Fred Blackwell
Kvinde får milkshake i hovedet

Afroamerikanerne kæmper for lighed

Efter 2. verdenskrig blomstrer borgerrettighedsbevægelsen igen op i USA. Præsten Martin Luther King står i spidsen for et oprør mod racelovene. Samtidig kæmper Ku Klux Klan mod aktivisternes friheds- og lighedsidealer.

Drømmen om lighed

250.000 mennesker anført af pastor Martin Luther King står klar til at marchere gennem USA's regeringsby i protest mod diskrimination og fattigdom blandt nationens afroamerikanske borgere. Marchen afsluttes ved Lincoln Memorial, hvor Martin Luther King holder sin historiske tale om drømmen om racemæssig lighed.

AOP/Getty images

Washington D.C.,

  1. august 1963
AOP/Getty images

Røgen svier

Røgen fra brændende kors generer kvindelige medlemmer af Ku Klux Klan under et ceremonielt møde. I 1950’erne får den højreekstremistiske organisation fornyet energi i deres fælles harme mod den voksende borgerrettighedsbevægelse. Bombeattentater og mord bliver KKK's middel, og ofrene er sorte borgere såvel som hvide borgerrettighedsaktivister.

POLFOTO/CORBIS

Macon, Georgia

  1. april, 1956
POLFOTO/CORBIS

Sorte ingen adgang!

Tre unge borgerrets-aktivister nægter at forlade supermarkedet Woolworths restaurant. I timevis bliver de overhældt med øl, brændt med cigaretter og slået. De såkaldte sit-in-aktioner begyndte i 1960 som en reaktion mod bl.a. Woolworths politik om ikke at lade sorte og hvide spise sammen. Først i 1964 blev det forbudt at adskille kunder efter race.

Fred Blackwell

Jackson, USA

  1. maj, 1963
Fred Blackwell

Endnu en lynchning

Ved borgerretsorganisationen NAACP's hovedkontor bliver New Yorks borgere informeret om, at endnu en lynchning har fundet sted. I årene 1882-1968 bliver mere end 4.700 mennesker lynchet i USA – 70 procent af ofrene er sorte.

MPI/Stringer/Getty Images

New York, USA,
1936

MPI/Stringer/Getty Images

KKK viser flaget

Washingtons gader fyldes med medlemmer af Ku Klux Klan. En parade er arrangeret som et forsvar for det hvide, kristne Amerika. Deltagerne, med de hvide hætter, blev påbudt af politiet, at de ikke måtte tildække deres ansigter. Dette blev godtaget – da ingen så grund til at skjule sig. KKK havde, trods alt, flere millioner medlemmer i USA på daværende tidspunkt.

BETTMANN/GETTY IMAGES

Washington, D.C.

  1. august 1925
BETTMANN/GETTY IMAGES