Coco Chanel syede sig ud af fattigdom

Sang og dans var en blindgyde

Gabrielle kunne aldrig forlige sig med sin simple oprindelse.

Hun skammede sig over at være født fattig og over, at faren havde givet hende væk.

Som voksen skabte hun sig en ny og mere interessant fortid, baseret på løgne.

Gabrielle kasserede sit gamle fornavn og kaldte sig i stedet for “Coco”, en dumdristig pige, hvis rige far boede i Amerika.

Hun lærte at sy – dels i en klosterskole i regionen Moulins, dels af sin faster, som hun havde genoptaget kontakten med.

Syarbejdet var i starten bare en måde at forsørge sig selv på, for egentlig ville Coco være kunstner.

Men selvom den smukke og charmerende pige var vellidt af bargæsterne i Moulins og på kurstedet Vichy, havde hun i grunden ikke talent for sang og dans.

Rigmænd hjalp med det økonomiske

Heldigvis fandtes der andre veje ud af det fattige provinsliv. Én gik via mændene.

Cocos første mandlige velgører var den kommende officer Étienne Balsan, og med ham flyttede hun til hestegården Royallieu tæt på Paris.

Balsan gjorde karriere på væddeløbsbanerne, og Coco selv blev en dygtig rytter.

Hun blev dog ved med at sy til venner og bekendte.

Efterhånden begyndte Coco at drømme om sin egen tøjbutik i Paris.

Muligheden opstod takket være den velhavende englænder Arthur “Boy” Capel. Han skulle blive hendes livs største kærlighed og velgører.

De to lignede hinanden. Han var også en karriere-orienteret forretningsdrivende. Hun levede sammen med “Boy” i over 10 år, indtil han giftede sig med en engelsk adelskvinde.

Coco selv var dog også ganske omsværmet, succesrig og velhavende, men pga. sin simple oprindelse blev hun aldrig rigtig accepteret af overklassen i det franske samfund.

Butikken lå i Paris

I 1910 åbnede den 27-årige Chanel – med økonomisk støtte fra “Boy” – sin første butik på Rue Cambon i Paris, lige ved siden af hotel Ritz.

I 1. verdenskrigs skygge kæmpede mange kvinder for politisk lighed, og Coco Chanel blev en foregangskvinde.

Kvindernes øgede frihed kunne spores i deres tøj. Kjolerne blev fx kortere, og pludselig måtte damerne vise vrist.

Coco Chanel lancerede en kollektion med behageligt og utvunget tøj inspireret af mænds jakkesæt og sømandstøj.

Tøjet var en succes. At Coco ingenting vidste om finere skræddersyning, spillede ikke nogen rolle. Coco Chanel købte sig til den viden, hun havde brug for.

Tøjet skabte hun ved at fortælle sine tilskærere og syersker, hvordan hun ville have det.

Nøglen til succes var hendes mod og intuitive fornemmelse for tidens strømninger.

Forretningerne gik som smurt, og Coco Chanel åbnede et syatelier i kystbyen Deauville, hvor det bedre selskab kom for at bade og omgås hinanden.

Pengene væltede ind, og Chanel kunne betale alt det tilbage, hun havde lånt af “Boy”, og derudover købe sin første Rolls-Royce.

Snart havde hun også en forretning i Biarritz – med det spanske kongehus som trofaste kunder.

I en tid, hvor de fleste kvinder passede hjem og familie, var hun en undtagelse.

Bilulykke førte til nye elskere

I julen 1919 skete der noget, som skulle komme til at præge Coco Chanel resten af hendes liv.

Arthur “Boy” Capel om­kom i en bilulykke. Selvom han i et stykke tid havde været gift, havde de stadig haft et forhold til hinanden.

Nu fulgte den ene prominente elsker efter den anden i Coco Chanels liv.

Hun havde bl.a. et forhold til komponisten Igor Stravinskij, og i 1923 indledte hun en romance med Englands rigeste mand, hertugen af Westminster.

Måske havde hun håbet på et giftermål, men også hertugen valgte til sidst en kvinde fra sin egen samfundsklasse som sin tredje hustru.

I 1926 skabte Chanel modehistorie med “den lille sorte”, en enkel dragt helt i sort.

Modebladet Vogue kaldte dragten for “En Ford signeret af Chanel”.

Sort, som tidligere kun havde været en farve for sørgende eller servitricer, blev nu tidens hotteste farve at gå klædt i.

Nogle år senere blev Coco Chanel indbudt til Hollywood for at designe kostumer til filmselskabet MGM.

Opgaven endte dog ingenlunde som en succes, for amerikanernes smag var endnu for traditionel til Chanels kreationer.

Coco købte sine brødres tavshed

Hele livet var Coco bange for, at fortiden skulle indhente hende. Hun købte sig til sine “underklasse”-brødres tavshed med penge, huse og biler.

Som arbejdsgiver var hun hård og uden medfølelse. Når de ansatte strejkede for bedre forhold, påstod hun, at de var utaknemmelige.

Under 2. verdenskrigs tyske besættelse af Frankrig gik tingene skævt for Coco Chanel.

Hun indledte et forhold til en tysk officer og gjorde et skæbnesvangert forsøg på at skaffe en gunstigere fred for nazisterne, da krigen var ved at være slut.

Hun blev anholdt efter befrielsen af Paris, men løsladt næsten omgående. I nogle år boede Coco Chanel i Schweiz – altid bange for, at alle detaljer i den skumle affære skulle blive kendt.

Mod alle odds gjorde Chanel comeback i 1953. Nu var tiden endelig moden til, at amerikanske kvinder tog den franske designer til sig.

Chanel-dragten med sin korte jakke og sin knælange nederdel blev en klassiker.

Coco Chanel døde den 10. januar 1971. Hun sov stille ind i sin suite på hotel Ritz, hvor hun havde boet fra tid til anden i næsten 40 år.

Et par uger senere blev hendes allersidste kollektion vist frem for pariserne.