Cordoba overskyggede alle Europas byer

Men maurerne var langtfra en forenet gruppe. De første invasionsbølger i Spanien havde bestået af arabere og berbere, et bjergfolk fra Marokko. Og spændingerne mellem arabere indbyrdes og arabere og berbere var til sidst for store.

Kalifatet kollapsede, og Al-Andalus blev opslittet.

Samtidig genvandt de kristne konger mod nord pusten, og La Reconquista – generobringen af det tabte land – tog fart. I 1236 kom Cordoba på kristne hænder, og i 1492 faldt den sidste mauriske bastion, Granada.

8 store seværdigheder i Cordoba:

I oktober år 711 tog en hær bestående af arabere og berbere opstilling på Guadalquivir-flodens bred med udsigt til Cordobas faldefærdige bymure.

Legenden lyder, at da natten faldt på, sneg en lille gruppe angribere sig over floden, fandt et svagt punkt i byens forsvar, dræbte vagterne og åbnede byporten, så hovedstyrken kunne få adgang – og maurernes århundredlange overherredømme i Cordoba kunne begynde.

Byens nye muslimske herskere tog straks fat på at forstærke den gamle romerske bro, der førte over floden, og byens smuldrende fæstningsanlæg. Dér, hvor angrebsstyrken tog opstilling, står i dag et tårn opført på fundamentet af maurernes gamle forsvarsværk.

Tårnets indre rummer en udstilling om maurernes tid i Cordoba, og fra toppen af tårnet er udsigten til Mezquita-moskeen en af byens bedste.

Det altdominerende centrum i Cordobas gamle bydel er den gigantiske moské, La Mezquita.

La Mezquita er anlagt på ruinerne af en visigotisk kirke, der igen var opført oven på resterne af et romersk tempel. Under opførelsen genbrugte de muslimske arbejdere romernes gamle søjler, men de var for lavstammede, så for at øge højden i moskeen blev søjlerne øverst udstyret med hvælvinger i to etager. Det lille byggetekniske fif resulterede i en af verdens mest berømte søjlehaller.

Cordobas eksplosive vækst gjorde hurtigt moskeen for lille. Den blev udvidet i to omgange, indtil den i 1000-tallet kunne rumme 18.000 bedende og kun blev overgået af moskeen i Mekka i størrelse. Søjlehallen er så stor, at besøgende kan gå rundt i lang tid, før de opdager, at den rummer en hel katedral!

Da de kristne konger erobrede Cordoba, rev de nemlig ikke moskeen ned. I stedet “plantede“ de en katedral midt i søjlehallen og lod kuplen skyde op gennem moskeens loft. Heldigvis for eftertiden lod de også store dele af den muslimske dekoration forblive.

GALLERI – Tag et kig ind i moskeen:

Cordobas herskere stammede fra det såkaldte umayyadedynasti, der i 700-tallet havde indlemmet områdets øvrige muslimske herskere i et emirat. I 900-tallet tog Cordobas emir skridtet fuldt ud og udnævnte sig selv til kalif, hersker over alle muslimer.

Det skete – naturligt nok – ikke uden protester fra kaliffen i Bagdad. Så for at cementere sin position masseproducerede det nyudnævnte kalifat keramik i farverne grøn, hvid og sort.

Grøn er Muhammeds farve, hvid er umayyadedynastiets, og sort er kaliffens. Keramikken – og mange andre levn fra byens mauriske fortid – kan ses på det arkæologiske museum.

I 900-tallet gav de smalle smågyder i Cordobas jødiske kvarter genlyd af klaprende æselhove og købmænd, der på højlydt hebraisk og arabisk tingede om varer. Ikke-muslimer måtte gerne bo i Cordoba, hvis de betalte jizya, en årlig skat på én dinar. Og historikerne regner med, at jøder, kristne og muslimer sameksisterede nogenlunde fredeligt.

Men efter La Reconquista – den kristne generobring – sluttede freden. Jødernes synagoer blev omdannet til kirker eller brændt, og i dag står kun én af byens mange synagoer stadig.

Her kan den maurisk-jødiske blandingskultur stadig ses på væggene, hvor de hebraiske tekster blander sig med muslimsk ornamentik.

En topmoderne betontrappe fører et par meter ned i undergrunden og næsten 1.000 år tilbage i tiden til de udgravede rester af kaliffens bade.

Cordoba var berømt for sine mange offentlige badehuse – ifølge en begejstret muslimsk kilde kunne byen fremvise hele 3.700 af slagsen, men arkæologerne regner med, at 600 er et mere realistisk og stadig imponerende bud.

De var dog næppe alle lige så luksuriøse som kaliffens, der var overdådigt udsmykket og bød på opvarmede bade under stjerneformede glasvinduer i loftet.

Besøgende kan stadig se fordybningerne, hvor de buldrende kedler via et rørsystem førte det varme vand rundt. Cordobas indbyggere og besøgende kan blive kalif for en stund i et af byens hamamer, badehuse.

Ligesom i kaliffens tid byder de på et koldt, mellemvarmt og skoldhedt bad samt hvinende sød myntete.