Den første opera i moderne forstand blev skrevet af den italienske komponist Jacopo Peri i 1597.
Han var særdeles interesseret i antikkens musik og teater og skrev værket Dafne i et forsøg på at genoplive den klassiske græske tragedie.
Peri havde en fejlagtig opfattelse af, at oldtidens skuespillere sang alle deres replikker, og ville selv skabe et værk, der gjorde brug af de samme virkemidler.
Dermed kom han til at blive fader til operaen, der var kendetegnet ved, at sangere spillede alle roller i ofte dramatiske musikalske teaterstykker.
Teksten til Dafne er bevaret, men musikken er - som meget af Peris musik - gået tabt.
Peris første værk er gået tabt
Peris interesse for antikkens kultur lå i tråd med tidens ånd, hvor renæssancens fremmeste hoveder var dybt optaget af oldtidens idéer.
Dafne blev derfor oprindeligt skrevet for en lille kreds af renæssance-humanister, som Peri var en del af.
I Peris historiske værk kunne mændene – akkompagneret af bl.a. lut og fløjte – lade sig underholde af en musikalsk fortælling om guden Apollon, der blev forelsket i nymfen Dafne.
Med undtagelse af brudstykker er kompositionen til Dafne gået tabt for eftertiden. Derfor er Peris andet værk, Euridice, fra 1600 den ældste velbevarede opera.