Gå på opdagelse i studenternes Oxford

For de fleste står universitetsbyen som symbolet på boglig lærdom og en ophøjet livsstil. Men Oxford har ikke altid emmet af fred og fordragelighed.

For de fleste står universitetsbyen som symbolet på boglig lærdom og en ophøjet livsstil. Men Oxford har ikke altid emmet af fred og fordragelighed.

Shutterstock

Studerende iført kapper og firkantede hatte myldrer mellem statelige bygninger af gule kalksten. På pubberne diskuterer folk – bænket ved ølplettede borde – kunst, litteratur og videnskab.

Oxford emmer af lærdom, traditioner og afslappet studenterliv.

Byen, som ligger i amtet Oxfordshire ca. 80 km fra London, har gennem 1.000 år dannet rammen om forfinet åndsliv, lærde drikkelag og drabelige masseslagsmål.

I følge legenden grundlagde Alfred den Store universitetet i året 872. Angiveligt mødte kongen under en rejse nogle munke ved det sted på floden Themsen, som kaldtes Oxenaforda – et gammelt udtryk for et vadested, hvor bønderne krydsede floden med deres okser.

Munkene og Alfred førte lærde samtaler i dagevis, og hermed blev byen centrum for landets visdom, lyder historien.

Beretningen er næppe sand, men sikkert er det, at universitetet, som optræder i kilderne allerede i 1096, hører til blandt Europas allerældste.

Dårlig vin førte til masseslagsmål

Studerende begyndte dog først for alvor at strømme til læreanstalten, da Henrik 2. i 1167 forbød unge engelske mænd at studere i Frankrig, der dengang var Europas intellektuelle kraftcenter – og Englands ærkefjende.

I de følgende århundreder skød den ene bygning – opført i kalksten fra det lokale Headington-brud – efter den anden op på Oxfordshires grønne marker.

Middelalderens kirke sad tungt på lærdommen, så universitetet tillod kun kristne mænd at studere. Universitetets lærere var tilknyttet kirken, som forbød dem at gifte sig – et forbud, der først blev ophævet i 1871.

Oxford var i begyndelsen af 1800-tallet blot en mindre provinsby.

© Wellcome Images

De studerende og lærerne opførte sig imidlertid langtfra fromt. Optøjer og konflikter med lokale var hverdagskost.

Urolighederne eskalerede for alvor den 10. februar 1355, da to studerende slog en krovært i hovedet med et bæger i vrede over, at han serverede dårlig vin.

Lokale og studerende deltog i slags­målet, der varede i to dage og kostede 63 studerende og 30 lokale livet.

Omsider fik universitetsledelsen nok. Fra 1410 blev alle studerende tvunget til at logere på kollegier, så de ikke “sover om dagen og hjemsøger kroer og bordeller om natten”.

Imperiets elite mødtes i Oxford

Universitetet og dets kollegier blev efterspurgt i 1800-tallet. Det Britiske Imperium bredte sig nu over hele kloden, og riget havde brug for veluddannede administratorer.

Studerende, rekrutteret blandt overklassens og den øvre middelklasses sønner, lod sig fra midten af århundredet indskrive i stort antal.

Tilgangen af studerende og den fremvoksende naturvidenskab fik ikke bare universitetets forelæsningssale, men også studenterforeninger og værtshuse til at summe af nysgerrighed og vide­begær.

Blandt de studerende i Oxfords storhedstid, som strakte sig indtil midten af 1900-tallet, var forfatterne Tolkien og C.S. Lewis, premierminister Robert Peel og eventyreren Lawrence of Arabia.

Også studerende fra fjerne afkroge af briternes rige søgte til Oxford. Universitetet var fra midten af 1800-tallet mødested for hele imperiets elite.

I 1945 gjorde freden, som fulgte 2. verdenskrig, en ende på imperiet og Englands stormagtsstatus. Oxford er i­mid­ler­tid stadig førende. Universitetet blev i 2019 kåret som verdens bedste.

© Shutterstock

Prøv studenterlivet på Christ Church College

Middelalderens slotte danner forbillede for Oxfords studenterboliger. Hvert college er bygget med en stor spisesal som midtpunkt – ligesom fortidens pragtbygninger.

Særlig smuk er salen i Christ Church College, hvis loft er udført af Humphrey Coke, Henrik 8.s hoftømrer.

Besøgende kan i ferier og på helligdage, når de studerende ikke benytter værelserne, overnatte på Oxfords colleges og derefter nyde morgenmaden i en af de fornemme sale.

© Archive.org

Statue hylder legat-stifter

Sydafrikanske diamanter gjorde Cecil Rhodes (1853-1902) rig. Formuen gik bl.a. til et legat til udenlandske studerende ved Oxford – en ordning, USA’s ekspræsident Clinton har benyttet.

Cecil Rhodes er hædret med en statue ved Oriel College.