1. Sexfiksering

Gandhi bad flere kvinder om at sove nøgen med ham i hans seng, så han kunne teste sin egen afholdenhed.
Tog grandniecen med i seng
Elskov var kun et middel til at få børn, og inderne skulle hellere gemme energien til den nationale frihedskamp, lod Gandhi sine tilhængere forstå. Frihedskæmperen selv var dog nærmest besat af sex.
Han havde adskillige intime – men formentlig ikke fuldbyrdede – forhold til flere kvinder, bl.a. den smukke danske missionær Esther Færing, som han omtalte som “mit kære barn”.
I 70-årsalderen begyndte Gandhi endog at dele seng med purunge piger, herunder sin blot 18-årige grandniece, Manu. Formålet var ifølge Gandhi at sætte sin afholdenhed på prøve.
De værste prøvelser var dog forbeholdt Gandhis hustru. De unge kvinder boede hos familien, og ved konflikter tog Gandhi ofte deres parti over for hustruen, som han mente havde hang til “smålighed”.
2. Hustruvold

Kasturba blev gift med Gandhi, da hun var 14 år. Parret fik fire sønner.
Fredsapostel mishandlede sin kone
Gandhi prædikede mildhed og ikke-vold, men de fine principper gjaldt ikke over for hustruen, Kasturba. Han indrømmer i sin selvbiografi både at have slået hustruen og at have forsøgt at smide hende ud af huset med magt.
Mishandlingen var ikke kun fysisk. Gandhi så åbenlyst ned på Kasturba, som aldrig havde lært at læse og skrive; fx skrev han, at hun mindede ham om en ko, som “på sin egen dumme facon prøver at sige et eller andet”.
Gandhi nægtede endog sin syge hustru behandling med penicillin – en beslutning, som kostede hende livet i 1944. Han begrundede valget med, at penicillin var et udenlandsk stof, som indere ikke burde indtage.
Reglen gjaldt dog ikke Gandhi selv. Han tog selv medicin og gennemgik også en operation for blindtarmsbetændelse – udført af en britisk militærlæge i 1924.
3. Defaitisme

Gandhi skrev sit første brev til Hitler i juli 1939. Mindre end to måneder efter invaderede diktaroren Polen.
Ville ofre jøder og briter
Hans modstand mod Indiens koloniherre, Storbritannien, gjorde Gandhi blind over for nazismens ondskab.
I et brev kaldte han Adolf Hitler “min kære ven”. “Vi tror ikke, at du er det monster, som dine modstandere påstår, du er”, betroede han i december 1940 diktatoren, som netop var ved at underlægge sig Europa.
På samme tid opfordrede Gandhi i et åbent brev briterne til overgivelse i fredens navn.
“Lad dem tage jeres smukke ø med alle dens smukke bygninger”, skrev han, mens de britiske RAF-piloter indædt forsvarede øriget mod Luftwaffes angreb.
Også jøderne burde have overgivet sig, mente Gandhi efter 2. verdenskrigs afslutning.
“De skulle have kastet sig i havet fra klipperne. Det ville have vækket verden og det tyske folk, og de bukkede alligevel under i millionvis”, udtalte han i 1947.
4. Racisme

Under briternes krig mod boerne i Sydafrika gjorde Gandhi tjeneste i det britisk-indiske ambulancekorps.
Betragtede sorte som mindreværdige
I sine unge dage arbejdede Gandhi som advokat i den britiske Natal-koloni i Sydafrika (1893-1914).
Som alle andre medlemmer af det indiske mindretal blev han behandlet som andenrangsborger; fx måtte en inder ikke sætte sig i samme togkupé som europæere, og han måtte heller ikke gå på de samme fortove.
Gandhi brugte derfor de fleste af sine 21 år i kolonien på at kæmpe for indernes borgerrettigheder.
At Sydafrikas sorte indbyggere havde endnu dårligere kår, rørte ham til gengæld ikke. Han modsatte sig lovmæssig ligestilling for de sorte, som han omtalte som “rå kaffere” – en nedsættende betegnelse for afrikanere.
Både indere og briter var ariere, anførte Gandhi, som mente, at ligestilling mellem indere og sorte ville føre til, at inderne ville blive “degraderet til de indfødtes vaner”.
5. Kvindeforagt

Voldtægt er stadig et stort problem i Indien. Ifølge regeringen foregår der et overgreb hvert 17. minut.
Kvinder fik skylden for voldtægt
Kvinden var ligeværdig med manden og måske endda bedre end ham, da ikke-vold faldt hende let fra naturens hånd, påstod Gandhi.
Hans syn på kvinder og især på den kvindelige seksualitet var i virkeligheden langt mere problematisk. Kvinders menstruation var et “udtryk for en sjæl, som var blevet forskruet af seksualitet”, udtalte han.
Gandhi hævdede også, at ansvaret for at undgå voldtægt påhvilede kvinden.
“Jeg har altid ment, at det er fysisk umuligt at krænke en kvinde imod hendes vilje. Det sker kun, når hun giver efter for frygten eller ikke forstår sin egen moralske styrke. Hvis hun ikke kan imødegå krænkerens fysiske styrke, vil hendes renhed give hende styrke til at dø, før det lykkes ham at voldtage hende”, slog den hellige mand fast i sin selvbiografi.