Mød de rige tosser fra Excentrikernes klub
Nikola Tesla elskede en due, Oscar Wilde luftede en hummer, og Einstein røg cigaretskod fra gaden. Adskillige rige mænd og kvinder har forbløffet deres samtid med deres særpræget opførsel.
Fra politiske skandaler til ondsindede rygter - historien er fyldt med sladder, men vi må advare om, at denne artikel er fyldt med den stærkeste af slagsen.
Heksen fra Wall Street lod sønnen få koldbrand
Hetty Green (1834-1916)
Ved at spekulere på børsen skabte Hetty Green så stor en formue, at hun blev verdens rigeste kvinde. Alligevel var “heksen fra Wall Street” så nærig, at hun kun havde ét sæt tøj: en gammel, sort kjole.
Allerede som barn havde Hetty Green lært at være sparsommelig. Faren – en rig kvæker – indprentede datteren en enkel livsstil ved at straffe hende med 24 timers stilhed, hvis hun havde været uartig.
På Hetty Greens ældre dage nåede nærigheden imidlertid nye højder. For at undgå skattemyndighederne flyttede hun fx konstant fra den ene usle slumlejlighed til den næste, og millionøsen pruttede om prisen ved selv de mindste køb.
Aviserne fulgte ivrigt med i Greens opførsel, og en dag kunne de berette, at hun havde forsøgt at få sin tilskadekomne søn indlagt på et velgørenhedshospital.
Personalet opdagede dog, at patienten var millionær, og hun måtte stikke af. Desværre for sønnen gik der senere koldbrand i hans ben, og det måtte amputeres.
Til datterens bryllup i 1909 havde Hetty Green for én gangs skyld taget det pæne tøj på.
Einstein røg cigaretskod
Albert Einstein (1879-1955)
Den tyske fysiker Albert Einstein skal prise sig lykkelig for, at han blev kendt for sine videnskabelige bedrifter og ikke sine særheder. Fx omgik han sin læges forbud mod piberygning ved at samle cigaretskod op fra jorden.
Han tog også på tur i sin sejlbåd på vindstille dage – fordi han nød udfordringen. Og så forelæste han i timevis for sit otteårige barnebarn om sæbeboblers newtonske egenskaber.
En dag for Einstein vild. Han ringede derfor anonymt til sin sekretær og bad om adressen. Da hun ikke ville udlevere den, måtte han gå til bekendelse og fortælle, hvem han var.
Han tiggede og bad hende derefter om ikke at fortælle om opkaldet. Noget, hun efterfølgende må have glemt.
Politiker pjækkede fra parlamentet
John Mytton (1796-1834)
I løbet af sine blot 38 leveår formåede den britiske adelsmand John Mytton at formøble hele familieformuen – en formue, som var blevet skabt i 1500-tallet. Hans ekstravagante vaner resulterede fx i, at han beordrede tre tønder portvin tilsendt, da han skulle studere på universitetet i Cambridge.
Mytton fuldførte aldrig uddannelsen, men det forhindrede ham ikke i stille op til parlamentet. Vælgerne fik han over på sin side ved at betale dem med ti-punds-sedler.
Selv om Myttons sæde i parlamentet kom til at koste ham en formue, endte han med en af de mindst succesrige politiske karrierer.
Han deltog kun i et enkelt parlamentsmøde, hvor han erklærede, at lokalet var for varmt, og gik. I 1831 blev Mytton fængslet pga. ubetalt gæld. Han døde tre år senere bag tremmer.
Efter sigende havde John Mytton altid 2.000 hunde med sig på jagt.
Adelsdame holdt vagabond fanget
Elisabeth de Meuron (1882-1980)
Den schweiziske adelsdame Elisabeth de Meuron mente, at hun havde særlige rettigheder. Hendes bil blev fx parkeret, hvor det passede hende. Og hvis politiet brokkede sig, proklamerede hun blot: “Bilen bliver, hvor den er”.
Da en lokal mand en dag satte sig på Meuronslægtens plads i kirken, bad hun ham køligt om at fjerne sig med ordene: “Når vi mødes i Himlen, er vi lige, men indtil da vil vi opretholde et vist mål af disciplin”.
Ved et andet tilfælde blev en fattig kvinde fanget, da hun forsøgte at stjæle frugt fra Elisabeths frugttræer. Straffen kom prompte. Elisabeth låste kvinden inde på sit slot.
