Nostradamus: Profetier vækker stadig undren

Nostradamus blev født i pestens Europa

Den siden så berømte spåmand blev født som Michel de Notredame den 14. de­cem­ber 1503 i Saint-Rémy-de-Provence i Frankrig.

Omkring 44 år senere skulle de Notredame blive til det latinsk klingende synonym Nostradamus, men intet tydede i 1503 på en specielt storslået fremtid for den nyfødte.

Samme år, som han kom til verden, krydsede Columbus Atlanterhavet for fjerde gang, og på universitetet i Erfurt i Tyskland skulle den unge Martin Luther til eksamen.

Samtidig fejede den sorte død, pesten, over Europa og sendte 75 millioner mennesker i graven, uden at nogen kunne forklare hvorfor. Overtroen blomstrede, og inkvisitionen afsagde nådesløst dom over kættere.

Historikerne ved ikke meget om Nostradamus’ unge liv, men det er sikkert, at han var søn af en købmand og af jødisk afstamning.

Middelalderens mange antisemitter var ikke sene til at give jøderne skylden for den sorte død. Ikke mindst i Frankrig, hvor jødedommen var blevet erklæret officielt forbudt i 1394, jagtede de kristne jøderne.

For de forfulgte var den nærliggende løsning at konvertere til kristendommen – en metode, som også Nostradamus’ bedsteforældre valgte.

Den unge Nostradamus gik i skole hos sin oldefar, der var stærkt optaget af astrologi.

Sandsynligvis har nysgerrigheden efter planeternes kraft allerede spiret i Nostradamus’ hoved under hans skoletimer og på vandringer gennem områdets romerske ruiner i selskab med oldefaren.

Jean-Aimé de Chavigny, der var Nostradamus’ sekretær i de sidste år inden hans død, skrev i en kort biografi om spåmanden, at oldefaren berigede ham med både det såkaldte astrolabium til at beregne stjer­ner­nes posi­tion med og med smagen for “de himmelske videnskaber”.

Nostradamus var omrejsende kvaksalver

Meget tyder på, at Nostradamus tidligt valgte at følge i oldefarens fodspor.

Nogle historikere vurderer, at han allerede som 15-årig blev skrevet ind på universitetet i Avignon for at studere medicin – en videnskab, der i 1500-tallet lænede sig tæt op ad astrologi – men måtte stoppe, da pesten lukkede universitetet i 1520.

Andre forskere vurderer dog, at franskmanden først blev lukket inden for universitetsporten senere.

Ud fra Nostradamus’ egne noter ved vi, at han gennem otte unge år helligede sig livet på Sydeuropas landeveje som omrejsende kvaksalver.

“Efter at have tilbragt en stor del af mine ungdomsår ... inden for farmaci og med at lære at forstå de medicinske urter rejste jeg gennem en række lande fra 1521 til 1529, hele tiden i søgen efter forståelse og viden om kilderne og oprindelsen til planter og andre medicinske urter. En udforskning af medicinens yderste grænser”, skrev han.

Som mange af middelalderens forhadte jøder vandrede han rundt i Europa med miksturer af urter og mineraler, der ifølge Nostradamus’ egne ord kunne kurere så forskellige lidelser som hårtab, potens­problemer og galdesten.

Nostradamus blev udlært som mediciner

Fra universitetet i Montpelliers gamle registre ved vi, at Nostradamus blev indskrevet ved det medicinske fakultet i 1529.

Kvaksalveren kom til en højt anset læreanstalt, hvor kirkens forbud mod at dissekere lig ikke gjaldt, men på trods af universitetets tilsyneladende naturvidenskabelige tilgang til helbredelse fyldte overtro stadig meget i lægegerningen.

Astrologi stod centralt i undervisningen, og mange undervisere mente, at hver eneste del af kroppen blev styret af bestemte stjernetegn.

Cirkler og horoskoper var lige så vigtige som kniv og kogende vand, når lidelser skulle kureres.

Derfor var det ikke spor usædvanligt, at læger også gav sig af med spådomme, og at middelalderens europæere tog horoskoper for lige så gode varer som medicinske råd.

Præcis hvornår Nostradamus afsluttede sine studier, vides ikke med sikkerhed.

Dokumenter tyder på, at han måske blev smidt ud af skolen. Men han fik i hvert fald sin licens til at praktisere medicin og slog sig herefter ned i den sydfranske by Agen, hvor han blev gift og fik to børn.

