Mandag den 6. september 1819 var en helt særlig dag for den kun 14-årige Hans Christian Andersen.
På denne dag ankom den senere digter med postvognen fra Odense til den store bakke, der troner over Frederiksberg Have. Herfra kunne han betragte indfaldsvejen til København.
“Derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i byen”, fortæller Andersen om sit indtog i byen, som han benovet betegner som “min Verdens Stad”.
Med i bagagen bragte han, ud over tøj og andre fornødenheder, 13 rigsdaler, en aftale om en plads som snedkerlærling samt et brændende ønske om at blive en berømt og feteret kunstner.
Pladsen som snedkerlærling beholdt Andersen kun en enkelt dag. Men drømmen om berømmelse og et liv i kunstens tjeneste bestod.
Krise gav kulturen medvind
Materielt set var København – og Danmark i det hele taget – dengang i en trist forfatning. Kun 12 år tidligere, i 1807, bombede England byen, og i 1813 gik landet konkurs.
Begivenhederne fik imidlertid danskerne til at søge trøst i kunst og kultur.
Malere, digtere og forfattere flokkedes for i ord og billeder at beskrive alt det skønne, som deres hårdtprøvede fædreland kunne byde på.
Kulturen blomstrede i en grad, så perioden senere fik betegnelsen Danmarks guldalder.
H.C. Andersen var ankommet lige i rette tid.
Eventyrfiguren Den Lille Havfrue vogter over byens havn.
Byens kunstnere mødtes til saloner i borgerhjem, hvor de diskuterede alt, hvad der rørte sig i tiden.
Andersen fandt vej til salonen hos Knud Lyne Rahbek, som havde en høj stilling på Det Kongelige Teater.
Hos Rahbek og hustruen Kamma fik han den opmuntring, han higede efter.
Rahbek lagde et godt ord ind hos kongen og sikrede dermed den fattige dreng en plads i latinskolen, datidens gymnasium.
Støtten fra ægteparret hjalp ikke bare Andersen til at opnå en studenter-eksamen – han fik også mod til at forfølge sin digterdrøm.
I 1827 havde han heldet med sig, da avisen Kjøbenhavnsposten trykte digtet “Det døende Barn”.
Værket blev det første i en række, og snart åbnede dørene sig til byens bedste kredse.
Byen var fyldt med eventyr
Digteren blev med sin høje, karakteristiske skikkelse snart en kendt figur i København, hvor han flittigt spadserede, mens han samlede inspiration til sine digte, eventyr og fortællinger; fx gav en tur i Botanisk Have digteren idéen til historien “Den lille Idas blomster”.
“Nattergalen” skrev han efter et besøg i Tivolis kinesiske have.
Andersen var desuden som ugift og barnløs en hyppig gæst på restauranter og i byens borgerhjem, hvor han underholdt værterne med sine fortællinger.
Da Andersen i juni 1875 blev syg, flyttede han ind hos sine venner, familien Melchior, i byens udkant. Her blev han indtil sin død to måneder senere.
Digterens afsked stod i skarp kontrast til den beskedne ankomst til byen 56 år tidligere.
Begravelsen fra Københavns Domkirke var et tilløbsstykke, og da ligtoget kørte mod kirkegården, fyldte kransene en hel hestevogn.
For Andersen gjaldt i høj grad de ord, som han engang skrev: “Hvert menneskes liv er et eventyr”.
5 ting, du ikke må gå glip af
Rundetaarn: Udforsk Rundetaarn i H.C. Andersens fodspor
Litteraturprofessor Rasmus Nyerup gav den unge H.C. Andersen lov til at låne bøger fra universitetsbiblioteket, som lå på loftet over Trinitatis Kirke.
Vejen op til loftet gik gennem sneglegangen i kirkens tårn, Rundetaarn. Tårnet er nævnt i flere af Andersens eventyr, fx i Fyrtøjet, hvor en hund har “øjne så store som Rundetaarn”.
Gæster kan besøge tårnet og kirkeloftet, der nu huser udstillingsrum og en café.
Nyhavn: Gå en tur i H.C. Andersens gade
Hele 20 år boede H.C. Andersen i Nyhavn – først i nr. 20, hvor digteren havde udsigt til kanalen og til haven bag kunstakademiet Charlottenborg.
Her skrev han nogle af sine berømteste fortællinger, fx Prinsessen på Ærten og Den lille Idas Blomster.
Digteren flyttede senere til nr. 67 og til nr. 18, hvor han boede indtil kort før sin død. En del af bygningen indgår nu i hotellet Bethel.
Bakkehuset: Besøg kulturens samlingspunkt
Bakkehuset var i guldalderen centrum for Københavns kulturliv. Foruden H.C. Andersen aflagde også bl.a. digteren Oehlenschläger og fysikeren H.C. Ørsted hyppigt besøg.
Stuerne er indrettet som museum. Gæster kan bl.a. læse nogle af de breve, som H.C. Andersen skrev.
Rådhuspladsen: Se digterens gravmæle
H.C. Andersen er hædret med flere statuer i København, bl.a. på Rådhuspladsen ved den brede boulevard, som bærer hans navn.
Besøgende kan desuden lægge vejen forbi digterens grav på Assistens Kirkegård, hvor mange andre berømtheder fra guldalderen også hviler.
Det Lille Apotek: Spis som H.C. Andersen
Danmarks nationaldigter holdt af god mad og godt selskab. Begge dele fandt han på restaurant Det lille Apotek, hvor Andersen efter sigende var en fast gæst, mens han skrev eventyret om Den grimme Ælling.
Besøgende kan i dag vælge mellem en række klassiske danske retter, herunder digterens favoritspise – sild på rugbrød.