1. “Til den stærkeste”
Alexander den Store var en af historiens største hærførere, der i en alder af 25 år havde erobret et enormt rige, som strakte sig fra Makedonien i vest til nutidens Pakistan i øst.
De seneste erobringer fejrede Alexander med en stor fest i 323 f.Kr., men kort tid efter blev han ramt af voldsom feber. Efter ti dages sygdom, muligvis med malaria, døde den store hærfører den 10. juni. På sit dødsleje var han omgivet af sine mest prominente generaler, kaldet diadokerne, der spurgte, hvem hans enorme rige skulle gå til. Hærføreren svarede undvigende: “Til den stærkeste!”
Denne byrste skildrer Alexander den Store, kort før han udåndede ud. Dette er en kopi af den oprindelige byrste fra 200-tallet f.Kr.
Alexander kan dog også have sagt “Til Kraterus!” – det var navnet på en af hans stærkeste generaler. På oldgræsk minder ordene meget om hinanden, og den afkræftede konge har muligvis mumlet, eller også blev han bevidst misforstået af de andre ærgerrige generaler.
Under alle omstændigheder førte ordene – og generalernes ambitioner – til en 40 år lang borgerkrig, hvor det enorme imperium blev splittet i flere stykker. Det tætteste på en arvtager til Alexander blev Seleukos 1. Han vandt kontrollen over et stort område, der bl.a. strakte sig over nutidens Iran og Irak, og skabte her Seleukideriget.
Arkimedes' liv er rigt beskrevet i antikken, men kilderne stammer primært fra efter opfinderens død.
2. “Forstyr ikke mine cirkler!”
Græske Arkimedes var en af antikkens største matematikere og opfindere. Da romerne belejrede hans hjemby Syrakus i 212 f.Kr., blev hans maskiner endda brugt imod invasionsstyrken.
På trods af Arkimedes’ opfindsomhed faldt den sicilianske storby. De romerske soldater havde fået udtrykkelige ordre om at tage den berømte græker til fange, ikke at dræbe ham, men Arkimedes nægtede at følge med. Opfinderen var midt i at løse den matematiske gåde om cirkler og udbrød efter sigende: “Forstyr ikke mine cirkler!”.
Til sidst tabte en soldat tålmodigheden og stak den 75-årige ned.
Det er stadig usikkert om Vilheim 2.s død var et uheld eller overlagt mord.
3. “Skyd Walter, skyd, i Djævelens navn!”
Vilhelm 2. regerede England i årene 1087-1100. Hans regime var blodigt, og kongen fik tilnavnet Vilhelm den Røde, fordi han beordrede, at hans fætter skulle have øjne og testikler skåret af efter et fejlslået kupforsøg.
Kongens regime sluttede dog brat den 1. august 1100, da han var på jagt med adelsmanden Walter Tirel. De to fik øje på en hjort, og Vilhelm råbte: “Skyd Walter, skyd i Djævelens navn!”.
Adelsmanden ramte ikke hjorten, men var så uheldig at hans pil i stedet endte lige i kongens brystkasse.
Samtidens præster mente at dødsfaldet var Guds dom over en brutal regent. Men den udlægning tvivler historikerne stærkt på. Walter Tirel var kendt for sine eminente evner som skytte, så det er usandsynligt, at han kan have ramt så meget forkert.
I stedet mener nogle historikere, at der var tale om overlagt mord.
Nostradamus basede sine forudsigelser på historisk præcedens, og ville derfor ikke kaldes en profet.
4. “I morgen, ved solopgang, vil jeg ikke længere være her”
Michel de Nostredame, bedre kendt som Nostradamus, er berømt for sine 942 kryptisk formulerede profetier. Deres rigtighed deler stadig vandene, men én af hans spådomme gik i hvert fald i opfyldelse.
Den 1. juli 1566 erklærede Nostradamus til sin sekretær: “I morgen, ved solopgang, vil jeg ikke længere være her!”
Den næste morgen blev spåmanden fundet død ved siden af sin seng. Gennem hele livet havde den 62-årige døjet med gigt, og det blev ødemer (væskeophobninger i kroppen), som endte med at tage livet af ham.
Efter Tycho Brahes død brugte hans elev Johannes Kepler sin læremesters målinger til at revolutionere astronomien.
5. “Har jeg blot ikke levet forgæves”
Om aftenen den 13. oktober 1601 kunne den 54-årige danske astronom Tycho Brahe pludselig ikke lade vandet. Flere døgn med smerter fulgte, og på sin sidste nat i live udtalte Brahe i febervildelse gang på gang: “Har jeg ikke blot levet forgæves”.
Frygten blev gjort til skamme, da Brahes assistent Johannes Kepler 26 år efter udgav “De Rudolfinske Tavler” – Keplers epokegørende love for planeternes baner, som byggede på Brahes obersevationer.
I 2010 viste en undersøgelse af Tycho Brahes skelet, at han døde af en urinvejsinfektion.
Ned Kelly kæmpede i en tung metalrustning, der beskyttede imod riffelskud. Politiet fik ramt på ham ved at skyde Kelly i benene.
6. “Sådan er livet”
Som søn af en irsk straffefange blev Ned Kelly forældreløs som blot 12 årig, og han gik hurtigt i faderens fodspor og ernærede sig som omstrejfende røver i den australske bush. Kelly var en torn i øjet på de britiske kolonimyndigheder, men efter to år som lovløs blev han fanget i 1880 og idømt dødsstraf for drabet på en politimester.
På vej til galgen den 11. november 1880 hørte en journalist fra avisen Melbourne Herald angiveligt en indforstået Kelly sande: “Sådan er livet”.
Selvom Kelly døde som en forbryder, gjorde hans opstand og vovemod ham til et australsk nationalsymbol.