Efter kort tid bukkede hans familie under for pesten, der igen var blusset op. Tabet af konen og de to spædbørn var en tragedie, der fik afgørende betydning for medicinerens videre liv.

Nostradamus opfandt piller mod pest

Nostradamus begyndte igen at vandre på landevejene – sandsynligvis for at kæmpe mod den pest, der havde taget familien fra ham.

Han satte kursen mod Narbonne, Toulouse og Bordeaux og oplevede overalt, hvordan den sorte død krøb ind i indbyggernes hjem.

Markederne var lukkede, og kirkerne havde låst deres døre. I de stinkende gader hostede mænd, kvinder og børn blod, mens de vred sig i smerte. Ingen, heller ikke Nostradamus, kunne begribe, hvordan pesten ramte og bredte sig, men den omrejsende mediciner var opsat på at finde kuren.

Under sine rejser samlede han tålmodigt rosenknopper, som han knuste i sin marmormorter sammen med blandt andet nelliker og aloe.

Pulveret blandede han med savsmuld, som blev presset og solgt som mirakelmedicin mod den frygtede sorte død.

“Der findes intet andet medikament, der beskytter bedre mod pesten end denne opskrift. Alle, som sluger den, bliver beskyttet”, skrev han om pillen.

I 1547 giftede den nu erfarne kvaksalver sig for anden gang og slog sig ned i Salon-de-Provence.

Nostradamus forfattede bog om syltetøj

I det sydfranske fordybede Nostradamus sig for alvor i astrologien. Ved at beregne planeternes positioner ud fra astrologiske tabeller, og hvordan planeterne ville påvirke begivenhederne, spåede han dag for dag om sol- og måneformørkelser, lykketræf og tragedier.

Fra 1549 samlede han hvert år sine forudsigelser i en årbog – en almanak, hvor han kunne fortælle om det kommende års vigtigste begivenheder.

Almanakken var delt op i et astronomisk afsnit, en kalender over årets dage og et afsluttende afsnit med forudsigelser, der kan sammenlignes med de horoskoper, som også kan findes i nutidens aviser og magasiner.

Selvom almanakker i forvejen var meget udbredte i middelalderen, blev Nostradamus’ udgaver lynhurtigt populære.

I det overtroiske Frankrig varede det derfor ikke længe, før spåmandens navn, Nostradamus, var kendt og respekteret vidt omkring.

Astrologen begyndte også at skrive andre bøger. Fx udgav han i 1552 “Afhandling om kosmetik og syltetøj”, der indeholdt opskrifter på bl.a. parfumer og marmelader med inspiration fra hans rejser.

Men ifølge Nostradamus rakte evnerne længere end til syltning og det kom­men­de års vejrlig.

Ved at sammen­lig­ne planeternes tidligere og fremtidige positioner mente han at kunne beregne begivenhedernes gang så langt frem som til år 3797.

Vers er åbne for fortolkninger

I maj 1555 udgav spåmanden det første bind af værket, der har gjort ham til et mysterium den dag i dag: “Profetierne”.

Bogen bestod af de første 353 ud af i alt 942 profetier udformet som såkaldte quatrainer, dvs. firelinjede vers, der tegner de dystre konturer af tørker, hungersnød, magtsyge herskere, oversvømmelser og krig.

Men versene var og er stadig ikke umiddelbart til at tyde. Selv talte Nostradamus om “tåger i stedet for klare profetier”.

Han henviser med vilje ikke til specifikke årstal, og der er ingen kronologi i forudsigelserne.

Sproget i versene veksler uforstyrret mellem fransk, latin, græsk og provencalsk. Ordspillene er også maskeret med anagrammer – fx bliver Paris til Rapis – ligesom han tit udelader både ord og hele sætninger.

De uklare spådomme er blevet tolket og overfortolket i det uendelige. Et markant eksempel på en beviselig overfortolkning er verset:
“Frihed kommer ikke igen/En stolt, skurkagtig sort (en) vil besætte/Når sagen om broen bliver åbnet/Venedigs republik foruroliget af Hister”.

Ordet His­ter er blevet udlagt som Hitler og quatrainen derfor som en forudsigelse af nazisternes invasion af Europa.

Men His­ter er i virkeligheden middelalderens betegnelse for floden Donau – og spå­dom­men snarere et forsøg på at forudsige hunnernes tilbagevenden til Europa.

I sine skrifter undgik Nostradamus også nøje formuleringer, der kunne bringe ham i problemer med magthaverne eller kirken.

