En dag i 1062 red en gruppe mænd ud på sletten syd for byen Aghmat midt i nutidens Marokko.
Ved floden Issil slog de lejr. Her skulle landets nye hovedstad ligge, erklærede de.
Mændene var ledende medlemmer af det muslimske Almoravid-dynasti, Marokkos herskere.
Byen, som fik navnet Marrakesh – “Guds land” – skulle blive én af Nordafrikas prægtigste.
Hovedstadens placering var strategisk valgt midt mellem to rivaliserende stammer. På den måde fik begge grupper lige adgang til magten.
Den nærliggende Tensift-flod sikrede desuden vandforsyningen, og nord for byen strakte Haouz-slettens frugtbare græsningsarealer sig.
Vand fik byen til at blomstre
Marrakesh bestod i de første årtier af spredte klynger af telte og primitive huse bygget af områdets karakteristiske røde ler.
Dadelplanter, som voksede mellem husene og langs vejene, fik byen til at ligne en søvnig oase.
I 1100-tallet anlagde herskerne kanaler, reservoirer og cisterner.
Den forbedrede vandforsyning kombineret med tilstedeværelsen af mange pengestærke regeringsembedsmænd tiltrak handelsfolk og håndværkere som fx garvere og pottemagere.
Samtidig blev Marrakesh et vigtigt stop på karavaneruten mellem det sydlige Afrika og Middelhavet.
I begyndelsen af 1500-tallet var velstanden imidlertid truet.
Portugiserne indtog marokkanske havnebyer og fik adgang til guld, slaver og sukker fra Afrikas indre uden om lokale mellemhandlere.
For Marrakesh var nedgangen i handlen en katastrofe. Indbyggerne sultede, og snart lå byen affolket hen.
“En stor del af byen ligger øde og forladt hen (...) Næppe en tredjedel er beboet”, skrev diplomaten Leo Africanus, som på den tid rejste gennem området.
Indre strid plagede samtidig landet, og det benyttede portugiserne sig af.
De allierede sig med lokale krigsherrer og underlagde sig vigtige dele af landet.
Sukker skabte rigdom
I 1515 truede portugisiske styrke Marrakesh.
Netop som alt så sortest ud, blev portugiserne dog fordrevet – slået på flugt af en lokal stammeleder fra Draa-dalen syd for Marrakesh.
De sejrende styrker udnyttede deres store triumf til at gribe magten og grundlægge et nyt dynasti, Saadi-dynastiet.
Snart flød handlen, og dermed pengene, igen gennem byen.
Især sultan Ahmad al-Mansur, som kom til magten i 1578, forstod at udnytte europæernes hang til luksus.
Han byggede sukkerraffinaderier og indledte en storstilet eksport af den eftertragtede vare.
For rigdommene opførte al-Mansur prægtige bygninger og paladser. Mest imponerende var El Badi, “Det uforlignelige”, al-Mansurs personlige residens.
Marmor til paladsets søjler byttede bygmestrene sig ifølge legenden til hos italienske handelsfolk. Prisen var angiveligt søjlernes vægt i guld.
Omkring år 1600 var Marrakeshs gyldne tid forbi.
Al-Mansurs succes fik ham til at kaste sig ud i et militært eventyr mod syd i vore dages Mali, men sultanen magtede ikke at erobre området.
Krigen ødelagde karavanehandlen for altid, og Marrakeshs betydning svandt ind til fordel for andre byer som fx Fez.
De mange kulturminder er imidlertid bevaret til glæde for de ca. 3 mio. turister, der hvert år besøger byen.
5 ting, du ikke må gå glip af
Sultan hviler i søjlekammer
Den driftige bygherre og sultan Ahmad al-Mansur døde som 54-årig under en pestepidemi i 1603.
Sultanen er sammen med andre herskere gravsat i De Tolv Søjlers Kammer – et særlig smukt dekoreret mausoleum i dødebyen ved Kasbah-moskéen i det centrale Marrakesh.
Se byens garvere i arbejde
Garvere var blandt de første håndværkere, som bosatte sig i Marrakesh.
Marokkansk læder – gedeskind behandlet med saft fra planten sumak – er særlig blødt og derfor efterspurgt blandt hovedstadens købestærke indbyggere.
Turister kan besøge garverierne og følge håndværkernes arbejde i værkstederne, der nu som dengang ligger i udkanten af byen ved floden Issil.
Oplev studenterlivet i 1500-tallets Marrakesh
Den islamiske skole Ben Youssef Madrasa vrimlede i 1500-tallet med liv.
Her underviste lærere drenge fra hele landet i Koranens ord, islamisk ret samt medicin og videnskab.
I skolens storhedstid rummede bygningen hele 800 elever, som boede og studerede på stedet.
Skolen blev opført af sultan Abdallah al-Ghalib i 1565 og var i funktion indtil 1960. Besøgende kan under en rundvisning få et indblik i studenternes hverdag og nyde de smukke rum.
Besøg luksuriøs sommerresidens
Kanaler leder vandet fra Atlasbjergene omkring 30 km uden for byen til den kunstige sø i Menara-haven i Marrakeshs vestlige del.
Saadi-dynastiet opførte en pavillon i haven i 1500-tallet, og den blev sultanens sommerresidens. Haven er åben for besøgende hver dag.
Ruiner viser fortidspragt
Kostbare materialer som guld, onyks og marmor prydede sultan Ahmad al-Mansurs palads El Badi – arabisk for “Det uforlignelige”.
Paladset er nu en ruin. Rester i form af tykke mure, symmetriske gårdhaver og et enormt vandbassin giver imidlertid den besøgende et indtryk af paladset, som det så ud i Saadi-dynastiets storhedstid.