Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Nostradamus: Profetier skaber stadig røre

Skal man tro de dystre profetier, har menneskeheden mere i vente, for Nostradamus har med kryptiske ordspil spået om kriser og katastrofer helt frem til år 3797. Mere end fire århundreder efter sin død vækker Nostradamus stadig undren.

Welcome Collection

Lyset blafrede svagt i det trange kvistværelse. På gulvet og bordet lå stabler med bøger om astrologi, medicin og alkymi.

Ved siden af dem stod en trefod i messing, og midt i det hele sad den langskæggede Michel de Notredame og skriblede sine spådomme ned med blæk.

Sådan satte den franske spåmand selv scenen for de nætter, hvor han gennem sine timelange studier af planeternes positioner frembragte spådomme fra sit beskedne hjem i Salon-de-Provence i Syd-
frankrig.

I kryptiske ord­spil berettede han om begivenheder tu­sind­vis af år ud i fremtiden og skrev bl.a. de 942 firelinjede vers, der har sikret ham udødelighed.

Versene blev samlet i hans i dag berømteste værk, “Profetierne”, der tilsyneladende skal ha­ve forudsagt alt fra kong Henrik 2.s død i 1559 til atombomben over Hiroshima i 1945 og terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001.

Hvem var Nostradamus?

Nostradamus blev født i pestens Europa

Den siden så berømte spåmand blev født som Michel de Notredame den 14. de­cem­ber 1503 i Saint-Rémy-de-Provence i Frankrig.

Omkring 44 år senere skulle de Notredame blive til det latinsk klingende synonym Nostradamus, men intet tydede i 1503 på en specielt storslået fremtid for den nyfødte.

Samme år, som han kom til verden, krydsede Columbus Atlanterhavet for fjerde gang, og på universitetet i Erfurt i Tyskland skulle den unge Martin Luther til eksamen.

Samtidig fejede den sorte død, pesten, over Europa og sendte 75 millioner mennesker i graven, uden at nogen kunne forklare hvorfor. Overtroen blomstrede, og inkvisitionen afsagde nådesløst dom over kættere.

Historikerne ved ikke meget om Nostradamus’ unge liv, men det er sikkert, at han var søn af en købmand og af jødisk afstamning.

Middelalderens mange antisemitter var ikke sene til at give jøderne skylden for den sorte død. Ikke mindst i Frankrig, hvor jødedommen var blevet erklæret officielt forbudt i 1394, jagtede de kristne jøderne.

For de forfulgte var den nærliggende løsning at konvertere til kristendommen – en metode, som også Nostradamus’ bedsteforældre valgte.

Den unge Nostradamus gik i skole hos sin oldefar, der var stærkt optaget af astrologi.

Sandsynligvis har nysgerrigheden efter planeternes kraft allerede spiret i Nostradamus’ hoved under hans skoletimer og på vandringer gennem områdets romerske ruiner i selskab med oldefaren.

Jean-Aimé de Chavigny, der var Nostradamus’ sekretær i de sidste år inden hans død, skrev i en kort biografi om spåmanden, at oldefaren berigede ham med både det såkaldte astrolabium til at beregne stjer­ner­nes posi­tion med og med smagen for “de himmelske videnskaber”.

Nostradamus var omrejsende kvaksalver

Meget tyder på, at Nostradamus tidligt valgte at følge i oldefarens fodspor.

Nogle historikere vurderer, at han allerede som 15-årig blev skrevet ind på universitetet i Avignon for at studere medicin – en videnskab, der i 1500-tallet lænede sig tæt op ad astrologi – men måtte stoppe, da pesten lukkede universitetet i 1520.

Andre forskere vurderer dog, at franskmanden først blev lukket inden for universitetsporten senere.

Ud fra Nostradamus’ egne noter ved vi, at han gennem otte unge år helligede sig livet på Sydeuropas landeveje som omrejsende kvaksalver.

“Efter at have tilbragt en stor del af mine ungdomsår ... inden for farmaci og med at lære at forstå de medicinske urter rejste jeg gennem en række lande fra 1521 til 1529, hele tiden i søgen efter forståelse og viden om kilderne og oprindelsen til planter og andre medicinske urter. En udforskning af medicinens yderste grænser”, skrev han.

Som mange af middelalderens forhadte jøder vandrede han rundt i Europa med miksturer af urter og mineraler, der ifølge Nostradamus’ egne ord kunne kurere så forskellige lidelser som hårtab, potens­problemer og galdesten.

