Cordoba overskyggede alle Europas byer

For 1.100 år siden lyste én by op over alle andre i Europa: maurernes Cordoba. Med sine 500.000 indbyggere, oplyste gader og rindende vand fik den Paris og London til at ligne tilbagestående provinsbyer. Vi guider til den prægtige stad.

For 1.100 år siden lyste én by op over alle andre i Europa: maurernes Cordoba. Med sine 500.000 indbyggere, oplyste gader og rindende vand fik den Paris og London til at ligne tilbagestående provinsbyer. Vi guider til den prægtige stad.

Shutterstock & Getty Images

I 900-tallet måtte Londons 30.000 indbyggere stadig skræve over åbne, stinkende rendestene og famle sig vej i mørke gyder. På samme tid kunne bysbørnene i Cordoba nyde godt af kloakering, hundredvis af offentlige badstuer, fontæner og toiletter samt velforsynede hospitaler og biblioteker.

Årene fra 750 til 1000 var Cordobas guldalder. Byen var hovedstad i muslimernes Al-Andalus, der dækkede hele det nuværende Spanien og Portugal, bortset fra et lille hjørne i det fjerne nordvest.

Byen slog bro mellem øst og vest og blev et pulserende midtpunkt for handel. Silke, ris, krydderier og parfume fra de muslimske riger og samhandelspartnere mod øst fandt vej til byens handelsstande. Og det samme gjorde viden og lærdom.

Cordoba var centrum for viden

Kaliffen i Cordoba ville ikke stå tilbage for sine videnshungrende trosfæller i Bagdad, og hans bibliotek svulmede med bl.a. antikke tekster, der ivrigt blev studeret og oversat af lærde. Med sig havde maurerne også kundskaber om vandingssystemer, geografi, astronomi, og ikke mindst lægekunst, som i Cordoba blev forfinet i en grad, så byen blev vidt berømt for sine dygtige læger.

Maurerne havde ikke de store problemer med anderledes troende, så længe de adlød rigets love. Og selv om muslimer som hovedregel besad de højeste poster, kunne jøder og kristne også drive det vidt inden for fx statsadministrationen.

Maurerne i krig mod kristne

Maurerne i Andalusien lå i konstant krig mod Europas kristne konger mod nord.

© Wikipedia

TIDSLINJE: Spanien var muslimsk i 700 år

Maurernes Andalusien holdt stand i 700 år, før det i 1492 endegyldigt blev erobret af kristne konger.

711: Maurerne kommer

I 711 strømmer en hær bestående af arabere og berbere – muslimske stammer fra Marokkos bjerge – over Gibraltarstrædet. På rekordtid erobrer de det meste af Den Ibiriske Halvø med en beslutsomhed, der kommer fuldstændig bag på områdets visigotiske herskere. De nye herskere kaldes under ét maurere.

755: Cordoba bliver hovedstad

Prins Abd-er-Rahman overlever som den eneste en massakre på sit familiedynasti i Bagdad. Han flygter til Andalusien og samler i Cordoba en hær, der effektivt slår konkurrerende muslimske naboer ned. Rahman udnævner sig selv til emir og Andalusien til et selvstændigt emirat. Fjendernes afhuggede hoveder salter han ned og sender som hilsen til arvefjenden i Bagdad.

912: Emiren bliver kalif

Emiratet er svundet ind og om­fatter stort set kun Cordoba og omegn, da Abd-ar-Rahman 3. kommer til magten. Men den unge emir spiller dygtigt sine fjender ud mod hinanden og slår nådesløst ned på de, der ikke vil underlægge sig. Han udråber sig selv til kalif – en titel, der ellers kun er forundt herskerne over byerne Medina og Mekka.

1031: Kalifatet kollapser

Kalifatet splittes under øde­læggende borgerkrige, og magtens centrum flytter til Sevilla, som Cordoba underlægges.

1086: Nye herrer fra Marokko

Sevilla og Cordoba bliver underlagt strengt religiøse muslimske berberstammer fra Marokko.

1236: Cordoba erobres – igen

Den kristne kong Ferdinand 3. af Castilien erobrer Cordoba efter en månedlang belejring.

1492: Den sidste bastion falder

Efter i 250 år at have holdt stand mod de stadigt stærkere kristne naboriger falder maurernes sidste bastion, Granada.

Men maurerne var langtfra en forenet gruppe. De første invasionsbølger i Spanien havde bestået af arabere og berbere, et bjergfolk fra Marokko. Og spændingerne mellem arabere indbyrdes og arabere og berbere var til sidst for store.

