Den britiske filosof Jeremy Bentham var en original – og det var hans testamente også. Filosoffen mente, enhver handling skulle gøre mest mulig nytte.
Inden sin død i 1832 testamenterede han derfor sin krop til lægen og vennen Thomas Smith, som skulle dissekere liget offentligt til gavn for videnskaben.
I testamentet krævede Bentham også, at hans hoved blev balsameret og skelettet iklædt tøj fyldt ud med halm. Benthams idé var, at hans udstoppede jeg herefter skulle bringes med til fester og lignende for at hjælpe vennerne i sorgprocessen. Det var mere nyttigt end tidens statuer og portrætmalerier, mente han.
Lægen Thomas Smith var dog ikke ekspert i balsamering, og Benthams hoved blev misfarvet og fik en meget stram hud.