Den 18. oktober 1810 stod München i festens tegn. Seks dage forinden ægtede kronprins Ludwig – den senere kong Ludwig 1. af Bayern – den 18-årige adelsfrøken Therese.
Nu fejrede kronprinsen brylluppet ved at traktere sine bysbørn med en begivenhed, de aldrig skulle glemme. Dagens hovedattraktion var et hestevæddeløb på en mark lige uden for by-porten. Marken fik til lejligheden navnet Theresienwiese – Thereses eng.
Festlighederne omfattede desuden optræden af 32 børn, som parvis og klædt i folkedragter fra Bayerns forskellige egne, symboliserede Ludwigs undersåtter. Ved dagens slutning hyldede studenter de kongelige med højtidelig sang.
Hestevæddeløb tiltrak 30.000 tilskuere under den første Oktoberfest.
Formålet var ikke kun at fejre de nygifte. En alliance med Napoleon havde i de forgangne år kostet Bayern dyrt. Tusinder var døde og landets grænser ændret til ukendelighed. En fest ville samle og opmuntre folket, mente kongehuset.
Festen gik så godt, at bayrerne gentog succesen i de følgende år. Fra 1819 blev Oktoberfesten, som fejringen nu kaldtes, en årligt tilbagevendende begivenhed.
Kongen var hædersgæst
Hvert følgende år slog bønder og borgere telte op på festpladsen på Theresienwiese. Det fineste tilhørte hædersgæsten, kongen. I dagevis hyldede gæsterne kongen, imens de beundrede udstillede husdyr og uddelte præmier til udvalgte borgere.
Blandt de hædrede var særlig flittige skoleelever og den deltager, som havde rejst længst for at deltage.
Antallet af gæster langvejsfra voksede hastigt, da jernbanenettet blev udbygget i sidste halvdel af 1800-tallet. Snart valfartede tusinder fra nær og fjern til festpladsen.
Også programmet ændrede sig. Udstillinger om Tysklands kolonier, fx i form af en komplet beduinlandsby, samt demonstration af nyskabelser som fx elektricitet var populære indslag.
Under 1. verdenskrig og den efterfølgende revolution, der omstyrtede kongehuset, blev festen suspenderet.
Krigen fratog imidlertid ikke bayrerne lysten til at feste, så i 1919 skød teltene igen op.
Nazister overtog Oktoberfesten
1920’erne var Oktoberfesten blevet en folkesag med øldrikkeri som omdrejningspunkt. “Ingen tænker på at arbejde”, skrev den tyske skuespiller Erika Mann i 1929.
Mange meldte sig endog syge for at deltage, tilføjede hun. Festen skulle snart ændre sig. Hitler, der kom til magten i 1933, rørte ikke selv alkohol, men forstod straks begivenhedens propagandaværdi.
Gæster drak i 2018 hele 7,6 mio. liter øl i løbet af den 16 dage lange fest.
Da festen i 1935 fejrede 125-årsjubilæum, marcherede nazister i fuld uniform med i paraden. Teltholderne fik fra 1936 påbud om at flage med hagekors, og jøder blev forment adgang til festen, der i 1938 skiftede navn til Grossdeutsches Volksfest.
En ny verdenskrig satte dog en stopper for festen, men næppe havde München rejst sig fra ruinerne, før øllet igen flød. Mindet om nazisterne, som havde haft hovedkvarter i München, forsøgte bayrerne at udviske ved at fremhæve Oktoberfesten som et udtryk for sydtysk gæstfrihed og gemütlichkeit.
Forehavendet lykkedes over al forventning. I velstandsårene, som fulgte efter 2. verdenskrig, strømmede folk fra ind- og udland til ølteltene på Theresienwiese.
Festen er stadig et tilløbsstykke. Oktoberfesten tiltrak i 2018 over 6 mio. gæster – 60 gange så mange som Roskildefestivalens ca. 100.000 deltagere.
