









Æsel gør grin med Nixons sejr
Den demokratiske avis “Reading Eagle” gør tyk nar ad Richard Nixon, der netop er blevet nomineret som republikansk præsidentkandidat. Ifølge avisen har æslet kun “latter tilovers” for politikerens sejr. Æslet har været demokraternes partidyr siden 1828, hvor en modstander kaldte en kandidat for “jackass” (hanæsel). Nixon vandt valget.
Pennsylvania – USA
August 1968
Måne-karantæne
Præsident Nixon lykønsker astronauterne Neil Armstrong, Michael Collins og “Buzz” Aldrin efter deres succesfulde rejse til Månen. Nu skal de tilbringe tre uger i en “mobil karantænefacilitet”. Isolationen er nødvendig, fordi eksperterne frygter, at astronauterne kan have fået mere end månesten med sig hjem, nemlig ukendte sygdomme. Ingen viste dog tegn på sygdom, så de tre blev genforenet med deres familier.
Houston, USA
1969
Præsidenten og rockstjernen
Richard Nixon og Elvis Presley afslutter deres samtale om et at tidens store problemer. Det var rockstjernen, der havde anmodet om mødet, fordi han ville hjælpe til i kampen mod narkohandel. Mødet blev holdt hemmeligt i flere måneder.
Washington D.C., USA
December 1970
Nixons svære afskedstale
Trods en positiv attitude under sit farvel til staben i Det Hvide Hus kan Richard M. Nixon ikke skjule, at Watergate-skandalen har sat sine tydelige spor. Amnesti fra efterfølgeren Gerald Ford giver dog en smule oprejsning. Nixon var USA's præsident i fem et halvt år, før han som den eneste nogensinde selv træder tilbage.
Washington D.C., USA
August 1974
Farvel og tak
Præsident Richard Nixon offentliggør i august 1974, at han fratræder posten som USA’s leder. Årsagen var primært hans involvering i Watergateskandalen, som indebar anholdelsen af fem mænd i Washington, D.C., i 1972. Mændene havde forsøgt at placere aflytningsudstyr i Watergatebygningen – Demokraternes hovedkvarter. Nixon blev den første præsident til at forlade sit embede før tid.
Washington D.C., usa
August 1974