En stormfuld mandag i marts 1827 døde den tyske komponist Ludwig von Beethoven efter langvarig sygdom. Han havde været sengeliggende i månedsvis, hvor han led af gulsot, diarré, hævede lemmer og stærkt svækket åndedræt.
Da hans bekendte gik i gang med at sortere komponistens personlige ejendele, fandt de et dokument, som Beethoven havde skrevet et kvart århundrede tidligere. Et testamente, hvor han opfordrede sine brødre til at offentliggøre detaljer om den sygdom, han mente, var værre end alle de andre, han led af. Sygdommen, som havde tvunget ham til at “leve i eksil” – hans døvhed.
Næsten to århundreder efter gik et forskerhold fra det tyske Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i gang med at opfylde hans ønske på måder, han aldrig havde drømt om – ved at analysere hans DNA via lokker af komponistens hår.
“Vores primære mål var at kaste lys over Beethovens sundhedsproblemer, som omfatter progressiv hørenedsættelse, der begyndte i hans midt- til slut-20'ere og førte til, at han var funktionelt døv fra 1818”, fortæller biokemiker Johannes Krause fra Max Planck Instituttet, om det revolutionerende nye studie.