Her samles hele verden til ølfest

I oktober 1810 fejrede Bayerns kronprins bryllup på en mark ved München. Festen blev så stor en succes, at den under navnet Oktoberfest holdes hvert eneste år.

I oktober 1810 fejrede Bayerns kronprins bryllup på en mark ved München. Festen blev så stor en succes, at den under navnet Oktoberfest holdes hvert eneste år.

Shutterstock

Den 18. oktober 1810 stod München i festens tegn. Seks dage forinden ægtede kronprins Ludwig – den senere kong Ludwig 1. af Bayern – den 18-årige adelsfrøken Therese.

Nu fejrede kronprinsen brylluppet ved at traktere sine bysbørn med en begivenhed, de aldrig skulle glemme. Dagens hovedattraktion var et hestevæddeløb på en mark lige uden for by-porten. Marken fik til lejligheden navnet Theresienwiese – Thereses eng.

Festlighederne omfattede desuden optræden af 32 børn, som parvis og klædt i folkedragter fra Bayerns forskellige egne, symboliserede Ludwigs undersåtter. Ved dagens slutning hyldede studenter de kongelige med højtidelig sang.

Theresienwiese første oktoberfest

Hestevæddeløb tiltrak 30.000 tilskuere under den første Oktoberfest.

© Franz Ehrenwirth verlag

Formålet var ikke kun at fejre de nygifte. En alliance med Napoleon havde i de forgangne år kostet Bayern dyrt. Tusinder var døde og landets grænser ændret til ukendelighed. En fest ville samle og opmuntre folket, mente kongehuset.

Festen gik så godt, at bayrerne gentog succesen i de følgende år. Fra 1819 blev Oktoberfesten, som fejringen nu kaldtes, en årligt tilbagevendende begivenhed.

Kongen var hædersgæst

Hvert følgende år slog bønder og borgere telte op på festpladsen på Theresienwiese. Det fineste tilhørte hædersgæsten, kongen. I dagevis hyldede gæsterne kongen, imens de beundrede udstillede husdyr og uddelte præmier til udvalgte borgere.

Blandt de hædrede var særlig flittige skoleelever og den deltager, som havde rejst længst for at deltage.

Hvert telt har sin egen historie
© Shutterstock

1. Telte byder på øl, musik og kogte pølser

Ølteltene på pladsen er rammen om festen med øl, mad og dans. Antallet af telte varierer, men festpladsen rummer for tiden omkring 35 telte, som hvert år bliver opført specielt til lejligheden. Det største telt rummer op til 11.000 mennesker, det mindste 5.000.

Hvert telt har sin egen historie og egne traditioner. Nogle inviterer til armbrøstskydning, andre til dans. Atter andre er berømte for særlige madvarer som fx kogt pølse eller stegt and.

Museum viser festens historie
© Shutterstock

2. Museum viser festens historie

Krus af stentøj holder øllet koldt og er svære at slå i stykker. Derfor er sådanne krus fast inventar i festpladsens øltelte.Krusenes, øllets og festens historie kan gæster høre mere om på Øl- og Oktoberfest-museet i München.

Besøgene kan nyde mad og øl i museets restaurant. Bygningen er en oplevelse i sig selv. Den er nemlig opført i 1340 og er dermed Münchens ældste.

Rutsjebane morer tilskuere
© Shutterstock

3. Rutsjebane morer tilskuere

Rutsjebanen Toboggan er Oktoberfestens ældste forlystelse og én af de populæreste – også blandt tilskuerne. Turen til toppen foregår nemlig på et stejlt skrånende, rullende fortov, en indretning, som udfordrer festdeltagernes balanceevner.

Theresenwieses første Toboggan åbnede i 1908, mens den nuværende udgave er opstillet i 1933.

Konge opførte mindehal
© Die Pinakotheken

4. Konge opførte mindehal

Prins Ludwig – den senere Ludwig 1. – var ikke kun den første Oktoberfests hovedperson. Som konge satte han med opførelsen af mindegalleriet Ruhmeshalle ved festpladsen et varigt præg på omgivelserne.

Blandt de udstillede buster af personer fra Bayerns historie er en afbildning af Ludwig selv.

Terror dræbte 13
© Wikimedia

5. Terror dræbte 13

Tragedien ramte Oktoberfesten, da en bombe den 26. september 1980 detonerede tæt ved pladsens hovedindgang.

13 mennesker blev dræbt, mens 211 blev såret i det, som myndighederne betragter som et politisk motiveret angreb begået af en enkelt gerningsmand. Et monument på festpladsen mindes ofrene.

Antallet af gæster langvejsfra voksede hastigt, da jernbanenettet blev udbygget i sidste halvdel af 1800-tallet. Snart valfartede tusinder fra nær og fjern til festpladsen.

Også programmet ændrede sig. Udstillinger om Tysklands kolonier, fx i form af en komplet beduinlandsby, samt demonstration af nyskabelser som fx elektricitet var populære indslag.

Under 1. verdenskrig og den efterfølgende revolution, der omstyrtede kongehuset, blev festen suspenderet.

Krigen fratog imidlertid ikke bayrerne lysten til at feste, så i 1919 skød teltene igen op.

Nazister overtog Oktoberfesten

1920’erne var Oktoberfesten blevet en folkesag med øldrikkeri som omdrejningspunkt. “Ingen tænker på at arbejde”, skrev den tyske skuespiller Erika Mann i 1929.

Mange meldte sig endog syge for at deltage, tilføjede hun. Festen skulle snart ændre sig. Hitler, der kom til magten i 1933, rørte ikke selv alkohol, men forstod straks begivenhedens propagandaværdi.

Gæster drak i 2018 hele 7,6 mio. liter øl i løbet af den 16 dage lange fest.

© Shutterstock

Da festen i 1935 fejrede 125-årsjubilæum, marcherede nazister i fuld uniform med i paraden. Teltholderne fik fra 1936 påbud om at flage med hagekors, og jøder blev forment adgang til festen, der i 1938 skiftede navn til Grossdeutsches Volksfest.

En ny verdenskrig satte dog en stopper for festen, men næppe havde München rejst sig fra ruinerne, før øllet igen flød. Mindet om nazisterne, som havde haft hovedkvarter i München, forsøgte bayrerne at udviske ved at fremhæve Oktoberfesten som et udtryk for sydtysk gæstfrihed og gemütlichkeit.

Forehavendet lykkedes over al forventning. I velstandsårene, som fulgte efter 2. verdenskrig, strømmede folk fra ind- og udland til ølteltene på Theresienwiese.

Festen er stadig et tilløbsstykke. Oktoberfesten tiltrak i 2018 over 6 mio. gæster – 60 gange så mange som Roskildefestivalens ca. 100.000 deltagere.