Historisk lynkursus: Hvem var filosoffen Mary Wollstonecraft?

“Retfærdighed, ikke velgørenhed, mangler i verden,” sagde Mary Wollstonecraft. Men hvem var hun egentlig? Vi giver dig alt, hvad der er værd at vide, om den engelske filosof - og det tager kun 5 minutter.

Hængende øjenlåg: Lammelse fik det ene af Marys øjenlåg til at hænge.

© Tate Britain

Mary Wollstonecraft (1759 - 1797): Blå bog

Født i: London i England.

Studie: Selvlært som filosof, forfatter og redaktør.

Job: Filosof, forfatter, journalist, redaktør og guvernante.

Mest kendte værker: Et forsvar for kvindens rettigheder (1792). Et forsvar for menneskers rettigheder (1790).

Civilstatus: Gift og mor til to døtre.

3 højdepunkter for Mary Wollstonecraft

  • Helt usædvanligt for en kvinde blev Mary i 1787 redaktør og skribent på bladet Analytical Review. Stolt betroede hun sin søster, at hun ville blive “den første af en helt ny art”.

  • Mary blev begejstret, da hun som ung blev en del af en kreds bestående af tidens store tænkere som fx Thomas Paine, én af filosofferne bag den amerikanske revolution.

  • Efter en række ulykkelige kærlighedsaffærer fandt Mary som 37-årig endelig lykken med kollegaen William Godwin. De blev gift og fik snart efter en lille datter.

...Og et lavpunkt

Lykken varede kun kort. Få dage efter fødslen døde Mary af barselsfeber. Foruden sin lille datter og ægtemanden efterlod hun sig en datter fra et tidligere forhold.

Mary og William havde hver sin lejlighed i The Polygon som ses til venstre på billedet.

© Shutterstock

Mary Wollstonecraft: De vigtigste tanker

  • Verden er skabt god! Gud har skabt verden, som i sin grundform er perfekt. Alt ondt, som fx uretfærdighed og undertrykkelse, kommer fra mennesket.

    Det onde udspringer af følelser som lidenskab og forfængelighed og kan bekæmpes med klogskab og fornuft – egenskaber, som alle mennesker bør tilegne sig.

  • Ægtefæller skal være venner
    Stræben efter fornuft er nødvendig for begge køn. Kvinder er imidlertid tilbøjelige til at lade sig styre af trangen til at tænde mændenes begær frem for at stræbe efter fornuft.

    For at forebygge denne adfærd bør ægtefolk lade forholdet bygge på venskab og ikke seksuel tiltrækning. Hustru og ægtemand bør samtidig forblive selvstændige væsener.

  • Samvittigheden er vigtigst Ligesom menneskets private liv bør være styret af fornuft og stræben efter retfærdighed, skal samfundet også være indrettet på en måde, så den fremmer retfærdighed og den enkeltes mulighed for et godt liv. Menneskeskabte skillelinjer som fx rang og nationalitet bør den bevidste borger derfor forholde sig kritisk til.

    Kærlighed til fædrelandet er nemlig ikke entydigt godt. Universel kærlighed til mennesker uanset nationalitet er vigtigere end selvisk kærlighed til hjemlandet.

    På samme måde behøver borgere kun at overholde love, der er i overensstemmelse med naturlige rettigheder og gudgiven retfærdighed. Når alt kommer til alt, er den enkelte kun bundet af sin egen samvittighed, som ikke må begrænses af fx love, der fratager mennesker borgerretten, hvis de har bestemte politiske synspunkter.

    Politisk retfærdighed betyder også, at rettigheder skal gælde alle i samfundet, også kvinderne.

Mary Wollstonecraft fik indflydelse på moral

... som hun så stort på, i hvert fald hvad angik sex. Filosoffen fødte sit første barn uden for ægteskab og fastholdt kvindens ret til at stå ved og udleve sit seksuelle begær.

Frimodigheden var uhørt i samtiden, men gjorde Wollstonecraft til foregangskvinde for senere feminister.

Kun få ved om Mary Wollstonecraft, at ...

Mary to gange forsøgte selvmord. Første gang formentlig med laudanum, en opium-opløsning. Anden gang forsøgte filosoffen at drukne sig ved at springe i floden Themsen.

Begge selvmordsforsøg skyldtes ulykkelig kærlighed til den amerikanske eventyrer Gilbert Imlay, med hvem Mary havde en datter. Mary blev først reddet, da hun var døden nær.