Da Ruslands zar-familie i 1918 blev sat i husarrest i Sibirien, fulgte børnenes tre hunde med. Blandt dem var hunden Joy, som tilhørte zarens 13-årige søn, Aleksej.
Drengen led af blødersygdommen hæmofili og var meget alene. Hunden blev hans bedste ven, og de to var uadskillelige.
Joy var imidlertid også fræk og strejfede rundt – og det reddede hundens liv. I juli 1918 blev zar-familien myrdet i et palæ i byen Jekaterinburg.
Også kæledyrene blev dræbt. Men ikke Joy, som igen var på strejftur.
Hunden Joy, der var af racen spaniel, blev Aleksejs bedste ven.
Otte dage efter blev Jekaterinburg indtaget af Den Hvide Hær, der støttede zaren.
Soldaten Pavel Rodzianko, der tjente i det britiske ekspeditionskorps, fandt den udsultede hund nær palæet, hvor den forgæves ventede på Aleksej.
Rodzianko, der havde forbindelse til zar-familien, genkendte Joy. Da det stod klart, at borgerkrigen var tabt, flygtede han til England – og tog hunden med.
Joy levede resten af sit liv nær Windsor-paladset, hvor den ukuelige hund også blev begravet.