Ti dage om året står Venedig på den anden ende.
Fra morgen til aften myldrer gaderne med udklædte mennesker, og gennem byens kanaler flyder udsmykkede gondoler. Om aftenen begynder magien for alvor – da går dansen til Venedigs mange maskeballer.
Harlekin og Columbine, maskerede mænd og smukke kvinder, der gemmer sig bag fjerbesatte halvmasker, alle hvirvler de rundt i byens højloftede sale. Hvem der gemmer sig bag maskerne, ved ingen. Under karnevallet kan alle være lige den, de gerne vil være.
Karnevallet har dog ikke altid handlet om fest og maskeballer. Ifølge traditionen skyldtes den første fest en krig.
Venedig nedkæmpede i 1162 den magtfulde patriark af Aquileia, Ulrico di Treven, som var allieret med det vældige Tysk-Romerske Rige. Under sejrsfesten slagtede indbyggerne tolv grise og en tyr.
Rige kvinder skulle bære masker
Slagtningen skulle blive en fast del af karnevalsfesten, som Venedigs borgere hvert år i de følgende århundreder holdt for at mindes sejren.
Fejringen fandt sted lige før den katolske faste, og indbyggerne mæskede sig i mad og drikke – herunder de slagtede dyr.
De muntrede sig også med seksuelle udskejelser, forehavender, som ville være forbudt under de følgende dages afholdenhed.
Venedig havde råd til at feste. Bystaten tjente i renæssancen enorme summer på handlen mellem Europa og Levanten, og byens magtfulde flåde kontrollerede store dele af Adriaterhavets kyst.
Befolkningen var hierarkisk opdelt, og strenge love dikterede, hvordan de enkelte samfundsgrupper måtte klæde sig. Adelens kvinder gik i pænt og dyrt tøj, men måtte ikke ses offentligt.
Gik kvinderne i teatret, skulle de skjule ansigtet bag en halvmaske.
Prostituerede havde til gengæld ikke lov til at bære maske. Under karnevallet måtte alle dog klæde sig, som de ville. Ingen kunne da se forskel på rig og fattig, mand eller kvinde.
Drillerier, sjov og ballade var en del af festen. Fx bød traditionen, at folk kastede æg efter hinanden.
“Nogle medbragte kurve med æggeskaller. En del æg indeholdt rosenvand. Andre skaller var fyldt med blæk”, berettede engelske Philip Skippon, som i 1665 besøgte Venedig.
Venedigs fine paladser var rammen om mange af karnevalstidens overdådige maskeballer.
Karneval var forbudt i to århundreder
Venedigs beboere holdt sig ikke tilbage, og konflikterne lurede altid lige under overfladen.
I 1339 forbød myndighederne maskerede karnevalsgæster at besøge byens klostre i et forsøg på at forhindre, at kirkens hellige mænd og kvinder lod sig forlede til seksuelle aktiviteter.
Senere klagede kvindelige prostituerede over, at mænd udklædt som den kvindelige kattefigur Gnaga stjal deres kunder.
Turister flokkedes fra 1400-tallet til karnevallet. Fra 1500-tallet af begyndte Venedigs økonomi imidlertid at skrante.
Efter at Vasco da Gama opdagede søvejen til Indien, gik handlen nemlig uden om den før så vigtige bystat. I 1797 faldt byen til Napoleons styrker, og det årlige karneval blev forbudt.
Først i 1979 tillod Venedigs bystyre igen festlighederne. Genoptagelsen af den gamle skik blev vel modtaget. Tre mio. besøgende rejser hvert år til Venedig for – med eller uden maske – at opleve karnevallets magi.
5 ting, du ikke må gå glip af
Smag det traditionelle venetianske køkken
Venedig er kanalernes by, og en stor del af festlighederne foregår til vands.
Karnevallet begynder hvert år med en storslået parade ude på Cannaregio-kanalen.
Bådene i paraden er fantasifuldt dekoreret og illustrerer ofte et tema.
Langs kanalen byder boder på traditionel venetiansk mad. Smag fx på sarde in saor – stegte sardiner i sur-sød løgsovs – eller bigoli in salsa – pasta med ansjoser.
Retterne var også populære i renæssancen.
Engel flyver ned fra klokketårn
I midten af 1500-tallet klatrede en ung tyrkisk akrobat vha. et reb op på klokketårnet på Markuspladsen.
Da han firede sig ned fra tårnet igen, standsede han ud for balkonen, hvor han hyldede dogen, Venedigs hersker og overhoved.
“Marie”, vinderen af det foregående års skønhedskonkurrence, udfører hvert år ritualet, omgivet af mænd og kvinder iført renæssancekostumer.
Spis middag som Casanova
Den venetianske kvindebedårer Giacomo Casanova (1725-1798) muntrede sig under karnevallet på byens mange kroer og beværtninger.
I restaurant Cantina Do Spade forførte Casanova en gift kvinde, efter at han havde bortført hendes mand, beretter han i sine erindringer.
Lav din helt egen maske
Traditionen med at bære masker til karnevallet var udbredt allerede i 1300-tallet og er stadig en vigtig del af festen.
Kvarteret Dorsoduro er kendt for sine værksteder, hvor den besøgende kan købe en maske eller fremstille sin egen.
Heltedåd mindes
I år 946 brød en flok pirater under et bryllup ind i kirken San Pietro di Castello og bortførte de 12 brude, der stod foran alteret.
Dogen Pietro Candiano fangede og dræbte egenhændigt piraterne og befriede kvinderne.
Begivenhederne mindes hvert år med Festa delle Marie, hvor 12 smukke unge kvinder går parade på Markuspladsen.