Nostradamus blev udlært som mediciner

Fra universitetet i Montpelliers gamle registre ved vi, at Nostradamus blev indskrevet ved det medicinske fakultet i 1529.

Kvaksalveren kom til en højt anset læreanstalt, hvor kirkens forbud mod at dissekere lig ikke gjaldt, men på trods af universitetets tilsyneladende naturvidenskabelige tilgang til helbredelse fyldte overtro stadig meget i lægegerningen.

Astrologi stod centralt i undervisningen, og mange undervisere mente, at hver eneste del af kroppen blev styret af bestemte stjernetegn.

Cirkler og horoskoper var lige så vigtige som kniv og kogende vand, når lidelser skulle kureres.

Derfor var det ikke spor usædvanligt, at læger også gav sig af med spådomme, og at middelalderens europæere tog horoskoper for lige så gode varer som medicinske råd.

Præcis hvornår Nostradamus afsluttede sine studier, vides ikke med sikkerhed.

Dokumenter tyder på, at han måske blev smidt ud af skolen. Men han fik i hvert fald sin licens til at praktisere medicin og slog sig herefter ned i den sydfranske by Agen, hvor han blev gift og fik to børn.

Efter kort tid bukkede hans familie under for pesten, der igen var blusset op. Tabet af konen og de to spædbørn var en tragedie, der fik afgørende betydning for medicinerens videre liv.

© Getty Images

Trykpressen spredte Nostradamus’ budskab

Da Nostradamus fik trykt sine første almanakker i 1550’erne, havde Gutenbergs trykpresse omkring 100 års udvikling bag sig.

Opfindelsen fik afgørende betydning for Nostradamus’ karriere, fordi den gjorde hans kalendere og horoskoper nemt tilgængelige blandt en bred skare af læsere.

Trykkerier var stadig forholdsvis sjældne i Europa på Nostradamus’ tid, og derfor blev spåmanden nødt til at sende sine almanakker med kurér fra hjembyen Salon til Lyon for at få dem udgivet.

Nostradamus og opfindelserne

Nostradamus opfandt piller mod pest

Nostradamus begyndte igen at vandre på landevejene – sandsynligvis for at kæmpe mod den pest, der havde taget familien fra ham.

Han satte kursen mod Narbonne, Toulouse og Bordeaux og oplevede overalt, hvordan den sorte død krøb ind i indbyggernes hjem.

Markederne var lukkede, og kirkerne havde låst deres døre. I de stinkende gader hostede mænd, kvinder og børn blod, mens de vred sig i smerte. Ingen, heller ikke Nostradamus, kunne begribe, hvordan pesten ramte og bredte sig, men den omrejsende mediciner var opsat på at finde kuren.

Under sine rejser samlede han tålmodigt rosenknopper, som han knuste i sin marmormorter sammen med blandt andet nelliker og aloe.

Pulveret blandede han med savsmuld, som blev presset og solgt som mirakelmedicin mod den frygtede sorte død.

“Der findes intet andet medikament, der beskytter bedre mod pesten end denne opskrift. Alle, som sluger den, bliver beskyttet”, skrev han om pillen.

I 1547 giftede den nu erfarne kvaksalver sig for anden gang og slog sig ned i Salon-de-Provence.

Nostradamus forfattede bog om syltetøj

I det sydfranske fordybede Nostradamus sig for alvor i astrologien. Ved at beregne planeternes positioner ud fra astrologiske tabeller, og hvordan planeterne ville påvirke begivenhederne, spåede han dag for dag om sol- og måneformørkelser, lykketræf og tragedier.

Fra 1549 samlede han hvert år sine forudsigelser i en årbog – en almanak, hvor han kunne fortælle om det kommende års vigtigste begivenheder.

Almanakken var delt op i et astronomisk afsnit, en kalender over årets dage og et afsluttende afsnit med forudsigelser, der kan sammenlignes med de horoskoper, som også kan findes i nutidens aviser og magasiner.

Selvom almanakker i forvejen var meget udbredte i middelalderen, blev Nostradamus’ udgaver lynhurtigt populære.

I det overtroiske Frankrig varede det derfor ikke længe, før spåmandens navn, Nostradamus, var kendt og respekteret vidt omkring.

Astrologen begyndte også at skrive andre bøger. Fx udgav han i 1552 “Afhandling om kosmetik og syltetøj”, der indeholdt opskrifter på bl.a. parfumer og marmelader med inspiration fra hans rejser.

