Her mistede titusinder livet

Zócalo-pladsen midt i Mexico City var stedet, hvor aztekerne ofrede mennesker til guderne. Da spanierne indtog byen, rev de indianernes templer ned og opførte i stedet den største kirke i Amerika.

13. marts 2007 af Mikkel Larsen

Da den spanske kommandør Hernán Cortés og hans mænd i august 1521 belejrede den aztekiske hovedstad Tenochtitlán, blev de vidne til et blodigt og skrækindjagende skuespil i byens centrum. “Da vi kiggede op på den høje tempelpyramide, hvor lyden kom fra, så vi vore venner, der var taget til fange, blive slæbt op ad trinene for at blive ofret ... Efter at de havde danset, lagde præsterne dem ned på ryggen på nogle smalle offersten, og idet de skar deres bryst op, trak de deres bankende hjerter ud og ofrede dem til afguderne foran dem,” skrev en rystet Bernal Diaz, en af Cortés' trofaste følgesvende, senere om begivenheden. Den enorme tempelpyramide var byens hovedtempel og lå ved den store markedsplads i byens centrum. Templet var helliget Huitzilopochtli, krigs- og solguden, samt Tlaloc, der var gud for regn og frugtbarhed.

For aztekerne var den storslåede pyramide det synlige udtryk for gudernes magt og dermed centrum for universet. Menneskeofringer var her en fast del af kulten for at behage guderne og bevare den kosmiske harmoni. Forskere har anslået, at op mod 20.000 mennesker blev ofret årligt, indtil spaniernes erobring af Aztekerriget satte en stopper for det. Komplekset omkring markedspladsen, hvor de vigtigste religiøse og administrative bygninger i byen fandtes, bestod derudover af flere andre templer, lige ved siden af lå aztekerkongen Moctezuma 2.s storslåede palads med over 100 værelser med eget bad til hver. Tenochtitlán, der i dag hedder Mexico City, blev grundlagt i 1325 på en lille ø i Texcoco-søen. Aztekerne var kommet vandrende fra Nayarit i det vestlige Mexico. Lidt efter lidt voksede byen, og på Cortés' tid havde Tenochtitlán op imod 200.000 indbyggere. Ifølge de spanske erobrere overgik byen datidens europæiske metropoler som Paris og Venedig i skønhed. Sådan så aztekerhovedstaden i hvert fald ud frem til 13. august 1521, hvor Cortés' tropper erobrede byen. De fleste huse og paladser stod efter plyndringerne i ruiner. Størstedelen af resterne blev siden brudt ned, og materialerne brugt til nye bygninger og monumenter i europæisk stil.
I den nordlige ende af byen, hvor der havde stået et par mindre templer, beordrede Cortés en kirke bygget. Den blev dog revet ned igen i 1552, da den viste sig at være for lille. I stedet opførte spanierne en katedral på stedet. Denne storslåede kirke, der er den største på den vestlige halvkugle, blev indviet i 1657, men arbejdet fortsatte helt frem til 1813. Efter aztekernes nederlag blev også kong Moctezumas palads revet ned. I stedet opførte spanierne et hovedsæde for den spanske vicekonge. Den store plads, der i dag hedder Plaza de la Constitución eller mere populært Zócalo-pladsen, bruges flittigt til fejring af nationale mærkedage af mere fredelig art end de gamle aztekeres.

Websites:
www.allaboutmexicocity.com

Måske er du interesseret i...

Læs også