Da Ukraine blev selvstændigt i 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud, håbede landets indbyggere, at det samtidig markerede afslutningen på 1.200 år med gentagne invasioner og konstant uro.
Tilbage i det 9. århundrede var Ukraines hovedstad, Kyiv, centrum i Europas største stat, Kievriget. Det enorme rige strakte sig over det, vi i dag kender som Ukraine, Rusland og Belarus (Hviderusland, red.).
Efter at Kievriget blev invaderet af Den Gyldne Horde i det 12. århundrede, fulgte et utal af invasioner og ændringer af landegrænserne.
Først i begyndelsen af 1900-tallet begyndte vor tids ukrainske folkeidentitet for alvor at forme sig, og i forbindelse med den russiske revolution og afslutningen på 1. verdenskrig opstod en uafhængig ukrainsk stat for første gang.
Uafhængigheden blev dog kort, for i 1922 blev landet opslugt af Sovjetunionen.
Omtumlet historie skaber stadig konflikter
Selvom ukrainerne håbede på det modsatte i 1991, giver landets turbulente historie stadig anledning til politiske spændinger.
Ukraines uafhængighed har været en torn i øjet på særligt Ruslands præsident, Vladimir Putin, der flere gange har omtalt Rusland som “Ukraines moderland” og på den baggrund annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014.
Det problematiske forhold mellem de to lande kulminerede senest i februar 2022 med en russisk invasion af Ukraine.
Her brugte den russiske præsident Ukraines og Ruslands fælles historie som argument for at gå i krig, da han annoncerede invasionen i en tale til nationen.
Læs også: Ukrainsk og russisk – hvad er forskellen?
Han omtalte Ukraine som en kunstig stat, der i virkeligheden er en del af Rusland.
“Det moderne Ukraine er helt og holdent blevet skabt af Rusland”, sagde han.
Den fortolkning var det meste af verden dog uenig i, og bl.a. EU og USA indførte derfor hårde økonomiske sanktioner mod Rusland som modsvar til Putins invasion.