Hvornår begyndte skotter at gå i kilt?

Kilten blev hurtigt et symbol på skotsk identitet, men det gav problemer for den særegne beklædningsgenstand i den britiske stat.

Kilten blev hurtigt et symbol på skotsk identitet, men det gav problemer for den særegne beklædningsgenstand i den britiske stat.

Scottish National Gallery/Shutterstock

Skotlands nationaldragt, kilten, trækker tråde tilbage til 1500-tallet, hvor mænd i det skotske højland iklædte sig féileadh mór – et tæppelignende uldklæde, der blev svøbt om kroppen og holdt på plads af et bælte.

Den nederste del af klædet hang ned til omkring knæene, mens den øverste blev brugt som en varm kappe.

“Uldtæppet” blev kun båret i højlandet, hvor det beskyttede mod vind og vejr og gav god bevægelsesfrihed i uvejsomme egne.

I det progressive lavland mod syd gik mænd i benklæder og betragtede ­feileadh mòr som en primitiv klædedragt, som ingen ønskede at blive set i.

Den moderne, korte kilt udspringer af det traditionelle uldklæde og blev født i 1720’erne, hvor den engelske for­retningsmand Thomas Rawlinson drev et jernværk i byen Inverness.

Rawlinson var godt træt af skotternes féileadh mór, som var “klodset og uhåndterlig”. Hans løsning blev at klippe klædet i to, så arbejderne kun behøvede at bære den nederste del. Rawlinsons opfindelse vak­te de lokale stammers opmærksomhed og spredte sig snart til hele højlandet.

I 1746 blev kilten og andre skotske symboler forbudt af briterne, som havde undertvunget sig skotterne.

Georg 4 portræt

Portræt af Georg 4. under sit besøg i Edinburgh i 1822. Festlighederne omkring besøget gjorde det skotskternede mønster til landets nationalsymbol.

© David Wilkie/Royal Collection/Wikimedia

Da forbuddet blev ophævet mod slutningen af år­hundredet, gik kilten fra blot at være et stofstykke til at være et nationalromantisk symbol, som samlede skotterne.