Igennem det meste af historien var en person enten barn eller voksen.
Idéen om, at der var en særlig fase mellem barndommen og voksenlivet, dukkede først op i USA omkring 2. verdenskrig.
Flere forskere peger på, at teenage-kulturen blev født som følge af 1900-tallets udvikling inden for uddannelse, økonomi og teknologi.
Fx betød 1930’ernes økonomiske nedgang, at flere unge forblev i skole, fordi de ikke kunne få arbejde.
Mens 28 procent af de unge i USA gik på high school i 1920, var tallet 80 procent i 1941.
På skolerne var de unge uden for familiens åsyn og udviklede deres egne normer for bl.a. sociale relationer, musik, film og tøj.
Efter 2. verdenskrig kom teenagerne for alvor i fokus. USA oplevede en enorm økonomisk vækst, og i jagten på nye kunder begyndte flere virksomheder at dyrke den spirende teenagekultur.
Fx kom magasinet Seventeen på gaden i 1944. Her kunne de unge læse artikler om andre teenagere og se reklamer for bl.a. biler og bumsecremer.
Snart fulgte også et væld af film og musik, som hyldede de frie, selvstændige teenagere.
Selve begrebet teenager vandt indpas i sproget efter en artikel i The New York Times i 1945 med titlen “A Teen-Age Bill of Rights”.
Artiklen vakte stor genklang med sin beskrivelse af 10 rettigheder, som enhver teenager burde have – bl.a. retten til at bestemme over sit eget liv.