Bange anelser plagede den lille gruppe af journalister, der den 28. november 1861 satte sig til rette i togvognen. Vognen skulle – dybt under Londons gader – føre dem fra stationen Paddington til Edgware Road.
Ingen havde tidligere kørt ruten, men på pubberne og i gaderne gik sladderen om, at undergrundsbanen var snavset som en mødding og stank som en kloak.
Journalisterne blev behageligt overraskede. “Tunnellerne var ikke – som man skulle tro – snævre, mørke, fugtige og ildelugtende, men lyse, rummelige, rene og utrolig veloplyste.
Faktisk minder de mere om en velholdt gade end en passage under en storby”, skrev en entusiastisk reporter efter køreturen.
Journalisten var ikke alene om at være begejstret. På den officielle åbningsdag, den 10. januar 1863, lod hele 38.000 passagerer sig transportere i de enkle, gasoplyste passagervogne af træ.
Det nye transportmiddel var hårdt tiltrængt. London var i 1860 med sine 3.188.485 indbyggere overfyldt, og gaderne vrimlede med vogne, kærrer og hestetrukne omnibusser.
At undgå kaos krævede en drastisk løsning: Transporten skulle nu foregå med tog i udgravede tunneller under jorden.
I januar 1861 tog arbejdere det første spadestik til anlægget, som skulle blive verdens første underjordiske jernbane.
5 ting, du ikke må gå glip af
Besøg selv “det skjulte London”
London Transport Museum fortæller gennem mere end 450.000 genstande Londons transporthistorie.
Den besøgende kan bl.a. udforske undergrundstog fra forskellige tidsperioder.
Museet byder indtil januar 2021 på særudstillingen “Hidden London”.
Udstillingen fortæller om undergrundsbanens nedlagte stationer og andre hemmelige steder under jorden.
Mindeplade ærer civile ofre
Den 3. marts 1943 kl. 20.17 lød varslingssirenen i Bethnal Green i det østlige London, og folk søgte i stort tal ly i den lokale undergrundsstation.
Her skabte lyden af antiluftskyts panik.
Alle søgte mod udgangen, og i skyndingen faldt folk over hinanden. 173 mennesker blev kvalt eller mast til døde.
En plade over stationens indgang mindes ofrene for 2. verdenskrigs værste civile ulykke.
Her lå Churchills krigskvarter
Mens tyske bomber i 1940 regnede ned over London, søgte premierminister Winston Churchill og hans krigskabinet ly i et hastigt indrettet kontor i Down Street-undergrundsstationen.
Stationen er nedlagt, men London Transport Museum tilbyder rundvisninger på stedet i udvalgte perioder.
Skaber mindes på kirkegård
Ingeniøren John Fowler (1817-1898) stod bag byggeriet af Londons første undergrundsbane, et arbejde, der indbragte ham 10 mio. nutidspund.
Fowler bliver mindet med et monument på Brompton Cemetery i det centrale London.
Nyd maden i toget
Et undergrundstog, som i 1960’erne betjente Victoria Line, danner rammen om restauranten Underground Supper Club.
Restauranten har til huse i Walthamstow i det nordøstlige London.
Gæster kan indtage middagen enten sammen med andre i en storrumskupé eller i en mere intim kupé med plads til to.
Røg forgifter passagererne
Ved åbningen to år senere hyldede London-avisen “The Times” banen – der fik navnet The Metropolitan Railway – som “vor tids største ingeniørbedrift”.
Alt var imidlertid ikke godt. Togene var drevet af damplokomotiver, og røg og damp fik flere passagerer til at gispe efter vejret, når de nærmede sig endestationen på den i alt 18 min. lange tur.
Ventilationen bestod af nogle få huller, som førte fra tunnelsystemet op til det fri.
Myndighederne var uvillige til at udvide systemet, da de frygtede, at flere huller – med hvad dertil hørte af damp, støj og røg – ville skræmme hestene, som færdedes på gaden.
Politikerne kom først på andre tanker, da det rygtedes, at en lokal apoteker skovlede penge ind på at sælge en såkaldt Metropolitan Mixture til de mange passagerer, der blev syge eller besvimede under transporten.
Inden forbedringerne blev ført ud i livet, havde elektriske tog dog afløst de dampdrevne tog og løst problemet.
Tunnellerne beskyttede mod bomber
I løbet af de følgende år voksede Undergrundens rutenet, og linjerne forgrenede sig til næsten alle dele af storbyen.
Banen kunne også bruges til andet end transport. Under 2. verdenskrig fungerede de underjordiske tunneller som beskyttelsesrum for såvel premierminister Winston Churchill og hans krigskabinet som menige borgere.
Omkring 130.000 mennesker søgte ly for de tyske bomber i tunnellerne under blitzen i 1940.
Undergrunden husede i krigsårene desuden en elektronikfabrik. Fabrikken lå i en endnu ufærdig station, og dens 4.000 ansatte leverede bl.a. maskiner til kodebryderne i Bletchley Park, som brød den tyske Enigma-kode.
Londons indbyggertal er nu på mere end 9 mio., og byen er helt afhængig af sit vidtrækkende og effektive transportsystem.
På blot en enkelt dag flytter Undergrunden op til 5 mio. passagerer. Hvert tog kører årligt 184.269 km i gennemsnit – mere end 2,8 gange rundt om jorden.