Gucci-film er verdens dyreste sæbeopera

“House of Gucci” er tro mod historien om det spektakulære lejemord på modeskaberen Maurizio Gucci, men det overdrevne drama og forfærdelige accenter gør filmen svær at tage alvorligt.

“House of Gucci” er tro mod historien om det spektakulære lejemord på modeskaberen Maurizio Gucci, men det overdrevne drama og forfærdelige accenter gør filmen svær at tage alvorligt.

Pictorial Press Ltd/Imageselect

Den 27. marts 1995 går Maurizio Gucci op ad trapperne til sit kontor i Milano. Han er et af de mest fremtrædende medlemmer af familie-imperiet bag modehuset Gucci, men da han træder på det tredje trin, bliver han skudt tre gange i ryggen. Idet den 46-årige designmogul synker sammen, bliver han ramt af et sidste skud i hovedet.

Hele Italien er i chok over drabet, der hurtigt kategoriseres som et lejemord. Kun Maurizio Guccis ekskone, Patrizia Reggiani, ånder lettet op, da hun hører om drabet.

“Jeg var virkelig glad, for alle mine problemer var væk”, udtaler Reggiani mange år senere.

Video: Se traileren til “House of Gucci”.

Men snart dukker der nye problemer op for ekskonen, der havde betalt fire medskyldige 415.000 dollars for at få Maurizio Gucci ryddet af vejen. Hun bliver anholdt i 1998 og ender med at sidde 18 år i fængsel. Ved løsladelsen spørger en journalist hende, hvorfor hun ikke selv skød sin eksmand. Hun svarer køligt: “Mit syn er ikke så godt”.

I den nye storfilm “House of Gucci”, der kan ses på Amazon Prime, undersøger instruktøren Ridley Scott, hvad der ligger forud for det sensationelle mord i den rige og dybt dysfunktionelle familie.

© Entertainment Pictures/Imageselect

Filmen: Paolo Gucci er en talentløs tåbe

Paolo Gucci er søn af Gucci-præsident Aldo Gucci, men Gucci-familiens sorte får. Hans tåbelige fremfærd overgås kun af hans talentløse modekollektioner, som hånes af de andre familiemedlemmer.

© Terry Fincher/Getty Images

Fakta: Guccis sorte får fik succes

Paolo Gucci var en outsider i modefamilien og blev sparket ud af firmaet i 1980. Men hans sportskollektion, der latterliggøres i filmen, var faktisk en pæn succes. Han skabte også Guccis ikoniske logo.

Gucci-familien raser over skildringen

I 1970 møder Patrizia den unge Maurizio Gucci under en fest i Milano. Den smukke golddigger ser sit snit til at sætte kløerne i et medlem af den rige modefamilie, og med raketfart stiger hun op ad samfundets rangstige.

Derfra udfolder filmen sig som en italiensk sæbeopera med alt, hvad hjertet kan begære af magtkampe, grådighed, sex, forræderi og mord. Handlingen kan virke for saftig til at være sand, men filmen er utrolig nok ikke langt fra den virkelige historie om Guccis fald fra catwalken – selvom der er taget nogle friheder, og flere familiemedlemmer er udeladt.

© SF Studio/Metro-Goldwyn-Mayer/Ritzau Scanpix

Filmen: Spåkone afslører Gucci-arvings utroskab

Patrizia søger rådgivning hos en TV-spåkone ved navn Pina. Pina ser i et syn Maurizio i seng med en anden kvinde. Episoden bliver startskuddet på Patrizias morderiske hævntogt.

© Independent Photo Agency Srl/Imageselect

Fakta: Spåkone fik ikke syner af utroskab

Spåkonen Pina fik aldrig et syn af Maurizio Guccis utroskab. Som filmen viser, var det det dog ganske rigtigt gennem spåkonen, at Patrizia hyrede en lejemorder til at dræbe sin mand.

Gucci-familien var ikke specielt begejstret for at få hængt sit beskidte designertøj til tørre i offentligheden, og da “House of Gucci” fik premiere, tog medlemmerne kraftigt afstand fra filmen. De beskyldte bl.a. instruktøren for at “stjæle en families identitet for at tjene penge” og skrev i et åbent brev:

“Familiens arv fortjener ikke at blive forstyrret ved at iscenesætte en skandale, der er usand, og som ikke er retfærdig over for sine hovedpersoner”.

Brevet kom dog ikke med mange eksempler på, hvor filmen er usand – ud over at Gucci-familien mener, at den skildres for kritisk, og at Patrizia Reggiani fremstilles som et offer. Reelt er der dog ingen af filmens hovedkarakterer, som optræder særlig sympatisk, og handlingen holder sig i det store hele til virkeligheden.

Det kan fx virke chokerende, da Maurizio Gucci forlader sin kone ved at tage på forretningsrejse og aldrig komme tilbage, eller beskyldningerne om, at han skulle have forfalsket underskriften på sin fars testamente, men begge dele er taget ud af historiebøgerne.

© House of Gucci/HBO

Filmen: Maurizio Gucci bliver dræbt i Rom

I filmens klimaks cykler Maurizio Gucci glad gennem Roms gader. På vej op ad trapperne til kontorbygningen bliver han skudt fire gange af den lejemorder, ekskonen Patrizia har hyret.

© Ciao/Backgrid/Ritzau Scanpix

Fakta: Modemogul dræbes i Milano

Maurizio Gucci blev ikke dræbt i Rom, men på vej op til sit kontor i Milano. Han blev ganske rigtigt skudt fire gange – det sidste skud ramte ham dog ikke i maven, som filmen viser det, men i hans tinding.

“House of Gucci” er et melodrama i begrebets yderste forstand. Især Jared Leto som Paolo Gucci er så stærkt karikeret, at han leder tankerne mere hen på dukken fra Dolmio-reklamen end et virkeligt menneske af kød og blod.

Filmens kostumer er både fantastisk flotte og periode-rigtige, men seeren kommer sjældent helt ind under den glitrende facade. Det hjælper heller ikke, at filmens primært amerikanske skuespillere alle forsøger sig med forskellige afarter af en italiensk accent, hvor bl.a. Lady Gaga som Patrizia Reggiani i stedet ender med at lyde som en russisk turist.

Video: Hør Patrizia Reggiani i filmen over for virkeligheden.

Stilen holder filmen tilbage

Med et budget på 75 millioner dollars føles “House of Gucci” som verdens dyreste sæbeopera. De enorme summer brugt på kostumer og lokaliteter kan ses på skærmen, og historien om Gucci-familien, der endte med et spektakulært mord, er rasende interessant.

Men på trods af et plot, som er rimelig tro mod virkeligheden, betyder den karikerede stil desværre, at seerne aldrig får lov til at glemme, de ser en dramatiseret skildring.