10 historiske berømtheder fra Oxford Universitet
Elite-universitetets fine haller har i næsten 1.000 år udklækket en lang række store historiske personer, men Oxfords klogeste hoveder var i en klasse for sig.
De berømte karakterer fra J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre har en helt særlig tilknytning til Oxford Universitet, som du kan blive klogere på i punkt 10.
1. Forfatter tævede sine medstuderende
“Der var to store vendepunkter i mit liv”, skrev den irske forfatter Oscar Wilde (1854-1900) få år før sin død. “Da min far sendte mig til Oxford, og da samfundet sendte mig i fængsel”.
Oxford University fik afgørende betydning for Wildes liv, for netop dér mødte han sin fremtidige elsker, lord Alfred Douglas, og forholdet fik i 1898 dømt forfatteren til to års fængsel for homoseksualitet.
Trods samtidens strengt victorianske normer lagde Wilde aldrig skjul på sin flamboy-ante livsstil. I løbet af sin studietid på Oxford dekorerede han sit værelse med påfuglefjer og blomster og tiltrak stor opmærsomhed med sit lange hår.
Til alt held var Wilde tæt bygget og kunne forsvare sig mod bl.a. fire medstuderende, som en dag forsøgte at smadre hans værelse. Wilde sparkede den ene ned ad trapperne, slog luften ud af den anden og bar de sidste to ud.
På Oxford vandt Wilde en prestigefuld pris for sine digte og bestod med topkarakterer.
“Mine undervisere var lamslåede”, skrev han til en ven. ”Den slemme dreng klarede sig igennem!”
Med sit lange hår og sin pompøse tøjstil vakte Oscar Wilde stor opmærksomhed på universitetet i Oxford.
2. Oprørsk filosof blev udlært på Oxford
John Locke (1632-1704) fik sin uddannelse på Christ Church-fakultetet på Oxford University og lagde her fundamentet til et eftermæle som en af de mest berømte og indflydelsesrige britiske filosoffer.
Locke drog i 1683 i eksil i Holland, da han blev mistænkt for at deltage i et komplot mod kong Karl 2. Intet tyder på, at Locke var en del af oprøret, men han lagde ikke skjul på, at han sympatiserede med bagmændene.
En af de grundlæggende teser i Lockes teorier er netop, at folket har ret til at afsætte deres magthavere. Filosoffens politiske tanker fik senere stor indflydelse på bl.a. den amerikanske forfatning.
3. Økonomisk geni hånede sin skole
Adam Smith (1723-1790) står som en af historiens mest betydningsfulde økonomiske tænkere.
Han var i besiddelse af en yderst skarp hjerne og blev indskrevet på universitetet som 14-årig. Smith var dog ikke synderlig imponeret over niveauet.
“På Oxford University gider de fleste undervisere ikke engang foregive, at de underviser”, skrev han om sine studieår.
4. Købte sig til ære
Rupert Murdoch (1931-) læste bl.a. politik og økonomi på Oxford, inden han vendte hjem til Australien.
Her overtog han familiens avisforlag, som han udviklede til et verdensomspændende medieimperium.
I 1990 donerede han en stor sum penge til Oxford og fik bl.a. oprettet et professorat i sit navn, hvilket mødte en del kritik efter en skandale om telefonaflytninger, der brød ud i 2011.
Ifølge magasinet Forbes er Murdoch verdens 109.-rigeste.
5. Bibel-oversættelse førte til kætterbål
William Tyndale (ca. 1493-1536) blev kendt som en af de ledende skikkelser i 1500-tallets protestantiske reformation.
Han var dybt inspireret af den tyske munk Martin Luther og oversatte Biblen direkte fra hebraiske og græske originaltekster til engelsk, så selv “drengen, der driver ploven”, kunne forstå den. Kirken betragtede William Tyndales oversættelser som kætteri og fik ham arresteret i 1535.
Han blev dømt til kvælning og brænding på bålet. Tyndales bestræbelser var dog ikke forgæves, for ca. 90 procent af den berømte King James-bibel består af hans oversatte tekster.
Som en hyldest til den berømte elev har Tyndales gamle fakultet Hertford College fået installeret et glasmaleri-portræt af ham.
6. Historiker kom araberne til hjælp
T.E. Lawrence (1888-1935) studerede historie på Oxford og fik bl.a. topkarakter for en afhandling om ridderborge i Syrien.
Lawrence havde stort kendskab til Mellemøsten og blev under 1. verdenskrig hvervet af den britiske hær til at organisere et arabisk oprør mod de osmanniske styrker.
Efter krigen udgav “Lawrence of Arabia” en farverig selvbiografi, som gjorde ham til en ægte verdensberømthed.
7. Oxford vendte Thatcher ryggen
Margaret Thatcher (1925-2013) er blot én af i alt 26 britiske premier-ministre, der er blevet uddannet fra Oxford. Thatchers ansøgning til kemistudiet blev i første omgang afvist, men da en anden kandidat pludselig trak sig, fik hun i 1943 pladsen, hvorfra hun tog en bachelorgrad.
