Ny teknologi udslettede hele brancher: Her er fortidens tabte jobs

Da den industrielle revolution begyndte i slutningen af 1700-tallet, anede ingen, hvor store omvæltninger den ville forårsage.

Kernen i revolutionen var dampmaskinen og en massiv mekanisering, som i de følgende årtier omdannede de europæiske økonomier til samfund drevet af fabrikker med maskiner.

Siden da har verden oplevet yderligere to industrielle revolutioner drevet af henholdsvis elektricitet og digitalisering, og nu står vi ifølge eksperterne over for den fjerde industrielle revolution anført af bl.a. kunstig intelligens og robotteknologi.

Fælles for de industrielle revolutioner er, at de alle har udløst frygt og forudsigelser om massearbejdsløshed. Historien viser dog, at de teknologiske landvindinger i langt de fleste tilfælde har skabt endnu flere jobs, end de har udslettet – bare nogle andre jobs.

Men selvom introduktionen af ny teknologi ofte har vist sig fordelagtig for samfundet som helhed, så ændrer det ikke ved, at fremskridtet kan koste den enkelte dyrt – og det alene, fordi han eller hun befandt sig på det forkerte tidspunkt i historien.

Industrialiseringen ramte landbrugserhvervet allerhårdest.

I slutningen af 1700-tallet lagde landbruget i mange europæiske lande beslag på op imod 90 pct. af arbejdskraften.

Men mekaniseringen af landbruget i 1800-tallet betød, at millioner af landarbejdere måtte vandre til byerne for at finde en ny indtægt.

Over 300.000 heste klaprede i år 1900 rundt i Londons gader. Hver hest producerede dagligt 10-15 kg gødning, som endte på gaden.

Det skabte arbejde til en hærskare af gadefejere. De tilhørte samfundets fattigste og overlevede ofte på almisser.

Men allerede i 1912 havde London flere biler end heste, som i årtierne efter forsvandt – og det samme gjorde gadefejerne.

I 1807 blev gaden Pall Mall i London som den første i verden oplyst af gaslamper. Blot 16 år efter skinnede over 40.000 gadelamper i London, og snart fulgte verdens andre storbyer.

Belysningsrevolutionen gav arbejde til lygtetænderne. Deres job var at tænde lamperne med en lang stok, hvorpå der sad en stormtændstik.

Men fra 1880’erne og frem begyndte Europas byer at gå over til elektriske lamper, og dermed forsvandt lygtemanden.

Industrialiseringen startede med mekaniseringen af tekstilproduktionen i England i sidste halvdel af 1700-tallet.

De avancerede kniplings-mønstre til puder og gardiner kunne maskinerne dog ikke lave. Det gav arbejde til tusinder af kniplersker.

Men omkring 1900 havde maskinerne også overtaget dette erhverv.

I årene umiddelbart efter opfindelsen af støvsugeren i 1901 opstod et helt nyt marked. De første støvsugere var nemlig for store til at komme ind i folks huse.

I stedet kontaktede husejerne et firma, som sendte en mand ud med støvsugeren. Maskinen holdt på gaden, mens huset blev støvsuget vha. en lang slange.

Støvsugermandens tid endte, efter at amerikaneren William Hoover i 1908 patenterede en langt mindre, elektrisk støvsuger.

Et tabt job, som ingen savner, er tændstikarbejder. Strygetændstikken blev opfundet i 1832, og snart åbnede tændstikfabrikker på stribe i hele Europa.

Især børn fik opgaven med at dyppe svovlstikkerne i hvid fosfor. Men fosforens dampe var ekstremt giftige, og mange arbejdere blev syge.

I løbet af 1900-tallet overtog maskiner arbejdet.

Industrialiseringen betød, at tusinder af arbejdere skulle møde på fabrikkerne tidligt – som oftest allerede kl. 6.00. Men i 1800-tallet havde ingen arbejdere vækkeure.

I de britiske industribyer vandrede en såkaldt knocker upper derfor rundt og vækkede folk ved at banke på ruderne med en stang.

Systemet kørte helt frem til midten af 1900-tallet, da vækkeure var blevet så billige, at de fleste havde råd til et.

I telefonens barndom ringede folk ind til en telefoncentral, som via et omstillingsbord forbandt opkaldet med det ønskede telefonnummer.

Opgaven blev først varetaget af drenge, men en af pionererne bag telefonen, Graham Bell, indså i 1878, at kvinder var bedre til at håndtere kunderne, og snart dominerede de branchen.

I 1930 havde USA i alt 235.000 kvindelige telefonister, men da var selskaberne allerede begyndt at automatisere centralerne, og i de følgende årtier styrtdykkede antallet af telefonister.

I Danmark lukkede den sidste manuelle telefoncentral i 1978.

I 1800-tallet og et godt stykke op i 1900-tallet fik de fleste mælk leveret ved døren. Mælk blev let fordærvet, og selv efter hjemmekøleskabets opfindelse i 1913 havde de færreste råd til at købe et.

Derfor leverede en hærskare af mælkemænd frisk mælk til kunderne på deres hjemmeadresse.

Først efter 2. verdenskrig begyndte køleskabet for alvor at brede sig i de danske hjem, og i 1970’erne havde stort set alle et køleskab.

Dermed sluttede mælkemandens storhedstid.

Langt op i 1900-tallet var uddannelsen som typograf garanti for et livslangt job.

Typograferne var uundværlige for enhver avis og bogtrykker, da det var dem, der satte typerne – bogstaverne – op, så siderne efterfølgende kunne trykkes.

EDB-teknologien udslettede branchen i slutningen af 1900-tallet.