Kafkas liv var kort. Han blev født ind i en velhavende jødisk familie i 1883 i Prag og døde kun 40 år gammel i 1924 af lungetuberkulose.
Her er overblikket over alt, hvad der skete i hans – i det ydre – upåfaldende liv, der stod i skarp modsætning til den eksistentielle kamp, der rasede i hans sind og litteratur.
“Den, som Kafkas hjul er kørt henover, har for evigt mistet enhver fred med verden”.
Sådan skrev den tyske filosof Theodor W. Adorno efter sin læsning af forfatteren Franz Kafkas måske berømteste roman, “Processen” (1925).
Og det er da også umuligt ikke at føle sig desillusioneret på menneskehedens og det moderne samfunds vegne efter at have læst “Processen”.
“Processen”

To fotos af Franz Kafka: 1) Portrætfoto fra 1906, som var det år, hvor Kafka færdiggjorde sin uddannelse som jurist fra Karl-Ferdinand-universitetet i Prag. 2) Det formentlig sidste billede af Franz Kafka taget året før hans død i 1924.
Hør bare den første linje i romanen, der er blandt de berømteste åbninger i den moderne verdenslitteratur:
“Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret”.
Over de næste knapt 200 sider inviterer den østrig-ungarske, tysksprogede forfatter læseren med ned i et bureaukratisk mareridt, hvor hovedpersonen, Josef K., forgæves forsøger at finde ud af, hvilken forbrydelse han er anklaget for – og af hvem.
Under retssagen nedbrydes Josef K.s selvrespekt og vilje til at gøre modstand, og på sin 31-års fødselsdag bliver hovedpersonen henrettet – uden stadig at ane, hvad han står anklaget for.
“Processen” er et uhyggeligt forvarsel om det uigennemsigtige bureaukratiske system og de kommunistiske styrers forfølgelser og skueprocesser, der vandt større og større indpas op gennem det 20. århundrede.

Jeremy Irons som Kafka i Steven Soderberghs film, “Kafka”, fra 1991. Billedet emmer af det bureaukrati, der var Franz Kafkas hverdag som forsikringsmedarbejder, og som også gennemsyrer hans litteratur. Filmen er halvvejs en biopic om Franz Kafkas liv kombineret med motiver fra flere af Kafkas værker, primært “Slottet” og “Processen”.
Men romanen er også en bouillonterning af Franz Kafkas forfatterskab, der med en blanding af nøgtern prosa og surrealistiske plottråde beskriver det moderne menneskes angst, ensomhed og skyldfølelse i en fremmedgjort verden.
“Processen” blev ligesom de fleste af Franz Kafkas værker først udgivet efter forfatterens død.
I sin levetid publicerede Franz Kafka kun omkring 250 sider. Resten samlede støv i skrivebordsskuffen.
Hvad er kafkask?
Som så mange andre forfattere oplevede Franz Kafka ikke anerkendelse i sin levetid.
I dag står hans værker som et af højdepunkterne i moderne litteratur, og hans forfatterskab og i særdeleshed “Processen” gav navn til det ildevarslende adjektiv “kafkask”.
“Jeg består af litteratur, jeg er intet andet og kan ikke blive noget andet”. Franz Kafka.
Ordet er kendt på mere end 100 sprog og bliver i daglig tale brugt om almindelige menneskers mareridtsagtige møde med et uforståeligt, uigennemskueligt og absurd bureaukratisk system.
I en litterær kontekst skal kafkask forstås som sammenstødet mellem et rationelt og klart sprog og et mareridtagtigt og absurd univers.
Faren formede Kafkas værker

Kafkas forældre: Hermann og Julie Kafka.
Franz Kafka blev født den 3. juli 1883 i Prag, dengang byen var Bøhmens hovedstad og en del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Han var søn af en rig jødisk forretningsmand ved navn Hermann Kafka, og forholdet til den dominerende far kom til at definere sønnens professionelle og private liv.
Faren tvang sønnen til at lægge sine forfatterdrømme på hylden og tage et arbejde i forsikringsverdenen.
Den autoritetstro søn makkede ret og blev uddannet som jurist i 1906, hvorefter han fik job som afdelingsleder ved et forsikringsselskab i Prag.
Her udarbejdede han svar på fabrikanters klager, repræsenterede forsikringsselskabet i retssager og foretog kontrolbesøg på fabrikker.

