Ekspert: Rolling Stones lavede bedre musik på stoffer

Ifølge guitaristen Keith Richards fik han alle sine bedste idéer, når han var mest dopet. Vi har talt med Rolling Stones-ekspert Bård Ose om bandets forhold til stoffer.

Ifølge guitaristen Keith Richards fik han alle sine bedste idéer, når han var mest dopet. Vi har talt med Rolling Stones-ekspert Bård Ose om bandets forhold til stoffer.

Shutterstock & Creative Commons

Den norske musikjournalist Bård Ose, er netop nu er i gang med at skrive sin anden bog om The Rolling Stones. Han vurderer, at rockbandets vilde liv med stoffer i høj grad var med til at forme og præge musikken.

HISTORIE: Flyttede skandalerne og den vilde livsstil fokus fra musikken, eller bidrog det til Stones’ succes?

Bård Ose: “Både-og. Men der er ingen tvivl om, at det var med til at gøre bandet notorisk kendt uden for deres egen fankreds. De blev en del af et socialt lag, som var forbeholdt kunstnere og politikere, og det var med til at inspirere bandet musikalsk. Brian Jones udvidede sit musikalske univers med eksotiske instrumenter, og sangskriverparret Jagger-Richards begyndte at lave mere socialpolitiske tekster”.

Bård Ose er en af Norges kendteste rockjournalister og har ud over bøger om Rolling Stones og The Beatles også været med til at skrive et rockleksikon.

© Aashild Aga

HISTORIE: Hvilken betydning fik stofferne for bandets kreativitet i 1960’erne?

Bård Ose: “Der er desværre ingen tvivl om, at brugen af narkotiske stoffer havde en positiv indvirkning på musikken – især i årene 1965-1975. Desværre, fordi det jo er en periode, hvor stofmisbruget ofte overskyggede musikken. Jeg interviewede Keith Richards i 2010, og her fortalte han, at han ikke helt forstod, hvor han fik alle de gode idéer fra i den periode, hvor han var mest dopet. Men han understregede, at musikken altid var det vigtigste, og det var det, der holdt ham oppe”.

HISTORIE: Gjorde gruppens image som bad boys det svært for dem at bryde ud af den her verden med stoffer?

Bård Ose: “Brian Jones var det af medlemmerne, som havde sværest ved at fraviste sig det image, og han kom også fra en lidt finere familie. Keith Richards var ligeglad, for han var alligevel den ultimative rebel fra fødslen af. Mick Jagger var langt mere professionel fra starten af og var den, der formåede at koncentrere sig om både karriere, image og musik. Han lod aldrig narkotiske stoffer styre sit liv, men formåede at finde en balancegang mellem det lovlige og det uanstændige”.