Da den spanske kommandør Hernán Cortés og hans mænd i august 1521 belejrede den aztekiske hovedstad Tenochtitlán, blev de vidne til et blodigt og skrækindjagende skuespil i byens centrum. “Da vi kiggede op på den høje tempelpyramide, hvor lyden kom fra, så vi vore venner, der var taget til fange, blive slæbt op ad trinene for at blive ofret ... Efter at de havde danset, lagde præsterne dem ned på ryggen på nogle smalle offersten, og idet de skar deres bryst op, trak de deres bankende hjerter ud og ofrede dem til afguderne foran dem,” skrev en rystet Bernal Diaz, en af Cortés' trofaste følgesvende, senere om begivenheden. Den enorme tempelpyramide var byens hovedtempel og lå ved den store markedsplads i byens centrum. Templet var helliget Huitzilopochtli, krigs- og solguden, samt Tlaloc, der var gud for regn og frugtbarhed.
Her mistede titusinder livet
Zócalo-pladsen midt i Mexico City var stedet, hvor aztekerne ofrede mennesker til guderne. Da spanierne indtog byen, rev de indianernes templer ned og opførte i stedet den største kirke i Amerika.