyrogenita.

Vladimir begyndte straks et omfattende byggeri. Formålet var at forvandle Kiev til en kristen stad med den byzantinske hovedstad, Konstantinopel, som forbillede.

Klostre og kirker med løgkupler skød op i den gamle vikingeby, som også blev forsynet med en seks meter høj mur med tre brede porte af mursten.

Muren kunne dog ikke redde Kiev fra den strid, som fra midten af 1000-årene langsomt åd riget og dets hovedstad op indefra. Da mongolske styrker i 1240 angreb Kiev, faldt byen hurtigt.

Mongolernes indtog betød enden på Rusriget. Men Kiev består. Byen er nu hovedstad i staten Ukraine, og skibe sejler stadig på Dnepr – blot er det ikke længere langskibe, men krydstogtskibe eller turbåde fyldt med turister.