Karl XI oprustede mod danskerne i Karlskrona

Som værn mod den danske flåde anlagde svenske kong Karl XI i 1679 en helt ny flådeby, og kongens by, Karlskrona, huser den dag i dag Sveriges største flådestation.

Som værn mod den danske flåde anlagde svenske kong Karl XI i 1679 en helt ny flådeby, og kongens by, Karlskrona, huser den dag i dag Sveriges største flådestation.

Sven Rosborn

I 1681 summede Trossö, en lille ø ud for Sveriges sydøstlige kyst, af aktivitet. Luften genlød af hamres klang og saves hæse hvæsen.

Dagen lang baksede mænd med tømmer, tovværk og andet gods, mens værksteder, magasiner og beddinger skød op på den omkring 2 km2 store ø.

Byggeriet udgjorde den første spæde begyndelse på byen og flådebasen Karlskrona.

Basen skulle i de følgende år blive centrum for svensk skibsbyggeri og hjemsted for den svenske flåde.

Sidstnævnte rolle har byen endnu, og Karlskrona rummer derfor ikke blot omkring 340 års minder, men udgør også en levende del af svensk flådehistorie.

Karlskrona blev anlagt med ét formål: At styrke den svenske flådes stilling over for ærkerivalen Danmark.

De to lande var i det forløbne århundrede flere gange tørnet sammen i krig om magten i Østersøen, og flådebasens beliggenhed ved Stockholm var ubelejlig.

Skibene befandt sig langt fra fjenden, og desuden frøs vandet højt mod nord ofte til is, så fartøjerne ikke kunne sejle ud.

Ved at flytte havnen sydpå kunne svenskerne undgå begge problemer.

Karlskrona er et yndet mål for fritidssejlere og har mange lystbådehavne.

© Shutterstock

Kongen tvangsforflyttede søfolk

Kong Karl XI drog derfor med sine nære rådgivere den 19. november 1679 ud for at finde en mere egnet plads at bygge og vedligeholde flådens skibe på.

Valget faldt på en ø ud for Blekinge.

Kongen “rekognoscerede havne, indløb, vige, holme og skær, og det blev besluttet, at der på Trossö skulle bygges en by, som skulle bære navnet Karlskrona”, skrev Erik Dahlbergh, leder af det svenske befæstningsvæsen, i sin dagbog.

Søfolk sejlede snart i fast rutefart til Stockholm. Herfra hentede de det materiale, som kunne genbruges – fra kraner til fortøjningsringe – til flådens nye base.

Imens skød beddinger, smedjer og værksteder op på Trossö. Omkring 40 huse blev bygget til provianten alene.

Kongen indledte samtidig byggeriet af et fort, Kungsholmen, som skulle bevogte indsejlingen til byen.

For at sikre søfolk nok til flåden lod kongen 1.100 bådsmænd med familier tvangsforflytte fra andre byer i Blekinge.

Imens søgte hundredvis af håndværkere til området. Mange arbejdere slog sig ned i bydelen Björkholmen.

Her opførte de huse af egetræ. Husene er så solide, at flere endnu bebos i dag.

Skibe blev søsat i rekordfart

Det første skib bygget på det nye værft, et 70-kanoners linjeskib med navnet Blekinge, løb af stablen i 1682.

Flere fulgte hastigt efter. I løbet af 1690’erne byggede værftet hele 26 skibe.

Resultatet var, at en styrket flåde lå klar, da Danmark i koalition med Sachsen, Polen og Rusland i 1700 erklærede Sverige krig.

Danmark blev besejret, men ved slutningen af krigen, kaldet store nordiske krig, stod det klart, at Sveriges tid som stormagt var forbi.

Men Karlskrona og flådebasen bestod. Værftet kunne endog blot tre år efter krigen åbne en helt ny, teknisk avanceret tørdok.

Karlskrona huser endnu i dag Sveriges største flådebase.

Eksempelvis bevogter marinens 3. sjöstridflotillje de svenske farvande med udgangspunkt i den plet, som kong Karl XI udpegede for mere end 340 år siden.