Da Marie-Antonette blev ført til skafottet i 1793, havde det sidste år i fangeskab tæret kraftigt på hendes helbred.
7. “Undskyld mig hr., det var ikke med vilje”
I sommeren 1789 rullede revolutionen hen over Frankrig, og efter tre år besluttede Nationalforsamlingen – landets nye ledende organ – at afskaffe monarkiet. Det forhenværende kongepar Ludvig 16. og Marie-Antoinette, blev fængslet og anklaget for forræderi.
Fængslingen tog hårdt på den 38-årige dronning, der hele sit liv havde levet i samfundets absolutte top. En svækket, syg og gråhåret Marie-Antoinette mødte op til sin retssag, hvor hun blev dømt til døden for kontra-revolutionær virksomhed og højforræderi mod revolutionen. Beviserne var dog svage, og dronningen endte som syndebuk.
Om morgen den 17. oktober 1793 blev den dømte dronning ført til skafottet. På trods af sin skæbne holdt Marie-Antoinette fast i sine manerer til det sidste. Da hun kom til at træde sin bøddel over tæerne, fik hun fremstammet: “Undskyld mig hr., det var ikke med vilje”.
Kort efter mistede dronningen sit hoved i guillotinen.
Omkring 17.000 blev henrettet i guillotinen under Den Franske Revolution.
Flere afskedsord fra guillotinen
8. “Én mand har jeg dræbt for at redde hundrede tusinder”
Charlotte Corday, der myrdede den revolutionære leder Jean-Paul Marat.
9. “Vis folket mit hoved. Det er værd at se”
Georges Danton, en af revolutionens ledere. Han endte selv i guillotinen, da han blev upopulær hos de nye revolutionsledere.
Med mere end 30.000 døde og sårede var Slaget ved Spotsylvania Court House et af de blodigste under Den Amerikanske Borgerkrig.
10. “De vil ikke kunne ramme en elefant derovre fra”
Nordstatsgeneralen John Sedgwick var respekteret af både venner og fjender, og han var kendt for at have et godt kammeratskab med sine soldater, som kærligt kaldte ham for “Uncle John”.
Men den 50-årige general mødte sit endeligt den 9. maj i 1864 under Slaget ved Spotsylvania Courthouse, hvor han havde til opgave at teste sydstaternes flanke. Da Sedgwick så, at hans mænd var gået i dækning for sydstaternes skarpskytter, der lå omkring 900 m væk, havde han dog kun hån tilovers.
Sedgwick bevægede sig gennem det åbne terræn og sagde: “Mænd, der dukker sig for enkelte kugler? Jeg skammer mig over jer. De vil ikke kunne ramme en elefant derovre fra”.
Få sekunder efter borede en kugle sig ind i generalens hoved lige under det venstre øje.
Sedgwick var den højest rangerede Unionssoldat, der faldt under Den Amerikanske Borgerkrig.
Rodgers blev henrettet af fem frivillige, der hver fik udleveret en riffel og blev aflønnet med 75 dollars.
11. “Mit sidste ønske… En skudsikker vest”
James W. Rodgers arbejde som sikkerhedsvagt ved en uranmine i Utah, da han i 1957 skød og dræbte sin kollega. Rodgers forsvarede sig i retten med, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket, da han led af syfilis. Det viste sig dog, at de to mænd havde haft et voldsomt skænderi om den bedste måde at vedligeholde en gravemaskine.
Rodgers blev dømt til døden og valgte at den skulle eksekveres ved skydning. Den 30. marts 1960 blev han ført til sin henrettelse og bemærkede kækt: “Mit sidste ønske… En skudsikker vest.”
Ønsket blev ikke opfyldt, men Rodgers blev henrettet som den sidste i USA, inden højesteret afskaffede dødsstraffen. Den blev dog genindført i 1976.
Churchill brækkede hoften i 1962. Herefter havde den 87-årig meget svært ved at gå.
12. “Jeg er træt af det hele”
Winston Churchill er kendt som Storbritanniens ukuelige premierminister, der sikrede den britiske kampvilje mod nazisterne, men han vandt bl.a. også Nobels litteraturpris og blev udråbt til amerikansk æresborger.
Selv da han blev stemt ud som premierminister efter 2. verdenskrig, fortsatte statsmanden som en utrættelig leder af Det konservative parti, og han blev atter premierminister i 1951-55. Men herefter begyndte den tidligere statsleder at trække sig fra det offentlige liv. Churchills helbred var stærkt for nedadgående, ikke mindst efter et slagtilfælde i 1953 gjorde ham delvist lam i den ene side.
Churchill fortsatte som politiker helt til 1964 i en alder af 89 år, men bevægede sig sjældent ud af sit hjem og var plaget af demens. Da han fik sit fjerde slagtilfælde i 1965, var det tydeligt, at Churchill ikke havde langt igen. Han fik fremstammet:
“Jeg er træt af det hele”, til sin familie. Derefter gik han i koma, og vågnede aldrig op igen.
Karl Marx døde som en fattig mand og nåede aldrig at se sine idéer vinde udbredelse verden over.
13. “Sidste ord er for fjolser, som ikke har sagt nok.”
Den tyske filosof og forfatter Karl Marx havde viet sit liv til at formulere den kommunistiske tankegang og udbrede den. På trods af et utal af udgivne artikler og bøger, tilbragte Marx dog sine sidste år som en syg, fattig og ilter gammel mand.
Da den 64-årige filosof i 1883 lå på sit dødsleje med kronisk bronkitis, spurgte hans husholderske om han havde nogle sidste ord, men Marx vrissede bare irriteret:
“Sidste ord er for fjolser, som ikke har sagt nok”.
Efter Marx' død voksede interessen for kommunisme, og over det meste af Kloden fik hans tanker en enorm betydning.