





Racerbil på kollisionskurs
Vanderbilt Cup-løbet udvikler sig dramatisk, da et hjul river sig løs fra et af køretøjerne. Føreren Eddie Pullen mister kontrollen, og publikum flygter i panik. I begyndelsen af 1900-tallet var racerbilen blevet så hurtig, at motorløb havde udviklet sig til en dødsensfarlig sportsgren – både for deltagere og tilskuere.
Santa Monica, Californien,
Februar, 1914
Et ræs for nazister
Mercedes Benz-racerbiler med karakteristiske hagekors ruller ind på AVUS-banen i Berlin. I 1930'rne er udviklingen af hurtige biler et af nazisternes foretrukne propagandamidler. I takt med at bilerne bliver bedre, vinder tyskerne flere og flere grand prix'er. Sejrene bruger det nazistiske regime som
symbol på Tysklands vej tilbage til den forgange storhedstid.
Et ræs for nazister
Berlin, Tyskland
ca. 1940
Le Mans-katastrofen
Det populære 24-timersbilløb blev i 1955 indehaver af en kedelig rekord, da en ulykke resulterede i motorsportshistoriens største tragedie. Mere end 80 tilskuere mistede livet, da køreren Pierre Levegh kolliderede med Macklin, og vragrester fra Leveghs racerbil blev slynget ud imod tilskuerpladserne. Levegh kørte i en Mercedes-Benz 300 SLR, hvorfor Mercedes besluttede sig for at trække sig fra motorsporten i de følgende tre årtier.
Le Mans, Frankrig
Juni 1955