Hvornår?
16. oktober 1853 - 30. marts 1856
Hvor?
Først og fremmest Krimhalvøen, men også i Østersøen, Karpaterne og Hvidehavet.
Hvordan?
Russerne udnyttede i begyndelsen af 1850’erne en religiøs konflikt i Palæstina som et påskud til at indlede en krig mod Osmannerriget for at styrke Ruslands position i Sortehavsregionen.
Konflikten handlede om den katolske og den ortodokse kirkes adgang til de hellige steder i Jerusalem, der var under osmannernes kontrol.
Den russiske zar Nikolaj 1. hævdede, at han ville beskytte ortodokse kristne i Det Hellige Land, men det primære formål var at skaffe Rusland forbindelse med Middelhavet på bekostning af de svækkede osmanner.
Frankrig og Storbritannien ville imidlertid forhindre russernes planer og indsatte tropper for at bremse den russiske fremrykning.
Da russerne afbrød deres fremstød, søgte franskmændene og briterne at sætte en stopper for yderligere russiske angreb ved at indtage den russiske flådebase på Krim.
Byen Sevastopol blev indtaget efter 11 måneders belejring. I mellemtiden standsede Frankrig og Storbritannien to russiske modangreb: Et ved Balaklava i oktober 1854 og et ved Inkerman i november 1854.
Da Sevastopol faldt, anmodede russerne om fred. Fredsaftalen forbød russerne at have krigsfartøjer i Sortehavet, der fra nu af skulle være at betragte som neutralt farvand.