I 1916 lejede Franz Kafka sig ind i sin søsters hus på Zlatá ulička 22 i Prag for at fordybe sig i sine skriverier. I de to år, Kafka boede i huset, skrev han flere af sine berømte noveller, bl.a. “En landsbylæge”. I dag er det lille hus omdannet til en souvenirbutik, der sælger hans bøger.
Men når Franz Kafka stemplede ud fra sit arbejde, satte han sig ved skrivemaskinen og skrev sine mareridtsnoveller og -romaner om natten, mens resten af Prag var i drømmeland.
Det anstrengte forhold til den koleriske far løber som en rød tråd gennem hele Franz Kafkas forfatterskab – symboliseret i det autoritære og undertrykkende bureaukratiske system, som trælbinder og i sidste ende knuser det moderne menneske.
I et brev fra 1919 (først udgivet i 1952) beskrev Franz Kafka farens foragt for alt, hvad sønnen foretog sig i sit liv – og indrømmede, at faren var drivkraften bag hans forfatterskab.
“Alt, hvad jeg skriver om, handler om dig”, skrev Franz Kafka i brevet. Og det var ikke ment som en ros.
10 ting du ikke vidste om Franz Kafka

Franz Kafkas tre søstre. De blev alle dræbt af nazisterne under holocaust.
Einstein, bordeller og en asteroide
Weltschmerz og sortsyn
Franz Kafka er på mange måder definitionen af “weltschmerz”. Den melankolske forfatter kæmpede med angst og en fremmedgørelse over for sin omverden gennem hele livet.

Skitser tegnet af Kafka. Skitserne er ligesom Kafkas værker offentliggjort posthumt af Kafkas ven Max Brod.
Ifølge Kafka selv var hans passion for at skrive det eneste, der holdt ham i live. Som han skrev i sin dagbog:
“Jeg består af litteratur, jeg er intet andet og kan ikke blive noget andet”.
I selvsamme dagbog gav han også udtryk for sit bundløse sortsyn: “Meningen med livet er, at det ophører”.
Kafkas kvinder

Franz Kafka og Felice Bauer, som Kafka lærte at kende hos sin ven Max Brod. Billedet er taget i Budapest i 1917 – det samme år, Kafka fik konstateret, at han led af lungetuberkulose.
Franz Kafka levede i det ydre efter høje moralske standarder. Han var altid velklædt, drak ikke og forblev ansat på den samme arbejdsplads hele livet.
Han var en uforbederlig hypokonder og var socialt akavet.
Måske derfor havde han så svært ved at finde kærligheden.
To gange forlovede Franz Kafka sig med Felice Bauer, men begge gange hævede han forlovelsen.
Kafka frygtede tilsyneladende, at kærligheden ville knuse hans kunstneriske flamme. Som han skrev i et af i alt 500 breve til Felice Bauer:
“Du er ude af stand til at sætte pris på den enorme magt, mit arbejde har over mig. Du sætter pris på det, men forstår det ikke fuldt ud”.
I det sidste år af Franz Kafkas liv lykkedes det dog endelig den martrede forfatter at finde kærligheden.
Under en ferie i sommeren 1923 fik Franz Kafka et romantisk forhold til den yngre Dora Diamant.
De to forblev sammen, indtil Franz Kafka døde af tuberkulose den 3. juni 1924, mens han var indlagt på et sanatorium i Kierling lidt uden for Wien. Han blev kun 40 år gammel.
Litterært gravrøveri

Franz Kafka brugte store dele af sit liv på at kæmpe sig ud af sin fars indflydelse. Det lykkedes ikke i livet og heller ikke i døden, hvor han deler gravsten med sin far og mor. Gravstedet kan findes på Den Nye Jødiske Kirkegaard i Prag-Žižkov.
Stod det til Franz Kafka selv, ville den kronisk selvkritiske forfatter kun have efterladt sig de få tekster, han fik publiceret i sin egen levetid.
Tre år før sin død skrev Franz Kafka et testamente til sin ven Max Brod, hvor han bad om at få destrueret alle sine uudgivne værker.
“Kæreste Max, min sidste bøn: Brænd alt, hvad der befinder sig i mine efterladte papirer af dagbøger, manuskripter, andres og egne breve, tegninger og så videre, undtagelsesløst og ulæst”, lød befalingen.
Max Brod nægtede dog at følge sin døende vens ønske. Forfatterskabet var for vigtigt til at ende som en parentes i litteraturhistorien, vurderede vennen.
Kort efter Franz Kafkas død begyndte Max Brod at ordne de i alt 3.000 sider, som den afdøde forfatter efterlod sig.
De efterfølgende år redigerede og publicerede Max Brod i alt seks bøger af Franz Kafka. Blandt disse var “Slottet” og “Processen”, der gjorde forfatteren verdensberømt.
Hvem var Max Brod?

