Historiske toner: Sådan spillede man musik
Musikanternes rolle i samfundet har skiftet en del gennem historien. De gamle romere gav ikke musikere den anerkendelse, de ønskede, men i middelalderen blev de nærmest betragtet som kongelige.

Musikere var et yndet motiv, fx på mosaikker.
Romerne betragtede ikke musikere som kunstnere
Musik spillede en fremtrædende rolle i nærmest alle dele af det romerske samfund. Sang og spil akkompagnerede livets fester fra bryllup til begravelse og var også en fast bestanddel af religiøse og verdslige lege og festivaler.
Ved ofringer tjente musikken til at ære guderne og til at holde onde kræfter borte. Gladiatorkampe blev desuden ofte ledsaget af orgler, tubaer og andre blæse-instrumenter. Musik hørte også til ved danseforestillinger og skuespil.
Evnen til at spille og synge var højt værdsat i Rom, og musikken blev støttet af byens ledende mænd som fx kejserne Augustus og Nero, der selv spillede lyre.
Romernes instrumenter ligner dem, vi kender i dag. Trommer og fløjter var populære, og det samme var tubaer og andre blæsere, der kunne høres i folkemængden.
Fordel: Musik holdt humøret oppe hos romerne. Musik gavnede moralen og var med til at styrke sammenholdet blandt borgerne i Rom.
Ulempe: Sang og musik blev aldrig rigtig fint. Romerne så musik som underholdning. Musikere blev derfor ikke betragtet som rigtige kunstnere.