Da hun blev anklaget for ulovlig frihedsberøvelse af kvinden – af Elisabeth omtalt som “den skøre lille tiggerkvinde” – fremskaffede hun et dokument fra middelalderen, hvor der stod, at slotsejeren havde ret til at straffe i mindre sager. Elisabeth slap fra episoden med en bøde og en hurtig lektion i nutidig strafferet.
Hertug havde storhedsvanvid
Alexander Hamilton (1767-1852)
I alle biografier om den skotske hertug Alexander Hamilton går én ting igen: Han var overdrevent stolt over at nedstamme fra James Hamilton – en hertug, som i 1500-tallet var blevet lovet den skotske trone, men snydt til sidst.
Over 200 år senere havde Alexander Hamilton imidlertid ikke opgivet kampen om kongeværdigheden og mente, at han var den retmæssige konge af Skotland.
Konge blev Hamilton aldrig, men hans begravelse skulle alligevel være en regent værdig, besluttede han. Først fik han bygget et næsten 40 meter højt mausoleum.
Herefter brugte han en formue på en egyptisk sarkofag, som Hamilton havde tænkt sig at få sit mumificerede lig placeret i. Ved ankomsten viste sarkofagen sig imidlertid at være alt for lille til Hamilton, fordi den havde tilhørt en egyptisk prinsesse.
På sit dødsleje bad han derfor familien om at mase ham sammen i den lille sarkofag, når han forlod livet. Alligevel var kisten for lille, og en hidkaldt mumie-ekspert blev efter sigende nødt til at save fødderne af Hamiltons balsamerede lig for at få plads.
Excentrikeren Alexander Hamilton mente, at han var Skotlands retmæssige konge. Derfor sørgede han for at få en begravelse, der var en regent værdig.
Opfinder forelskede sig i en due
Nikola Tesla (1856-1943)
I sit livs efterår begyndte den serbisk-amerikanske videnskabsmand Nikola Tesla at tale med duer. Han besøgte dem i parken hver dag, og hvis én kom til skade, tog han den med hjem og plejede den, indtil den var rask. Om sin forkærlighed for duer sagde Tesla selv:
“Jeg har fodret tusindvis af duer i årevis, men der var særligt én, der fascinerede mig. En smuk fugl, hvid med lysegrå spidser på vingerne. Den fugl var anderledes. Det var en hun. Jeg skulle blot ønske og kalde efter hende, så kom hun flyvende. Jeg elskede den due, som en mand elsker en kvinde. Og hun elskede mig. Så længe jeg havde hende, havde mit liv et formål”.
Geolog åd solkongens hjerte
William Buckland (1784-1856)
Som en del af et forsøg satte den britiske geolog William Buckland sig for at smage på alle dyrearter. Håbet var, at han kunne opdage nye spiselige og velsmagende dyr, som kunne gøre befolkningens ernæring bedre.
Hans hjem blev derfor omdannet til en zoologisk have, hvor de fleste dyr endte deres dage på Bucklands tallerken. Hans gæster fik fx serveret ristede markmus, krokodillebøffer, pindsvin og hundehvalpe ved hans selskaber. Nogle dyr faldt dog ikke i geologens smag – spyfluer og muldvarpe smagte ifølge Buckland værst af alle.
Ved et middagsselskab, hvor Buckland var blandt gæsterne, fremviste værten en værdifuld skat: Den franske solkonge Ludvig 14.s balsamerede hjerte. Ifølge værten havde han købt det af franske revolutionære, som havde raseret kongens grav og stjålet hjertet.
Bucklands reaktion kom prompte:
“Jeg har spist mange mærkelige ting, men aldrig en konges hjerte”, hvorefter han straks købte og slugte det.
William Bucklands gæster kunne risikere at få serveret ristet markmus.
Irsk digter luftede en hummer
Oscar Wilde (1854-1900)
I forhold til det stokkonservative victorianske borgerskab var ireren Oscar Wilde noget af en provokatør. Digteren klædte sig fx ekstremt udfordrende – han bar lilla knæbukser, en grøn overfrakke, et lyseblåt slips og til tider også en turban.
Som ung studerende på Oxford Universitet nåede hans provokationer imidlertid nye højder, da han for at vise sin foragt for borgerskabet luftede en hummer i snor i byens gader.
Det var dog ikke de excentriske sider, som til sidst fældede Oscar Wilde, men hans seksualitet. Ireren var til mænd – hvilket var strafbart – og opsøgte mandlige prostituerede og transvestitter. Han blev derfor idømt to års fængsel i 1895.
Tre år efter løsladelsen døde han som en udstødt mand.