











Føreren får et kys
“Han virkede så venlig”, svarer den amerikanske kvinde Carla De Vries, da hun bliver spurgt om, hvorfor hun kyssede Hitler under De Olympiske Lege i 1936. Da Carla helt tilfældigt kom til at stå ansigt til ansigt med Føreren, kunne hun mærke, “hvor venlig og nådig en sjæl han besad”. Derfor bøjede hun sig frem og kyssede ham. Hitler, som var i godt humør, klappede i sine hænder, mens Carla blev vist tilbage til sin plads.
Berlin, Tyskland
1936
Føreren fejres med flag
Tusindvis af piger fra Bund Deutscher Mädel (BDM) er mødt op på Wilhelmplatz i Berlin for at hylde Adolf Hitler. I fritidsorganisationen BDM oplæres 14-18-årige piger til at udfylde deres fremtidige roller som mødre og hustruer i det tyske rige.
Berlin, Tyskland
September, 1938
En julehilsen til Hitler
Juleposten skal sendes i god tid – især hvis modtageren er Nazitysklands diktator. Det er besætningen på en amerikansk B-17 “Flyvende Fæstning” rørende enige om. Kort før et togt i november 1942 maler de derfor en personlig hilsen til Adolf Hitler på en bombe. I alt nåede de berømte B-17-fly at kaste 640.000 tons bomber over Europa under 2. verdenskrig.
England,
November 1942
Hitler taler til SA
Tysklands nyvalgte rigskansler taler til titusinder af brunskjortede kampfæller fra det paramilitære SA. Organisationen, der primært består af arbejdsløse, har op til valget kvalt enhver kritisk røst med mord, vold og hærværk. Kun ét år efter talen i Dortmund har føreren ikke længere brug for sine håndlangere. Han beordrer SA's ledere myrdet. De Lange Knives Nat bliver deres sidste.
Dortmund
1933
I Førerens badekar
Samme dag som Adolf Hitler begår selvmord i førerbunkeren i Berlin, lader en amerikansk kvinde sig fotografere i Førerens private badekar i hans forladte lejlighed i Prinzregentenplatz i München. Kvinden er reportagefotografen Lee Miller, der netop er nået frem til byen i følgeskab med amerikanske soldater.
München,
April, 1945
Nazister ser sig ikke tilbage
Adolf Hitler betragter en model af den nye Folkevogn sammen med konstruktøren Ferdinand Porsche (tv.). I begyndelsen diskuterede Porsche og hans ansatte, om bilen overhovedet havde brug for en bagrude, eftersom “ingen kigger sig tilbage efter sine konkurrenter”. Prisen på folkets bil er sat til bare 990 rigsmark.
Tyskland,
1935