Selvom hans arbejde i kvistværelset kunne lede tankerne hen på det okkulte, insisterede han officielt på, at hans profetier kom direkte fra Gud.

Hvis han faldt i unåde hos den katolske kirke, kunne det koste ham livet. For at gardere sig yderligere dedikerede Nostradamus sine værker til betydningsfulde personer, blandt andet de franske kongelige.

I dag omtaler historikere de tågede formuleringer som et smart, gennemtænkt træk fra Nostradamus.

Det er netop de gådefulde ordspil, der gør det umuligt at vurdere Nostradamus’ profetiske evner og stille ham til ansvar for falskneri.

Profetierne kan passe ind i præcis den sammenhæng, læseren vil have dem til. Alle seriøse forskere er dog enige om, at den franske spåmand ikke har rådet over særlige evner, men snarere besiddet en snørklet pen.

Kongehuset sendte bud efter Nostradamus

På trods af de åbenlyst vage formuleringer – eller måske netop derfor – bredte ordet om Nostradamus’ nærmest uhyggelig synske evner sig snart i landsbyerne i Sydfrankrig.

Og inden længe blev også kongehuset interesseret i den lave og kraftige jøde, der kunne se ind i fremtiden.

I 1555 modtog Nostradamus en invitation fra kong Henrik 2., som ville se den nu 52-årige mediciner ved hoffet i Paris.

Årsagen var, at Nostradamus havde skrevet en række vers i sin nyeste almanak, hvor han advarede om en fare for kongehuset.

“Kongen bør passe på sig selv og sørge for, at en eller flere personer ikke fortsætter med at udføre det, som jeg ikke vover at skrive”, havde han formuleret det.

Den 800 kilometer lange rejse fra Provence til Paris, som Nostradamus gav sig ud på, var præget af bekymringer.

Henrik 2. var frygtet for sin uforsonlige linje over for kættere, og spåmanden frygtede, at kongen ville kappe hans hoved af. Men sådan skulle det ikke gå.

Historikerne regner med, at dronning Katarina Medici, der var dybt optaget af astrologi og overnaturlige hændelser, faldt for seerens talenter. Hvad herskerne og spåmanden præcis talte om, fortæller kilderne dog intet om.

Efter sin hjemkomst fra hovedstaden fortsatte Nostradamus sine forudsigelser. Og fordi de kongelige havde søgt hans råd, bankede kunder fra alle samfundslag på hans dør og ville have ham til at spå om fremtiden.

Han blev bestilt til at lave horoskoper og til at rådgive om gunstige forretningsmuligheder. Selv præster opsøgte nu også Nostradamus – selvom hans fremtidssyner ikke ubetinget var godkendt hos kirken.

Profetierne var dog ikke udelukkende en succes. En del kunder klagede over Nostradamus’ ulæselige håndskrift og kryptiske formuleringer.

Ikke mindst hans kolleger inden for astrologien, der selv skrev almanakker, gav ham hårde ord med på vejen. De anklagede ham for at være sjusket i sine beregninger og for at overfortolke sine resultater.

Nostradamus forudsagde kongens død

“Profetierne” spredte sig i Europa og var sidst i 1550’erne blevet oversat til blandt andet italiensk og engelsk. Og bedst som mange troede, Nostradamus havde nået toppen af sin popularitet, gik en dyster forudsigelse fra “Profetierne” i opfyldelse.

I 1559 havde kong Henrik 2. arrangeret en ridderturnering i anledning af sin datters bryllup, og i den afgørende tvekamp stod kongen over for den unge kaptajn Gabriel af Montgomery.

Duellanterne var pansret i rustning fra top til tå og havde begge en løve på deres skjold. Deres to heste satte i løb og tordnede mod hinanden på kamppladsen.

Da rytternes lanser mødtes, knækkede grevens og borede sig gennem Henrik 2.s visir af guld på hjelmen.

En splint fra lansen gik op i øjet, en anden ind i halsen. Splinten i øjet vandrede videre op i hjernen, og efter 10 dage døde kongen.

Mere end fire århundreder efter sin død vækker Nostradamus stadig undren. Tilsyneladende har franskmanden forudsagt alt fra sin konges død, over Hitlers invasion af Polen til angrebet på World Trade Center.

Siden Nostradamus' død i 1567 er hans værk "Profetierne" blevet fundet frem og nærlæst igen i krisetider og ved katastrofer, og især disse fem spådomme har vakt opsigt: