Lynguide: Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige forblev en del af Romerriget mod øst indtil midten af 1400-tallet, hvor det faldt til osmannerne der også overtog Konstantinopel.

Det Byzantinske Rige forblev en del af Romerriget mod øst indtil midten af 1400-tallet, hvor det faldt til osmannerne der også overtog Konstantinopel.

Ritzau Scanpix

Hvornår?

Ca. år 330-1453

Hvor?

Da det var størst, omfattede det halvdelen af Middelhavs-regionen.

Hvordan?

Det Byzantinske Rige var Romerrigets arvtager i øst. Da kejser Konstantin i 330’erne flyttede til den gamle græske by Byzans og gav den navnet Nova Roma, blev hele magten i Det Romerske Imperium forskubbet mod øst.

Efter kejserens død skiftede byen navn til Konstantinopel, og den fortsatte med at være hovedstad for imperiets østlige halvdel, mens den vestlige halvdel blev invaderet af germanske folkeslag.

I 500-tallet generobrede kejser Justinian Balkan, Italien og dele af Nordafrika, men derefter begyndte riget langsomt at krympe igen.

“Jeg kan ikke, min broder, tro, at jeg begår en fejl, når jeg anerkender den ene Gud”. Konstantin 1., kejser, 333.

Den byzantinske hær havde længe kæmpet mod den persiske hær om områder i Mellemøsten, hvor en ny fjende nu dukkede op – det arabiske kalifat.

De muslimske arabere erobrede store områder, og i nord hærgede bulgarerne og andre folk.

Den alvorligste trussel blev dog Osmannerriget, et tyrkiskledet folkeslag, som vandt frem i regionen i 1300-tallet.

I midten af 1400-tallet var næsten kun hovedstaden Konstantinopel tilbage på de kristnes hænder, og den blev erobret af osmannernes hær i 1453.

Konstantin den Store stod bag koncilet i Nikæa i 325, hvor den kristne tros bestemmelser blev fastlagt.

© Ritzau Scanpix

Hvorfor?

Romerriget blev opdelt i en østlig og en vestlig del i en periode, hvor magten var delt mellem flere samarbejdende kejsere.

Da samarbejdet ændrede sig til en regulær magtkamp, endte splittelsen med at blive permanent.

Modsat kejseren i Rom, som var presset af indvandrende folkeslag, lykkedes det kejseren i Konstantinopel at beholde kontrollen over sit rige.

Succesen for riget i øst skyldtes i høj grad dets militære styrke.

I middelalderen dominerede kirken Hagia Sofia bybilledet i Konstantinopel. I dag er kirken en moské.

© ImageSelect

Hvad skete siden?

Den 29. maj 1453 falder Konstantinopel til osmanniske styrker efter knap to måneders belejring.

Dermed går Det Byzantinske Rige endegyldigt til grunde.

  • 1453: Den kristne kirke Hagia Sofia omdannes til en moské af erobrerne.
  • 1529: Wien belejres af en osmannisk hær, som tre år tidligere har besat Ungarn.
  • 1571: En kristen alliance besejrer den osmanniske flåde i slaget ved Lepanto.
  • 1683: Osmannerne gør et nyt forsøg på at erobre Wien, men uden held.