LYNGUIDE: Krimkrigen
Hvornår?
16. oktober 1853 - 30. marts 1856
Hvor?
Først og fremmest Krimhalvøen, men også i Østersøen, Karpaterne og Hvidehavet.
Hvordan?
Russerne udnyttede i begyndelsen af 1850’erne en religiøs konflikt i Palæstina som et påskud til at indlede en krig mod Osmannerriget for at styrke Ruslands position i Sortehavsregionen.
Konflikten handlede om den katolske og den ortodokse kirkes adgang til de hellige steder i Jerusalem, der var under osmannernes kontrol.
Den russiske zar Nikolaj 1. hævdede, at han ville beskytte ortodokse kristne i Det Hellige Land, men det primære formål var at skaffe Rusland forbindelse med Middelhavet på bekostning af de svækkede osmanner.
Frankrig og Storbritannien ville imidlertid forhindre russernes planer og indsatte tropper for at bremse den russiske fremrykning.
Da russerne afbrød deres fremstød, søgte franskmændene og briterne at sætte en stopper for yderligere russiske angreb ved at indtage den russiske flådebase på Krim.
Byen Sevastopol blev indtaget efter 11 måneders belejring. I mellemtiden standsede Frankrig og Storbritannien to russiske modangreb: Et ved Balaklava i oktober 1854 og et ved Inkerman i november 1854.
Da Sevastopol faldt, anmodede russerne om fred. Fredsaftalen forbød russerne at have krigsfartøjer i Sortehavet, der fra nu af skulle være at betragte som neutralt farvand.
Hvorfor?
Rusland havde i løbet af 1700-tallet ekspanderet sydpå på Osmannerrigets bekostning. Katarina den Store drømte om, at hendes efterkommere skulle regere i Konstantinopel.
Frem for alt så Storbritannien russernes avancement som en trussel mod Det Britiske Imperiums interesser i Middelhavet og Indien.
Konflikten mellem de to stormagter, som varede ved op igennem 1800-tallet, blev kendt under navnet “The Great Game”.
Den kirkelige konflikt, der blev opfattet som den udløsende faktor bag krimkrigen, blev løst gennem en overenskomst mellem ortodokse og katolske ledere, men magtkampen mellem stormagterne fortsatte.
Konflikten fik stor opmærksomhed i såvel britisk som fransk presse, hvilket forstærkede den brede opinion, som krævede, at Ruslands offensiv skulle stoppes.
Efter en kongres i Paris blev de stridende parter den 30. marts 1856 enige om en fred, der bl.a. kostede Rusland en række områder på Balkan.
Hvad skete siden?
Fredsaftalen i Paris i 1856 fører også til, at de osmanniske vasalstater Valakiet og Moldavien (i dag dele af Rumænien) får selvstyre inden for Det Osmanniske Rige.
I Rusland udløser det ydmygende nederlag krav på modernisering og oprustning.
-
1856
Øgruppen Åland, hvor en russisk fæstning blev indtaget af en fransk-britisk flåde i 1854, erklæres for en demilitariseret zone i fredsaftalen.
-
1860
Florence Nightingale grundlægger verdens første sygeplejeskole i London. Hun er blevet verdensberømt for sin indsats for at redde menneskeliv på feltlazaretter under krimkrigen.
-
1877
En ny russisk-tyrkisk krig bryder ud, hvor russerne atter etablerer sig ved Sortehavet, udvider deres territorium i Kaukasus og hjælper Bulgarien, Rumænien og Serbien til at blive helt selvstændige fra Osmannerriget.
Denne gang forsøger Storbritannien ikke at standse den russiske ekspansion, men drager i stedet nytte af tyrkernes nederlag ved at overtage Cypern.
Florence Nightingale.