Efter sigende var Margaret Thatcher mere stolt af at blive den første britiske premierminister med en naturvidenskabelig baggrund end at blive den første kvindelige premierminister.
Thatcher var stolt af sin fortid på Oxford, men blev yderst upopulær hos både universitetets studerende og undervisere.
Årsagen var hendes meget hårdhændede økonomiske politik, som i 1980'erne skar drastisk ned på budgetterne til undervisning og forskning.
Som den eneste Oxford-uddannede britiske premierminister efter 2. verdenskrig blev hun ikke udnævnt til æresdoktor, fordi ansatte og studerende stemte imod.
Allerede i studietiden kastede Thatcher sig ud i politik og blev formand for Oxfords konservative studenterforening.
8. Briterne skulle regere verden
Den unge præstesøn Cecil Rhodes havde én stor drøm: at studere på Oxford. Men begyndende tuberkulose tvang allerede som 16-årig den senere forretningsmand, politiker og imperialist til den britiske koloni Sydafrika.
Mens han her kæmpede for at etablere sig som farm-ejer og diamantjæger, holdt Cecil liv i sin drøm. Og i 1873 havde den unge mand tjent så mange penge på diamanthandel, at han kunne rejse til England og omsider indskrive sig på Oriel-fakultetet i Oxford.
Under sine studier blev Rhodes særligt inspireret af forfatteren John Ruskins foredrag om den britiske imperialismes storhed. Ifølge Ruskin havde Storbritannien som stormagt pligt til at erobre og civilisere resten af verden.
Ideen om britisk storhed vandt genklang hos Rhodes, som efter sine studier vendte tilbage til Afrika og brugte størstedelen af sit liv på at udbygge både det britiske imperium og den angelsaksiske races indflydelse i Afrika.
“Jeg er overbevist om, at vi er den mest ædle race i verden, og jo mere af kloden vi indtager, desto bedre vil det være for menneskeheden”, skrev Rhodes, som ifølge nogle kilder var så optændt af sin mission, at han planlagde stiftelsen af en hemmelig organisation – inspireret af frimurerne – som skulle underlægge hele verden britisk styre.
Også Oxford University spillede en fremtrædende rolle i Cecil Rhodes' ambitioner om verdensherredømme.
Fx indskrev han i sit testamente etableringen af det såkaldte Rhodes-legat, som skulle give unge, talentfulde udlændinge mulighed for at studere ved Oxford. Håbet var, at de dermed ville blive skolet til at tjene imperiets interesser bedst muligt.
“Uanset hvor du kigger hen”, skrev Rhodes, ”vil der sidde en Oxford-mand i toppen
af træet over alle andre”.
Rhodes var især opsat påat sende amerikanske unge på Oxford, så han kunne skabe en gruppe af “filosof-konger”. Disse elitestuderende skulle sørge for, at Nordamerika igen sluttede sig til det britiske imperium.
For Rhodes gik økonomiske og imperialistiske ambitioner hånd i hånd, og han formåede både at blive rig og etablere nye britiske kolonier.
9. Geni vendte Oxford ryggen
Stephen Hawking (1942-) fik Oxford ind med modermælken. Hans forældre havde begge studeret på Oxford, og i hjemmet blev maden ofte blev spist i stilhed, fordi alle ved bordet læste bøger.
Den lynende kvikke Stephen begyndte som 17-årig at studere fysik og kemi på Oxford, men kedede sig bravt, fordi undervisningen var “latterlig let”.
Hawking bestod med topkarakter i 1962, men til stor ærgrelse for forældrene fortsatte han sin uddannelse og senere karriere hos Oxfords bitre rival, Cambridge Universitet. Her specialiserede han sig inden for bl.a. sorte huller og slog sit navn fast som en af verdens førende fysikere.
10. Gollum blev født på universitetet
J.R.R. Tolkien (1892-1973) – forfatteren bag den populære bogserie “Ringenes herre“ – er en af Oxfords mest berømte elever. Hans studier kredsede om sprog og litteratur, og Tolkien bestod i 1915 med højeste karakter.
Kort efter blev han indkaldt som soldat og sendt i skyttegravene i Frankrig. Modsat mange af sine venner og medstuderende overlevede Tolkien, selvom næsten hele hans bataljon blev udraderet. Krigens rædsler gjorde dybt indtryk på den unge mand og gav inspiration til flere af hans bøger, har Tolkien afsløret.
Få år efter krigen vendte han tilbage til Oxford som professor i angelsaksisk, og netop i denne periode skrev Tolkien klassikerne “Hobbitten” og de to første bind af “Ringenes
Herre”.
Samtidig var han dybt begravet i egne studier af bl.a. oldengelsk, germansk og oldnordisk mytologi, som gav inspirationen til flere af hans berømte fantasifigurer.
Tolkien forlod først Oxford, da han blev pensioneret i 1959.
Oxford Universitet var rugekasse for et utal af det britiske imperiets elite, og du kan komme med bag om universitetets historiske facade, hvor der lurer mørke kapitler spækket med brutale mord og blodige opgør lige her.