Som militant forkæmper for kvinders stemmeret havde Davison før deltaget i spektakulære aktioner under slagordet “Deeds, not words”.
Hun satte ild til postkasser, knuste ruder, kastede sten efter finansministeren – og sultestrejkede under fængselsopholdene.
For ikke at blive tvangsfodret barrikaderede hun sig en dag i sin celle.
Betjentene pumpede iskoldt vand ind i cellen, men selv da den var næsten fyldt med vand, nægtede Davison at overgive sig.
Til sidst måtte betjentene bryde døren op og trække den gennemblødte kvinde ud.
Stærke kræfter prøvede dengang at holde kvinder ude af den offentlige sfære.
Trods topkarakterer fra universitetet i Oxford kunne Davison ikke få en universitetsgrad, da hun var kvinde.
Men fem år efter hendes død vandt hendes medsøstre endelig en sejr, idet britiske kvinder opnåede stemmeret – hvis de vel at mærke var over 30 år.