Men ifølge Nostradamus rakte evnerne længere end til syltning og det kom­men­de års vejrlig.

Ved at sammen­lig­ne planeternes tidligere og fremtidige positioner mente han at kunne beregne begivenhedernes gang så langt frem som til år 3797.

Efter ægtefællens død udnævnte dronningen Nostradamus til hofastronom.

© Alonso de Mendoza/Florence Museum

Dronning søgte gode råd

Katarina Medici havde hang til overtro og var stor fan af Nostradamus.

Den franske dronning Katarina Medici fik afgørende indflydelse på Nostradamus’ karriere, da hun gjorde ham til hofprofet i 1559.

Hun blev født i Firenze den 13. april 1519, gift med Henrik 2. af Frankrig og fødte tre af landets senere konger.

Modsat sin mand var hun dybt optaget af astrologi, og med stor iver læste hun Nostradamus’ almanak fra 1555, hvor han skrev om kongefamiliens skæbne, og tilsluttede sig hurtigt skaren af hans største beundrere.

Efter Henrik 2.s død i 1559 blev parrets søn udnævnt til konge, men reelt regerede Katarina i baggrunden til sin død den 5. januar 1589.

Nostradamus og profetierne

Vers er åbne for fortolkninger

I maj 1555 udgav spåmanden det første bind af værket, der har gjort ham til et mysterium den dag i dag: “Profetierne”.

Bogen bestod af de første 353 ud af i alt 942 profetier udformet som såkaldte quatrainer, dvs. firelinjede vers, der tegner de dystre konturer af tørker, hungersnød, magtsyge herskere, oversvømmelser og krig.

Men versene var og er stadig ikke umiddelbart til at tyde. Selv talte Nostradamus om “tåger i stedet for klare profetier”.

Han henviser med vilje ikke til specifikke årstal, og der er ingen kronologi i forudsigelserne.

Sproget i versene veksler uforstyrret mellem fransk, latin, græsk og provencalsk. Ordspillene er også maskeret med anagrammer – fx bliver Paris til Rapis – ligesom han tit udelader både ord og hele sætninger.

De uklare spådomme er blevet tolket og overfortolket i det uendelige. Et markant eksempel på en beviselig overfortolkning er verset:
“Frihed kommer ikke igen/En stolt, skurkagtig sort (en) vil besætte/Når sagen om broen bliver åbnet/Venedigs republik foruroliget af Hister”.

Ordet His­ter er blevet udlagt som Hitler og quatrainen derfor som en forudsigelse af nazisternes invasion af Europa.

Men His­ter er i virkeligheden middelalderens betegnelse for floden Donau – og spå­dom­men snarere et forsøg på at forudsige hunnernes tilbagevenden til Europa.

I sine skrifter undgik Nostradamus også nøje formuleringer, der kunne bringe ham i problemer med magthaverne eller kirken.

Selvom hans arbejde i kvistværelset kunne lede tankerne hen på det okkulte, insisterede han officielt på, at hans profetier kom direkte fra Gud.

Hvis han faldt i unåde hos den katolske kirke, kunne det koste ham livet. For at gardere sig yderligere dedikerede Nostradamus sine værker til betydningsfulde personer, blandt andet de franske kongelige.

I dag omtaler historikere de tågede formuleringer som et smart, gennemtænkt træk fra Nostradamus.

Det er netop de gådefulde ordspil, der gør det umuligt at vurdere Nostradamus’ profetiske evner og stille ham til ansvar for falskneri.

Profetierne kan passe ind i præcis den sammenhæng, læseren vil have dem til. Alle seriøse forskere er dog enige om, at den franske spåmand ikke har rådet over særlige evner, men snarere besiddet en snørklet pen.

942 forudsigelser fra “Profetierne” er bevarede. Værket udkom i 1555-1558.

© Getty Images

Nostradamus og kongehuset

Kongehuset sendte bud efter Nostradamus

På trods af de åbenlyst vage formuleringer – eller måske netop derfor – bredte ordet om Nostradamus’ nærmest uhyggelig synske evner sig snart i landsbyerne i Sydfrankrig.

Og inden længe blev også kongehuset interesseret i den lave og kraftige jøde, der kunne se ind i fremtiden.

I 1555 modtog Nostradamus en invitation fra kong Henrik 2., som ville se den nu 52-årige mediciner ved hoffet i Paris.

