Et makabert syn møder den besøgende i krypten under den lille Allehelgenskirke i den tjekkiske by Kutná Hora.
Hvor beskueren end kigger hen, møder øjet menneskeknogler. Lårben, kranier og ribben fra byens for længst afdøde indbyggere er omhyggeligt arrangeret i dekorative figurer som fx lysekroner, kors og våbenskjold.
Det på én gang makabre og fascinerende kunsthåndværk blev udført af træskæreren František Rint i 1870’erne.
Værket har siden fået turister til at strømme til kirken og byen, der ligger omkring 70 km øst for Tjekkiets hovedstad, Prag.
Kirkegården, som omgiver kirken, tilhørte oprindeligt et cistercienserkloster, som blev anlagt på stedet i 1142. Munkene tiltrak handlende, og i løbet af de følgende år voksede der en lille landsby op omkring klostret.
Da lokale i slutningen af 1200-tallet fandt sølv i undergrunden, kom byen for alvor på landkortet. Den bøhmiske konge overtog minerne, som snart blev nogle af landets mest produktive.
Næsten en halv mio. gæster besøgte den såkaldte benkirke i 2019.
Hellig jord gjorde byen berømt
De bøhmiske konger tænkte ikke kun på materielle værdier. Kong Ottokar 2. beordrede ifølge overleveringen i 1278 klostrets abbed på pilgrimsfærd til den hellige stad, Jerusalem.
Da abbeden vendte hjem, medbragte han en krukke med jord samlet op på Golgata – stedet, hvor Jesus ifølge Biblen blev henrettet på korset.
Den lille nævefuld jord gjorde straks kirkegården i Kutná Hora til den mest populære gravplads i Centraleuropa.
Folk strømmede til fra nær og fjern for at sikre deres kære en begravelse i jord fra Det Hellige Land.
Samtidig fortsatte minearbejdere med at trække rigdomme ud af jorden. Omkring år 1300 skovlede de hvert år mellem fem og seks tons sølv op fra den dybe minegang.
Den imponerende produktion gjorde Kutná Hora til én af Bøhmens mest betydningsfulde byer og kongen til den rigeste monark i det centrale Europa.
Men i 1318 indtraf katastrofen. En pestlignende sygdom hærgede området og dræbte mennesker og dyr i stort tal. Næppe var familierne kommet på fode, før sygdom igen meldte sig – denne gang i form af pest.
Den sorte død, en ubønhørlig dræber, gjorde det af med en tredjedel af Europas befolkning.
5 ting, du ikke må gå glip af
1. Søjle ærer mindet om pestens mange ofre
Pesten ramte gentagne gange Kutná Hora, og tabene var hver gang store. Arkæologer fandt i 2019 en hidtil ukendt massegrav fra epidemier i 1318 og 1347. Pestgraven er med 1.300 lig den hidtil største af sin art i Europa.
Efter endnu et udbrud i 1700-tallet rejste byen en søjle til minde om de mange ofre. Søjlen er dekoreret med relieffer, som viser scener fra områdets sølvminer. En statue af Jomfru Maria pryder monumentets top.
2. Gå en tur i minegangene
Det tjekkiske sølvmuseum fortæller Kutná Horas historie og giver indblik i minedriften, som i middelalderen lagde grunden til byens rigdom.
Museet har genskabt sølvminen og den tilhørende landsby, som den så ud dengang. Besøgende har i sommerhalvåret adgang til selve minen. Gæsterne kan – udstyret med hjelm og lygte – gå en tur igennem en 250 meter lang minegang.
3. Besøg Skt. Felix’ sidste hvilested
Kutná Hora fik ifølge overleveringen sit navn efter de lange kutter (kutna på tjekkisk), som munkene fra områdets cistercienserkloster bar.
Klostret var så populært hos den katolske kirke, at pave Benedikt 14. i 1742 skænkede stedet de jordiske rester af helgenen Skt. Felix som 600-års jubilæumsgave.
4. Oplev gravpladsen – og en del af det hellige Jerusalem
Kong Ottokar 2.s navn blev for altid forbundet med Kutná Hora, da han – ifølge legenden – bad den lokale abbed om at sprede jord fra Jerusalem på byens kirkegård. Ottokar grundlagde 30 byer og regnes for én af Bøhmens mest magtfulde konger.
5. Her blev sølv til mønt
Et højt indhold af sølv gjorde i middelalderen mønten Prag Groschen til et pålideligt betalingsmiddel over hele Centraleuropa.
Mønterne blev slået i Det Italienske Palads i Kutná Horas bymidte. Paladset fik sit navn efter de italienske eksperter, som hjalp med at udtænke det nye møntsystem, og huser nu et museum for møntslageriet.
Pest og krig skabte pladsproblemer
Pestens hærgen gjorde, at hele 30.000 afdøde i løbet af få år blev stedt til hvile på kirkegården. Tallet svarer til omkring halvdelen af Londons daværende befolkning.
I årene 1419 til 1434 kom yderligere 10.000 til som følge af kampe mellem den katolske tysk-romerske kejser og protestanten Jan Hus’ tilhængere.
For at rumme de mange nye lig gravede munke de døde fra tidligere begravelser op. Knoglerne anbragte de i krypten under den lille Allehelgenskirke, som klostret i år 1400 lod opføre på kirkegårdens grund.
Her lå de indtil 1870, hvor en lokal fyrste fra huset Schwarzenberg hyrede træskæreren František Rint til at omdanne knoglerne til et kunstværk.
František Rint kender historikerne kun for benskærerarbejdet i kirken, hvor han har indridset sit navn.
Men Rint har med sit kunstværk, der skal minde kirkegængere og andre besøgende om livets forgængelighed, sikret sin egen udødelighed og et evigt minde.
Kutná Hora i Tjekkiet er langtfra det eneste sted, hvor middelalderens munke pyntede op med de dødes knogler.
Også i Portugal slog knogle-dillen stærkt igennem. HISTORIE besøgte i 2017 portugisernes berømte knoglekapeller. Se videoen fra besøget herunder: