Photo 12/Imageselect
Mand gemmer sig i hest

Krigens alternative våben

Verdenskrigene bragte død og rædsel, men bidrog også til innovative måder at føre krig på. Under skyttegravskrigen fremstillede Frankrig døde heste af papmaché, og i 1944 udførte de allierede en af historiens mest vellykkede afledningsmanøvrer.

Alle mand ud af fjerene!

Rekrutterne i den amerikanske flådes træningslejr i Seattle bliver vækket af reveillen. Forstærket af en trompetforlænger. Morgen-
ritualet var ikke nær så populært, som når hornblæseren kaldte til skafning. Ideen til megafonen opstod i antikkens græske amfiteatre, mens Thomas Edison tog patent på en model i 1878.

Corbis/All over

USA
1917-1918

Corbis/All over

Oppustet skinmanøvre

Ægte ser den ud, men denne gummi-kampvogn er én blandt mange attrapper, som de allierede brugte i tiden op til D-dag. En hel “dummy”-hær af falske fly, landgangsbåde og militærkøretøjer blev mobiliseret for at fjerne tyskernes fokus fra Normandiet og foregive et hovedangreb længere mod nord. Operationen, der desuden implicerede hemmelige agenter og falsk radiotrafik, var en af historiens vigtigste og mest vellykkede afledningsmanøvrer.

POLFOTO/ROGER-VIOLLET

Kent, England
1944

POLFOTO/ROGER-VIOLLET

Spion gemt i et hestekadaver

Under 1. verdenskrig var det livsvigtigt at vide, hvad fjenden pønsede på i skyttegravene på den anden side af ingenmandsland. Derfor begyndte franskmændene at fremstille observationsposter i form af døde papmaché-heste. Her kunne en soldat gemme sig helt tæt på de tyske linjer og følge med i fjendens bevægelser.

Photo 12/Imageselect

Frankrig
1914-1918

Photo 12/Imageselect