Tag med til karneval i Venedig

Ti dage om året står Venedig på den anden ende.

Fra morgen til aften myldrer gaderne med udklædte mennesker, og gennem byens kanaler flyder udsmykkede gondoler. Om aftenen begynder magien for alvor – da går dansen til Venedigs mange maskeballer.

Harlekin og Columbine, maskerede mænd og smukke kvinder, der gemmer sig bag fjerbesatte halvmasker, alle hvirvler de rundt i byens højloftede sale. Hvem der gemmer sig bag maskerne, ved ingen. Under karnevallet kan alle være lige den, de gerne vil være.

Karnevallet har dog ikke altid handlet om fest og maskeballer. Ifølge traditionen skyldtes den første fest en krig.

Venedig nedkæmpede i 1162 den magtfulde patriark af Aquileia, Ulrico di Treven, som var allieret med det vældige Tysk-Romerske Rige. Under sejrsfesten slagtede indbyggerne tolv grise og en tyr.

Rige kvinder skulle bære masker

Slagtningen skulle blive en fast del af karnevalsfesten, som Venedigs borgere hvert år i de følgende århundreder holdt for at mindes sejren.

Fejringen fandt sted lige før den katolske faste, og indbyggerne mæskede sig i mad og drikke – herunder de slagtede dyr.

De muntrede sig også med seksuelle udskejelser, forehavender, som ville være forbudt under de følgende dages afholdenhed.

Venedig havde råd til at feste. Bystaten tjente i renæssancen enorme summer på handlen mellem Europa og Levanten, og byens magtfulde flåde kontrollerede store dele af Adriaterhavets kyst.

Befolkningen var hierarkisk opdelt, og strenge love dikterede, hvordan de enkelte samfundsgrupper måtte klæde sig. Adelens kvinder gik i pænt og dyrt tøj, men måtte ikke ses offentligt.

Gik kvinderne i teatret, skulle de skjule ansigtet bag en halvmaske.

Prostituerede havde til gengæld ikke lov til at bære maske. Under karnevallet måtte alle dog klæde sig, som de ville. Ingen kunne da se forskel på rig og fattig, mand eller kvinde.

Drillerier, sjov og ballade var en del af festen. Fx bød traditionen, at folk kastede æg efter hinanden.

“Nogle medbragte kurve med æggeskaller. En del æg indeholdt rosenvand. Andre skaller var fyldt med blæk”, berettede engelske Philip Skippon, som i 1665 besøgte Venedig.

Karneval var forbudt i to århundreder

Venedigs beboere holdt sig ikke tilbage, og konflikterne lurede altid lige under overfladen.

I 1339 forbød myndighederne maskerede karnevalsgæster at besøge byens klostre i et forsøg på at forhindre, at kirkens hellige mænd og kvinder lod sig forlede til seksuelle aktiviteter.

Senere klagede kvindelige prostituerede over, at mænd udklædt som den kvindelige kattefigur Gnaga stjal deres kunder.

Turister flokkedes fra 1400-tallet til karnevallet. Fra 1500-tallet af begyndte Venedigs økonomi imidlertid at skrante.

Efter at Vasco da Gama opdagede søvejen til Indien, gik handlen nemlig uden om den før så vigtige bystat. I 1797 faldt byen til Napoleons styrker, og det årlige karneval blev forbudt.

Først i 1979 tillod Venedigs bystyre igen festlighederne. Genoptagelsen af den gamle skik blev vel modtaget. Tre mio. besøgende rejser hvert år til Venedig for – med eller uden maske – at opleve karnevallets magi.