Staden vrimlede med lærde mænd
Timbuktu tiltrak med sin beliggenhed ved floden Niger handel ad vandvejen fra både øst og vest. Også karavaner, som på kamelryg transporterede varer fra syd til nord, gjorde holdt her.
Handelsfolkene tjente styrtende på varer som elfenben, slaver salt og guld. Byen voksede hastigt og blev snart én af de mest betydningsfulde i Mali-imperiet, et vældigt rige, som i 1200-tallet strakte sig over store dele af det vestlige Afrika.
Riget og byen nåede deres højdepunkt under kong Mansa Musa, som regerede over Mali fra 1307 til 1337.
Kongen var, mener historikere, den rigeste mand, som nogensinde har levet, og han brugte gerne sit guld på at forskønne og forbedre Timbuktu.
Han opførte blandt andet et palads samt adskillige læreanstalter og en række moskéer i byen, hvis befolkning tidligt overtog den islamiske religion fra tilrejsende arabiske handelsfolk.
Universiteterne tiltrak studerende inden for fag som religion, jura, geografi og astronomi. Ud af byens 100.000 indbyggere var hele 25.000 i år 1450 tilknyttet byens universitet.
Lærdommen gjorde Timbuktu vidt berømt. “Salt kommer fra nord, guld fra syd, og sølv fra de hvides land. Men Guds ord og videnskabens skatte findes kun i Timbuktu”, lød et afrikansk ordsprog.
Kulturskatte blev bevaret
Men storheden stod for fald. I 1400-tallet begyndte europæiske skibe at anløbe den vestafrikanske kyst, hvorfra de hentede guld og slaver. Hermed forsvandt en stor del af handlen fra Timbuktu.
Byen levede videre i myter og beretninger som fx Leo Africanus’ skrifter, men ingen i Europa vidste, hvor byen nøjagtig lå.
Dens navn blev derfor i daglig tale ensbetydende med noget, som lå langt borte – “ved verdens ende”.
Først i 1820’erne, da europæiske opdagelsesrejsende for alvor begyndte at udforske Afrikas indre, kunne de ved selvsyn opleve den forjættede stad.
Den før så travle handelsplads var da forvandlet til en søvnig ørkenby, men mange af kulturskattene var – og er – der endnu. Byen blev i 1988 optaget på FN-organisationen UNESCO’s Verdensarvsliste.
Og organisationens folk arbejder på højtryk med at restaurere og bevare den gamle by ved verdens ende.