Sent om aftenen den 9. januar år 49 f.Kr. forlod den romerske general Julius Cæsar sit hovedkvarter i Ravenna i nutidens Norditalien.
I en vogn udkommanderet fra det lokale bageri kørte han gennem mørket for at slutte sig til sin hær, som ventede syd for byen.
Næste morgen krydsede styrken floden Rubicon, som udgjorde grænsen til datidens Italien. Dermed indledte Cæsar felttoget, som skulle skaffe ham magten i Rom og titel som diktator.
Cæsars bedrift, nedskrevet af digteren Sueton omkring 150 år senere, bragte Ravenna i centrum for romersk historie for første gang. Det skulle ikke blive den sidste.
Byens historie skulle gennem de næste 500 år være uløseligt forbundet med Det Romerske Imperiums skæbne.
Ravenna havde indtil da ikke været noget at skrive hjem om. Byen kom under romersk kontrol allerede i 191 f.Kr., men bestod endnu på Cæsars tid mest af træhuse bygget på pæle i den sumpede jord.
Byen lå dengang i en lagune helt ude ved havet. Fugten gjorde, at området myldrede med fluer, frøer og andet kryb, klagede den romerske digter Martial.