Stanken ramte hende som en mur, da Marie Antoinette 1. august 1793 blev ført ind i det berygtede Conciergerie-fængsel. Her sad revolutionens fjender, og langt de fleste forlod først stedet den dag, da de blev kørt til guillotinen.
Da to fangevogtere førte hende videre ind i det gamle slot, fik lugten af afføring og uvaskede kroppe den afsatte dronning til at vakle. Hun gik forbi rækker af celler, hvor fire-fem mand prøvede at presse sig sammen på de få kvadratmeter.
Celler, som kun var udstyret med hø på gulvet og en spand til at forrette sin nødtørft i. Velstillede fanger fik dog bedre forhold. Kunne folk betale, fik de en briks smidt ind i fængslet, og havde de råd til mere, kunne de endog få en seng.
Marie Antoinette blev ført hen til fængslets største celle, udstyret med seng, skrivebord og natbord med spejl, hvor hun kunne studere sit tuberkulosehærgede, trætte ansigt. Hendes vagter foldede en skærm ud, så den delte rummet.
Mændene tog plads bag skærmen og begyndte at spille kort. Marie Antoinette var under konstant overvågning i sin sidste levetid. Efter 74 dage i den kolde celle blev den afsatte dronning ført op i Riddersalen i Conciergerie.
Her mødte hun Revolutionstribunalet, som dømte revolutionens fjender, og som lod anklagene regne ned over hende: Marie Antoinette blev anklaget for at afholde orgier på Versaillesslottet, sende store summer til sit fødeland Østrig, seksuelt misbrug af sin søn, planlægning af drab på revolutionære ledere og for at have udnævnt sin søn til konge af Frankrig.
Dommen faldt efter to dages skueproces: døden ved guillotinen. Marie Antoinette tog dommen roligt. Nu ville hun endelig slippe for revolutionens Frankrig og for fæng-slet i Conciergerie.
Revolutionens ildelugtende fængsel i Conciergerie havde en glorværdig fortid. Bygningen var rejst af franske konger i slutningen af 900-tallet på Ile de la Cité midt i floden Seinen.
Øen var nemmere at forsvare mod bl.a. hærgende vikinger og derfor det oplagte sted for en kongeborg. Under Ludvig den Hellige og Philip den Smukke i 1200-tallet blev borgen kraftigt udbygget.
Philip tilføjede de mange tårne, der stadigvæk pryder nordsiden af Conciergerie. Desuden byggede han to enorme sale: Riddersalen og De Bevæbnede Mænds Sal, hvor borgens 2000 soldater blev bespist ved langborde.
De Bevæbnede Mænds Sal er med sine 2000 kvadratmeter i dag den største bevarede sal fra middelalderen. Riddersalen blev borgens hjerte, hvor rigets mægtigste mænd samlede sig ved et sort marmorbord.
Selv efter at de franske konger sidst i 1300-tallet forlod Conciergerie til fordel for det nybyggede slot Louvre, blev salen brugt til stænderforsamlinger.
Samtidig blev dele af bygningen omdannet til fængsel, torturkammer og retssal. Under den franske revolution måtte tusindvis af mennesker vente på guillotinen i bygningen, men fængslet var i brug helt op til slutningen af 1800-tallet.
I løbet af 1800-tallet blev Conciergerie hårdhændet ombygget, hvilket bl.a. ødelagde Riddersalen, som mindede franskmændene for meget om revolutionens skyggeside.
De Bevæbnede Mænds Sal blev bevaret og bliver – ligesom fængselsområderne – flittigt besøgt af turisterne i dag. Store dele af Conciergerie bruges dog fortsat af det franske retsvæsen og kan ikke besøges.