Kalifatet kollapsede, og Al-Andalus blev opslittet.

Samtidig genvandt de kristne konger mod nord pusten, og La Reconquista – generobringen af det tabte land – tog fart. I 1236 kom Cordoba på kristne hænder, og i 1492 faldt den sidste mauriske bastion, Granada.

8 store seværdigheder i Cordoba:

1. TORRE DE LA CALAHORRA

Adresse: Calle Puente Romano.

Maurerne slog til

I oktober år 711 tog en hær bestående af arabere og berbere opstilling på Guadalquivir-flodens bred med udsigt til Cordobas faldefærdige bymure.

Legenden lyder, at da natten faldt på, sneg en lille gruppe angribere sig over floden, fandt et svagt punkt i byens forsvar, dræbte vagterne og åbnede byporten, så hovedstyrken kunne få adgang – og maurernes århundredlange overherredømme i Cordoba kunne begynde.

Byens nye muslimske herskere tog straks fat på at forstærke den gamle romerske bro, der førte over floden, og byens smuldrende fæstningsanlæg. Dér, hvor angrebsstyrken tog opstilling, står i dag et tårn opført på fundamentet af maurernes gamle forsvarsværk.

Tårnets indre rummer en udstilling om maurernes tid i Cordoba, og fra toppen af tårnet er udsigten til Mezquita-moskeen en af byens bedste.

Torre de la Calahorra i Cordoba

I år 711 krydsede en maurisk angrebs­styrke floden og indtog Cordoba by.

© Shutterstock

2. MØLLERNE

Adresse: Calle Puente Romano.

Vandmølle i Cordoba

Maurernes skovlhjul, der førte vand op til byens akvædukt, er blevet rekonstrueret.

© Virtual Tourist

Romerske opfindelser blev genopdaget

Med maurernes komme blev flere af romernes opfindelser genoplivet og forbedret. Blandt andet de vandmøller, der siden antikken havde udnyttet flodens indsnævring.

I dag er murværket faldet sammen, og træet rådnet væk, men i maurernes tid kværnede de store møllesten korn til mel, og enorme hjul førte vandet op til en akvædukt og videre ud til byens mange kloakker, badehuse og vandingsanlæg.

Muslimerne indførte flere afgrøder i Spanien, bl.a. ferskner, sukkerrør og de appelsintræer, der stadig i dag sætter orange kulør på Cordoba.

3. MEZQUITA-MOSKEEN

Adresse: Calle Cardenal Herrero 1.

Plads til 18.000 bedende

Det altdominerende centrum i Cordobas gamle bydel er den gigantiske moské, La Mezquita.

La Mezquita er anlagt på ruinerne af en visigotisk kirke, der igen var opført oven på resterne af et romersk tempel. Under opførelsen genbrugte de muslimske arbejdere romernes gamle søjler, men de var for lavstammede, så for at øge højden i moskeen blev søjlerne øverst udstyret med hvælvinger i to etager. Det lille byggetekniske fif resulterede i en af verdens mest berømte søjlehaller.

Cordobas eksplosive vækst gjorde hurtigt moskeen for lille. Den blev udvidet i to omgange, indtil den i 1000-tallet kunne rumme 18.000 bedende og kun blev overgået af moskeen i Mekka i størrelse. Søjlehallen er så stor, at besøgende kan gå rundt i lang tid, før de opdager, at den rummer en hel katedral!

Da de kristne konger erobrede Cordoba, rev de nemlig ikke moskeen ned. I stedet “plantede“ de en katedral midt i søjlehallen og lod kuplen skyde op gennem moskeens loft. Heldigvis for eftertiden lod de også store dele af den muslimske dekoration forblive.

GALLERI – Tag et kig ind i moskeen:

4. DET ARKÆOLOGISKE MUSEUM

Adresse: Plaza de Jeronimo Paez 7.

Kaliffen udviste magt med keramik

Cordobas herskere stammede fra det såkaldte umayyadedynasti, der i 700-tallet havde indlemmet områdets øvrige muslimske herskere i et emirat. I 900-tallet tog Cordobas emir skridtet fuldt ud og udnævnte sig selv til kalif, hersker over alle muslimer.

Det skete – naturligt nok – ikke uden protester fra kaliffen i Bagdad. Så for at cementere sin position masseproducerede det nyudnævnte kalifat keramik i farverne grøn, hvid og sort.

Grøn er Muhammeds farve, hvid er umayyadedynastiets, og sort er kaliffens. Keramikken – og mange andre levn fra byens mauriske fortid – kan ses på det arkæologiske museum.

Olielampe fra det arkæologiske museum i Cordoba
© Sebastian Relster

Olielampe

Blandt museets mauriske skatte er en velbevaret tusind år gammel olielampe.

Keramik fra Cordoba
© Sebastian Relster

Keramik

Frit oversat betyder grøn, hvid og sort: “Umayyaderne er Muhammeds efterkommere og de sande kaliffer”.

5. SYNAGOGEN

Adresse: Calle de los Judíos 20.

Klapjagt på jøderne

I 900-tallet gav de smalle smågyder i Cordobas jødiske kvarter genlyd af klaprende æselhove og købmænd, der på højlydt hebraisk og arabisk tingede om varer. Ikke-muslimer måtte gerne bo i Cordoba, hvis de betalte jizya, en årlig skat på én dinar. Og historikerne regner med, at jøder, kristne og muslimer sameksisterede nogenlunde fredeligt.

Men efter La Reconquista – den kristne generobring – sluttede freden. Jødernes synagoer blev omdannet til kirker eller brændt, og i dag står kun én af byens mange synagoer stadig.

Her kan den maurisk-jødiske blandingskultur stadig ses på væggene, hvor de hebraiske tekster blander sig med muslimsk ornamentik.

Statue af Maimonides

En af Cordobas berømte sønner er Maimonides, jødedommens måske største tænker.

© Sebastian Relster & Jnordmar

6. CASA ANDALUSI

Adresse: Calle de los Judíos 12.

Museet Casa Andalusí i Cordoba

En miniudstilling viser, hvordan tekstilrester blev lavet til papir.

© Sebastian Relster

Papir erstattede garvet skind

Ifølge en kronikør fra 900-tallet var det hverken Cordobas skønne kvinder eller mange juveler, der tiltrak besøgende, men byens enorme bibliotek – den vestlige verdens største med 400.000 bind.

Maurerne indførte papirproduktionen i Europa – hvor bogsiderne ellers blev lavet af garvet skind – og i Casa Andalusís lille udstilling kan gæsterne se, hvordan de gjorde: Med kraften fra vandmøller blev tekstilrester kværnet til en masse, der siden blev presset og tørret og derefter brugt som papir.

7. DE ROYALE BADE

Adresse: Corregidor Luis de la Cerda 5.

Kaliffens spa

En topmoderne betontrappe fører et par meter ned i undergrunden og næsten 1.000 år tilbage i tiden til de udgravede rester af kaliffens bade.

Cordoba var berømt for sine mange offentlige badehuse – ifølge en begejstret muslimsk kilde kunne byen fremvise hele 3.700 af slagsen, men arkæologerne regner med, at 600 er et mere realistisk og stadig imponerende bud.

Badehus i Cordoba

I Cordobas badehuse – kaldet hamamer – kan gæsterne blive behandlet som kalif i et par timer.

© Scanpix/AKG-Images

De var dog næppe alle lige så luksuriøse som kaliffens, der var overdådigt udsmykket og bød på opvarmede bade under stjerneformede glasvinduer i loftet.

Besøgende kan stadig se fordybningerne, hvor de buldrende kedler via et rørsystem førte det varme vand rundt. Cordobas indbyggere og besøgende kan blive kalif for en stund i et af byens hamamer, badehuse.

Ligesom i kaliffens tid byder de på et koldt, mellemvarmt og skoldhedt bad samt hvinende sød myntete.

8. ALCAZAR DE LOS REYES

Adresse: Caballerizas Reales 1.

Alcazar de Los Reyes i Cordoba

Fra kongepaladset lagde Ferdinand og Isabella planerne for uddrivelsen af maurerne.

© Sebastian Relster

Torturkammer i kælderen

Ifølge legenden svor dronning Isabella, at hun ikke ville vaske sin underkjole, før de sidste muslimer var fordrevet fra Granada. Hendes uhygiejniske løfte blev afsagt på Alcazar de Los Reyes, kongepaladset.

Oprindeligt var bygningen et fæstningsværk, hvor kaliffen kunne søge tilflugt i urolige tider, og hvor Cordobas uvurderlige bibliotek blev opbevaret. Men efter den kristne generobring fungerede bygningen som de katolske kongers tilholdssted.

Herfra lagde de strategien for uddrivelsen af maurerne – og alle andre “hedninge”. Den frygtede spanske inkvisition havde forhørskamre i kælderen under et af tårnene.

BYKORT

Her finder du de 8 seværdigheder: