Protestanter trængte ind på Prags borg
Pinselørdag den 23. maj 1618 gik det hedt til på det berømte slot i Prag, hovedstaden i Bøhmen og det nuværende Tjekkiet. En større mængde ophidsede protestanter trængte under stor larm ind på borgen og tiltvang sig adgang til den kejserlige – det vil sige katolske – administrations lokaler.
Protestanterne var kommet for at få en forklaring på, hvordan de skulle forstå kejser Rudolf 2.s majestætsbrev fra 1609, som skulle sikre dem en række vigtige religiøse og borgerlige rettigheder.
Stemningen var højspændt, og pludselig blev der lagt hånd på to af de kejserlige statholdere, Jaroslav af Martiniz og Vilhelm af Slávata. Hvad der skulle ske, var ingen i tvivl om. Nu skulle det gå efter “den bøhmiske metode”: ud ad vinduet med dem!
Kejserlige statholdere blev smidt ud af vinduet
Mændene bad så mindeligt, ikke for deres liv, men om at få lov til at skrifte. Det blev hånligt afslået, og så gik det én, to, tre ud over vindueskarmen og de ca. 20 meter ned i slotsgraven – efter at de lige var blevet lettet for deres værdigenstande.
Få øjeblikke senere fik statholdernes sekretær, Philip Fabritius, samme tur. Og så begyndte man at skyde efter de ulykkelige nede i slotsgraven.
Mirakuløst landede de tre mænd i en bunke affald og overlevede mere eller mindre forslåede, blødende og slemt forskrækkede og kunne stikke af. En af dem, grev Slávata, levede oven i købet så længe, at han kunne få lejlighed til at skrive sine dramatiske erindringer.
Episoden ledte op til Trediveårskrigen
Vinduesudsmidningen vakte vild opsigt og fik konflikten mellem det protestantiske borgerskab og det katolske kongehus til at kulminere med den 30 år lange krig mellem katolikker og protestanter.
De bøhmiske oprørere undskyldte eller rettere forklarede sig med, at det var almindelig skik og brug – der skete dem jo heller ikke noget, vel? – og rent faktisk havde en lignende begivenhed fundet sted under en opstand i byen i 1419.