Fotos er af Max Brod fra henholdsvis 1965 og 1914.
Helt eller forræder?
I kølvandet på de posthume udgivelser har flere kritikere kaldt Max Brods publicering af værkerne for gravrøveri.
Den tjekkiske forfatter Milan Kundera kaldte Max Brods publiceringer for en “vældig svinestreg” i sin essaysamling “De forrådte testamenter”.
Svinestreg eller ej, så sikrede det litterære gravrøveri, at Franz Kafka i dag står tilbage som en af det 20. århundredes største og mest indflydelsesrige forfattere.
En byvanding i Franz Kafkas Prag

Prags slot og Skt. Vitus-katedralen spreder sig over et stort areal op ad bakken på østsiden af Moldau-floden i Prag. Franz Kafka har aldrig sagt det, men ingen kan undgå at tænke på Prags slotskompleks, når de læser hans roman “Slottet”.
Den, der oplever Prag for første gang, kan ikke undgå at få slået benene væk under sig.
Overalt, hvor man vender sit blik, møder man den mest udsøgte arkitektur fra det sidste årtusinds mange stilepoker. Her er middelalderslot, renæssancepalæer og forføriske jugendstilejendomme.
Prag blev udsat for bombeangreb under 2. verdenskrig, men sporene derfra er knap til at få øje på i dag i modsætning til i mange andre af Centraleuropas metropoler.
Efter Murens fald er Prag tydeligvis kommet til flere penge, for størsteparten af de bevaringsværdige ejendomme er nu blevet restaureret, så de næsten skinner.
På grund af byens høje bevaringsstand er det ret let at føle sig henført til et kafkask Prag, selvom forholdene med sikkerhed var knapt så renskurede dengang.
Hvis man besøger byen, er der altid talløse byvandringer, man kan booke sig ind på, som fremviser Kafkas Prag.
Kafka skildrede ganske vist aldrig bogstaveligt sin hjemby i sine litterære værker, men byens stemning fornemmes alligevel tydeligt i flere af hans noveller og romaner.
Er du Kafka-aficionado, er det også et must at kigge forbi Franz Kafka-museet, der ligger Cihelná 635 i kvarteret Malá Strana.
4 møder mellem arkitektur og litteratur i Prag

Kringlede veje
I Prag virker det nogle gange, som om man er forsvundet ned i et kaninhul, når de kringlede veje med lave byhuse fra en svunden tid pludselig materialiserer sig. Da Kafka selv flyttede hjemmefra, boede han i netop den type hus, så det er let at føle det, som om man rent faktisk træder i Kafkas fodspor. I skumringen og i de sene nattetimer, når byen er affolket, forvandler gaderne sig igen. På snigende vis føler man sig undertiden hensat til en Kafka-novelle, når der bag én lyder fjerne fodtrin med langt ekko på. I det samme, man vender sig om, forsvinder de, og tilbage er kun de lange film noir-skygger, som den sparsomme gadebelysning kaster.

Rondokubismen
Hen imod slutningen af Kafkas liv dukkede der en ny arkitektonisk strømning op i Prag, som er helt unik for den tjekkiske hovedstad. Det er den såkaldte rondokubisme, der er inspireret af kubismen i malerkunsten og samtidig formidler en overgang mellem den overbroderede historicisme og jugendstil og den modernistiske funktionalisme, hvor alt bliver skåret ind til benet. Rondokubismen kan virke som sindbilledet på Kafkas litteratur med sine skarpe hjørner og sin geometriske fremtoning, der giver mindelser om ekspressionistisk produktionsdesign i tyske film fra tyverne. Rondokubismen havde et forholdsvis kort liv. Stilretningen ophører ca. i 1925 og kendes næsten udelukkende fra Prag.

Jugendstil
Prag er en af verdens store jugendstilbyer. Den findes overalt i byen og imponerer med sin farverige og svulmende ornamentik. Her er det en bygning bygget til et forsikringsselskab i 1906-1907 i Národní-gaden i det centrale Prag. Den sanselige jugendstil er ikke en stilform, man umiddelbart kan genfinde i Franz Kafkas værker, hvor en langt mere karsk og knugende stemning hersker. Det ændrer dog ikke på indtrykket af det festfyrværkeri af blomstermotiver og sparsomt klædte figuriner, som Prags jugendstilfacader byder på. Hvis man er historisk interesseret, er man særlig taknemmelig for, at årstallet for bygningernes opførelse ofte er angivet i store typer på facaden.

Nygotik
Nygotikken, som også er meget fremherskende i Prags bybillede, er mere genkendelig i Franz Kafkas værker. De magtfulde byejendomme med træk fra gotikkens og middelalderens borg- og slotsarkitektur finder man allevegne i Prag. Ofte er det side om side med jugendstilejendomme. Til tider blandes nygotik og jugendstil i én og samme ejendom. En af Franz Kafkas tre romaner hedder “Slottet”. Det er almindelig anerkendt, at det slot, der tårner sig op over byen i romanen, giver mindelser om slottet i Prag, der også troner imposant i det høje. Prags nygotiske ejendomme fra omkring 1900-talsskiftet er tydeligvis inspireret af byggestilen i byens slotskompleks.