Hvornår begyndte kvinder at gå med bukser?

Kvinder i bukser har igennem historien været helt almindeligt. I Vesten blev det dog først socialt acceptabelt i midten af 1900-tallet.

Kvinder i bukser har igennem historien været helt almindeligt. I Vesten blev det dog først socialt acceptabelt i midten af 1900-tallet.

Amoret Tanner/Imageselect

Igennem historien har kvinder i flere ­kulturer gået i benklæder.

Fx bar kvinder i old­ti­dens Kina bukse-lignende klæder, og oldgræske lerkrukker fra omkring 470 f.Kr. har afbildninger af bukseklædte kvin­de­li­ge krigere.

Bukser var især ­populære hos nomadefolk, som levede på hesteryg – bl.a. de iranske skytere.

I Vesten fik bukser først plads i kvind­ers klædeskab midt i 1800-tallet.

Her ad­vo­ke­re­de kvinderetsforkæmper Amelia Bloomer for en be­klæd­nings­re­form og mente, at kvinder skulle gøre sig fri af bl.a. korsetter og lange, tunge kjoler, som lagde bånd på kvin­ders frihed.

“En kvindes beklædning bør følge hendes ønsker og behov”, fastslog hun.

Opfordringen blev fulgt af et stort an­tal af hendes kampfæller, som i årene om­kring 1850 syede forskellige typer ben­klæ­der.

De populæreste var de så­kald­te bloomers – opkaldt efter Bloom­er. De bestod af løse bukser efter tyrkisk snit med et kort skørt over.

Også Amelia Bloomer begyndte at bære de nye bukser og talte varmt om dem over for sine mange følgere.

I sommeren 1851 ­spredte den nye mode sig som en steppebrand i USA og blev beskrevet som et oprør mod traditionel parisisk mode.

Trods den store opmærksomhed var modstanden mod bloomers dog stor, og bukser blev ikke socialt acceptable for kvinder før midt i 1900-tallet.