











Kejseren og krigsmaskinen
I årene op til 1. verdenskrig kaldes det tyske folk til våben. 90 pct. af statens indtægter går til hæren, der står direkte under
kejserens kommando. Wilhelm 2. (rytter nummer to fra venstre) fører an under gigantiske militærmanøvrer – og sørger efterfølgende for, at fotoet af ham og staben forsynes med hans nyeste våben, zeppelineren.
Uckermark, Nord for Berlin
1911
En dans i ruiner
En lirekassemand forsøder for en stund de hårdtarbejdende berlinske “ruinkvinders” arbejdsdag. Alle tyske kvinder mellem 15 og
50 år blev i årene 1945-46 beordret til at rydde op. Med de bare hænder rensede og sorterede de alt fra mursten til badekar og toiletkummer i Tysklands sønderbombede byer.
Berlin
1945
Musikken vækkede Hitler
Richard Wagners liv var karakteriseret ved kronisk pengemangel og musikalske triumfer. Som en af 1800-tallets største komponister kom han til at præge verdenshistorien. Hans største beundrer var Adolf Hitler, der blot 17 år gammel så Wagner-operaen “Rienzi”. Musikken vækkede noget i ham. “I det øjeblik begyndte det hele”, sagde Hitler senere.
Bayreuth, Tyskland
Ca. 1875
Ferie til folket
Stemningen er løssluppen på krydstogtskibet Der Deutsche, som er på vej til ferieøen Madeira med tyske arbejdere. De har alle benyttet sig af et ferietilbud fra Hitlers nyligt stiftede nationalsocialistiske organisation “Kraft durch Freude” (styrke gennem glæde). KdF tilbyder billige ferier til folket ud fra ideen om, at rekreation giver tilfredse arbejdere med overskud og “stærke nerver”. Alene i 1938 køber over ti millioner tyskere en rejse. KdF lægger hermed grundstenen til nutidens masse-turisme.
KdF-damperen Der Deutsche
1935
Kunsten i kejserriget
Indbyggerne i kejser Wilhelm 2.s Tyskland er helt tossede med kunst. Enhver stue bør prydes med et maleri – eller i det mindste et koloreret tryk af en af de klassiske mestre. Og mens tidens kunstnere er meget optaget af den nye stilart ekspressionismen, hylder professorerne på kunstakademiet i Berlin de gamle dyder.
Berlin
1909
Sortbørshajer på fisketur
Krigen har efterladt Tyskland sønderbombet og med mangel på alt. Men ikke alle tynges af krigens armod: Sortbørshandlerne har kronede dage, og på en bar i Hamborgs forlystelseskvarter St. Pauli kan sorgløse profitmagere dyrke den hotte sport “bikini-fiskeri”.
Hamburg
1948