Igennem historien har kvinder i flere kulturer gået i benklæder.
Fx bar kvinder i oldtidens Kina bukse-lignende klæder, og oldgræske lerkrukker fra omkring 470 f.Kr. har afbildninger af bukseklædte kvindelige krigere.
Bukser var især populære hos nomadefolk, som levede på hesteryg – bl.a. de iranske skytere.
I Vesten fik bukser først plads i kvinders klædeskab midt i 1800-tallet.
Her advokerede kvinderetsforkæmper Amelia Bloomer for en beklædningsreform og mente, at kvinder skulle gøre sig fri af bl.a. korsetter og lange, tunge kjoler, som lagde bånd på kvinders frihed.
“En kvindes beklædning bør følge hendes ønsker og behov”, fastslog hun.
Opfordringen blev fulgt af et stort antal af hendes kampfæller, som i årene omkring 1850 syede forskellige typer benklæder.
De populæreste var de såkaldte bloomers – opkaldt efter Bloomer. De bestod af løse bukser efter tyrkisk snit med et kort skørt over.
Også Amelia Bloomer begyndte at bære de nye bukser og talte varmt om dem over for sine mange følgere.
I sommeren 1851 spredte den nye mode sig som en steppebrand i USA og blev beskrevet som et oprør mod traditionel parisisk mode.
Trods den store opmærksomhed var modstanden mod bloomers dog stor, og bukser blev ikke socialt acceptable for kvinder før midt i 1900-tallet.
