royal geographical society
Menn på Mount Everest

Iskolde eventyr

40.000 guldgravere vandrer 50 km i frostvejr, og en polarhelt jager i 20 år sin drøm om at nå Nordpolen. Mennesket drages af ekstremerne, og hvad er mere vanvittigt end bjergbestigning og polarudforskning i isnende kulde?

Turister på glatis

En broget forsamling dyrker den nye sportsgren: bjergbestigning. I begyndelsen af 1800-tallet får briterne øje for de schweiziske alper. Her kan turisterne b.la. opleve enorme gletchere, der snildt kan opsluge et helt rejseselskab.

Otto Herschan Collection/Getty Images

Alperne,
1865

Otto Herschan Collection/Getty Images

De første på Nordpolen

“Endelig Nordpolen, mit mål i 20 år”. Den amerikanske polarhelt Robert Peary kunne stille sine stolte folk op til fotografering, da de i 1909 nåede klodens nordligste punkt. Historikerne mener i dag, at Peary aldrig helt nåede Nordpolen, men blev den polarfarer, som hidtil var kommet tættest på.

Getty images

90 grader nord,

  1. april 1909
Getty images

Farefuld færd mod toppen

I mere end 30 år havde bjergbestigere forsøgt at nå verdens højeste tinde. Uden held. Først i 1953 lykkedes det for en velorganiseret britisk ekspedition at sende to mand til toppen. På vejen op fik de uvurderlig hjælp af lokale, som her forcerer en gletsjerspalte ved hjælp af en medslæbt stamme og solide steigeisen på støvlerne.

royal geographical society

Mount Everest, Nepal
1953

royal geographical society

Guldfeber i 30 graders frost

Titusinder kæmper sig over det isklædte Chilkoot-bjergpas for at prøve lykken som guldgravere i Klondike. Ruten til guldlejrene begynder med “de ondeste 50 km i verden” – en udmarvende tur, som mændene skal tage 20 gange for at få nok forsyninger med. Over 100.000 mennesker tager af sted. Kun 40.000 klarer turen.

University of washington libraries

Chilkoot Pass, Alaska
1898

University of washington libraries

Polarskib i mørket

Ekspeditionsskibet Endurance var uhjælpeligt spærret inde i ismasserne ved Antarktis under polarhelten Ernest Shackletons rejse hertil i 1915. Det massive underlag gav fotografen Frank Hurley chancen for at sætte de nødvendige 20 lyskilder op bag isskruningerne, så han kunne forevige det overisede skib mod sort polarnat.

Royal Geographical society

Weddelhavet, Antarktis
1915

Royal Geographical society