Årsagen var, at Nostradamus havde skrevet en række vers i sin nyeste almanak, hvor han advarede om en fare for kongehuset.

“Kongen bør passe på sig selv og sørge for, at en eller flere personer ikke fortsætter med at udføre det, som jeg ikke vover at skrive”, havde han formuleret det.

Den 800 kilometer lange rejse fra Provence til Paris, som Nostradamus gav sig ud på, var præget af bekymringer.

Henrik 2. var frygtet for sin uforsonlige linje over for kættere, og spåmanden frygtede, at kongen ville kappe hans hoved af. Men sådan skulle det ikke gå.

Historikerne regner med, at dronning Katarina Medici, der var dybt optaget af astrologi og overnaturlige hændelser, faldt for seerens talenter. Hvad herskerne og spåmanden præcis talte om, fortæller kilderne dog intet om.

Efter sin hjemkomst fra hovedstaden fortsatte Nostradamus sine forudsigelser. Og fordi de kongelige havde søgt hans råd, bankede kunder fra alle samfundslag på hans dør og ville have ham til at spå om fremtiden.

Han blev bestilt til at lave horoskoper og til at rådgive om gunstige forretningsmuligheder. Selv præster opsøgte nu også Nostradamus – selvom hans fremtidssyner ikke ubetinget var godkendt hos kirken.

Profetierne var dog ikke udelukkende en succes. En del kunder klagede over Nostradamus’ ulæselige håndskrift og kryptiske formuleringer.

Ikke mindst hans kolleger inden for astrologien, der selv skrev almanakker, gav ham hårde ord med på vejen. De anklagede ham for at være sjusket i sine beregninger og for at overfortolke sine resultater.

Nostradamus forudsagde kongens død

“Profetierne” spredte sig i Europa og var sidst i 1550’erne blevet oversat til blandt andet italiensk og engelsk. Og bedst som mange troede, Nostradamus havde nået toppen af sin popularitet, gik en dyster forudsigelse fra “Profetierne” i opfyldelse.

I 1559 havde kong Henrik 2. arrangeret en ridderturnering i anledning af sin datters bryllup, og i den afgørende tvekamp stod kongen over for den unge kaptajn Gabriel af Montgomery.

Duellanterne var pansret i rustning fra top til tå og havde begge en løve på deres skjold. Deres to heste satte i løb og tordnede mod hinanden på kamppladsen.

Da rytternes lanser mødtes, knækkede grevens og borede sig gennem Henrik 2.s visir af guld på hjelmen.

En splint fra lansen gik op i øjet, en anden ind i halsen. Splinten i øjet vandrede videre op i hjernen, og efter 10 dage døde kongen.

“Den unge løve vil overvinde den gamle /På kamppladsen i en enestående tvekamp /I et guldbur vil han gennembore hans øjne /To sår i ét, derpå vil han dø en frygtelig død”.
Nostradamus’ profeti om Henrik 2.s skæbne.

Henrik 2.s død efter en ridderduel i 1559 slog Nostradamus’ navn som spåmand fast.

© AKG-Images

Ikke mindst dronning Katarina syntes at se en skræmmende nøjagtig sammenhæng mellem ulykken og quatrain 35 i Nostradamus’ “Profetierne”:

“Den unge løve vil overvinde den gamle/På kamppladsen i en enestående tvekamp/I et guldbur vil han gennembore hans øjne/To sår i ét, derpå vil han dø en frygtelig død”.

Verset fik vidtrækkende betydning for Nostradamus efter kongens død. Han blev tidens i særklasse mest respekterede profet, og hans almanakker solgte i store op­lag til de nu overbeviste franskmænd og englændere.

Nostradamus var blevet så berømt, at der endda begyndte at udkomme forfalskninger af hans almanakker.

Nostradamus blev udnævnt til hofastrolog

Lige siden dronning Katarinas første møde med Nostradamus havde hun lyttet til hans forudsigelser, og hendes tiltro til spåmanden havde efter kongens død vokset sig klippefast.

I løbet af 1560’erne udnævnte hun ham til kongelig hofastrolog og rådgiver – en titel, han var særdeles stolt af.

Kongehuset sendte bud efter ham, når royale skulle have spået deres fremtid og lagt horoskop.

Blandt andet tydede han i 1564 planeterne for Rudolf, ærkehertug af Østrig og søn af den romerske konge Maximilian.

Dette er det eneste hele horoskop, der har overlevet, og af notater kan historikerne se, at det tog Nostradamus hele 14 måneder at lave det.

Han kortlagde prinsens fremtidige rejser, hvordan familien ville forgrene sig, hvordan ægteskabet ville blive, hvilke fjender der ville dukke op, og hvilke krige der skulle udkæmpes.

Som 62-årig kunne Nostradamus fornemme sin egen død nærme sig, og han begyndte at skrive sit testamente.

Hans formue løb op i næsten 3.500 écus, som svarer til omtrent fem millioner nutidskroner.

Da han døde den 2. juli 1566, lå manuskriptet til almanakken for 1567 allerede klar til tryk.

Nazister øjnede sejr

Men selv døden var ikke nok til at stoppe hans popularitet og stadig voksende rygte som profet. Tværtimod.

Profetierne blev trykt igen og igen, og med Nostradamus’ kryptiske forudsigelser har det ikke været svært at finde ligheder med begivenheder i de følgende århundreder.

Specielt i krise­tider og ved katastrofer er “Profetierne” blevet fundet frem og nærlæst igen.

I England var mange overbeviste om, at den franske seer havde varslet skelsættende begivenheder som henrettelsen af Karl 1. Stuart i 1649 og den store brand i London i 1666.

I løbet af 1900-tallet voksede Nostradamus’ popularitet yderligere.

Da na­zis­ter­nes propagandaminister, Joseph Goebbels, tilsyneladende fandt frem til, at den franske spåmand havde forudsagt Det Tredje Riges storhed, fik han prompte trykt et propagandahæfte, der agiterede for, at nazisternes sejr stod skrevet i stjernerne.

Hæftet blev fordelt i hele Europa, og briterne var hurtige med et modsvar.

De begyndte selv at konstruere profetier i Nostradamus’ navn. Disse spådomme afslørede, at franskmanden ikke havde forudsagt Det Tredje Riges sejr – men derimod Tysklands klare nederlag.

Senest eksploderede interessen for astrologens spådomme, da World Trade Centers tvillingetårne styrtede i grus den 11. september 2001.

Som så ofte før blev spåmandens vers fordrejet, forfalsket og til sidst på overbevisende måde tolket ind i sammenhængen.

5 vilde profetier fra Nostradamus

Mere end fire århundreder efter sin død vækker Nostradamus stadig undren. Tilsyneladende har franskmanden forudsagt alt fra sin konges død, over Hitlers invasion af Polen til angrebet på World Trade Center.

Siden Nostradamus' død i 1567 er hans værk "Profetierne" blevet fundet frem og nærlæst igen i krisetider og ved katastrofer, og især disse fem spådomme har vakt opsigt:

Nostradamus beregnede planeternes positioner ud fra gamle græske systemer.

© 360production

  • Londons brand (1666)

    "De retfærdiges blod vil blive krævet af London, brændt af ildkugler, den gamle katedral skal falde”, skrev Nostradamus bl.a. i vers 51. Den spådom blev set som et bevis på hans synske evner, da London, inkl. St. Paul’s Cathedral, brændte ned i 1666.

  • Frihedsgudinden bliver bygget (1886)

    “Det store fartøjs nyligt udvalgte beskytter/Vil se den klare flamme skinne i lang tid/Den vil være som en lampe for dette store område”.Profetien lover tilsyneladende en prægtig skæbne for USA, hvor Frihedsgudinden løfter sin fakkel i New York.

  • Hitler angriber Polen (1939)

    “Frihed kommer ikke igen/En stolt, skurkagtig sort (en) vil besætte det/Når sagen om broen bliver åbnet/Venedigs republik foruroliget af Hister”. Hister var dog også det latinske navn for floden Donau.

  • Jordens undergang (1999)

    Jordens undergang er blevet tolket ud fra dette vers med et specifikt årstal: “Året 1999, syv måneder/Fra himlen vil komme en stor terrorkonge/For at bringe den store konge af mongolerne tilbage til livet/Før og efter vil Mars reagere med held”.

  • Terrorangrebet den 11. september (2001)

    “Himlen vil brænde ved 45 grader/Ilden nærmer sig den store by/Store spredte flammer springer op med det samme”. Profetien henviser tilsyneladende til enten New Yorks placering tæt på 45. breddegrad eller den vinkel, det andet fly ramte tårnet med.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul