Ned med statuerne! Fortidens helte vælter verden over

Engelsk købmand fik vreden at føle

For byen Bristol i Sydengland havde Edward Colston i århundreder været en helt. Som driftig købmand, parlamentsmedlem og filantrop havde han i sin levetid givet penge til skoler og museer over hele landet og bl.a. sørget for undervisning af fattige englændere.

Samtidig havde Colstons foretagsomhed bragt rigdom til Bristol i 1600-tallet, og han var blevet hædret med en statue på en af byens pladser. Men under protesterne for Black Lives Matter i 2020 kom Colston i søgelyset for sin rolle som slavehandler – han tjente som chef i Royal African Company, der havde monopol på den engelske handel med slaver.

Protesterne mod Colston kulminerede i juni 2020, da demonstranter væltede hans statue og smed den i havnen i Bristol. Statuen er ikke blevet sat op igen. Samtidig er byens koncertsted Colston Hall også omdøbt, så det i dag hedder Bristol Beacon.

Edward Colston var en af de første englændere, hvis forhistorie er kommet op til revision.

USA’s nationalhelt oversprayet

Natten til den 18. juni 2020 samlede en skare af demonstranter sig omkring en statue af George Washington i Portland, Oregon, og tændte ild til den amerikanske nationalhelt, inden de væltede statuen. Herefter blev statuen oversprayet med ord som “Black Lives Matter” og “Folkemorder & kolonist”.

George Washington, som blev USA’s første præsident efter at have ført de amerikanske oprørere til sejr mod den engelske overmagt i Uafhængighedskrigen, bliver traditionelt set som en mand, der havde nationens ve og vel i tankerne i alt, hvad han gjorde; bl.a. nægtede han at lade sig krone til konge. I stedet indførte han traditionen med kun at sidde to præsidentperioder for at undgå, at magten korrumperede.

Men George Washington holdt også slaver – som de fleste af tidens rigmænd – og indledte også en krig mod indianerstammer i nordvest. Krigen endte med at udrydde mere end 1.000 indianere. Derfor fik hans statue vreden at føle i sommeren 2020.

Søfareren blev et symbol på ondskab

I 1492 fik Christoffer Columbus øje på den nye verden fra sit skib Santa María, og kort efter begyndte den europæiske kolonisering af Amerika. De næste 400 år myrdede og plyndrede europæere i Syd- og Nordamerika, mens de tvangskristnede de lokale og bragte europæisk levevis til de nye kontinenter.

Med europæerne fulgte også forbedrede levevilkår, velstand og med tiden fred. Men det er europæernes folkemord, som Columbus måtte bøde for, da demonstranter i både Nord- og Sydamerika kastede sig over mindesmærker for den genovesiske opdagelsesrejsende.

Også de nedskrevne beretninger om Columbus’ personlige voldelige adfærd mod og slavegørelsen af indianere blev draget frem. I alt blev mere end 100 mindesmærker ødelagt eller vandaliseret, og flere steder er statuer af Christoffer Columbus blevet fjernet fra bybillederne.

Demokratiets vogter stemplet som racist

I 1940, da Storbritannien stod som det sidste bolværk mod Hitlers tropper, blev Winston Churchill manden, som med kloge ord og stålsatte handlinger indgød europæerne mod til at tage kampen op mod nazisterne. Gennem hele 2. verdenskrig stod Churchill i spidsen for sit land og de allierede i en kompromisløs kamp mod Hitler.

Alligevel kom en af de allervigtigste personligheder i verdenshistorien i demonstranternes søgelys, og statuer over hele det tidligere imperium blev overmalet med ord som “Churchill var racist” i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne i 2020.

Baggrunden skal findes i Churchills fortid i Sydafrika, hvor hans udtalelser kan tolkes, som om briterne var andre folkeslag overlegene. Han udtalte fx i 1937, at han ikke mente, at der var gjort noget ondt mod de indfødte i Amerika og Australien – men at en højere civiliseret og mere vis race blot havde taget deres sted.

Congo var kongens ejendom

I både Belgien og Afrika fjernede myndighederne statuer af den belgiske konge Leopold 2. efter Black Lives Matter-protesterne i 2020.
Leopold, der regerede fra 1865 til 1909, grundlagde Congo-fristaten i Afrika. I landet, der reelt set var hans personlige koloni, indledte han minedrift og udvinding af gummi. Aktiviteter som han tjente formuer på.

De lokale blev udskrevet til det farlige tvangsarbejde, og Leopolds regime var præget af grusomhede og systematisk brutalitet, herunder tortur, mord, kidnapning og amputation af hænderne på mænd, kvinder og børn, når kvoten af gummi ikke blev opfyldt.

Leopolds handlinger blev selv i samtiden beskrevet som “forbrydelser mod menneskeheden”, og historikere vurderer, at op mod 5 millioner mennesker blev myrdet af kongens brutale statholdere i landet.

Fredsmarchens fader blev også væltet

I årtier stod den indiske advokat Mahatma Gandhi som det lysende forbillede for fedelige protester. Gandhi arrangerede flere marcher mod Indiens britiske koloniherrer, og mantraet var altid ikke-voldelig protest.

Når marcherne blev angrebet af politi med knipler, og hundreder blev kvæstet, vendte Gandhi den anden kind til. Fotografier og beretninger om britiske soldater, som tævede løs på fredelige demonstranter, var med til at stille Storbritannien i et dårligt lys. Og i 1947 blev Gandhi manden, som bragte friheden til “Kron­kolonien”. Uden at løsne et skud.

Men Gandhi havde også skyggesider: Han så ned på kvinder, og han udtrykte klare racistiske holdninger til de sorte, mens han i 21 år levede i Sydafrika.

Derfor er flere Gandhi-statuer over hele kloden i nyere tid blevet udsat for hærværk og væltet.

Dansk præst kom til afstemning

Også danske personligheder kom på kontroversernes holdeplads i 2020. Særligt missionæren Hans Egede – en dansk-norsk præst – som i 1721 ankom til Grønland for at udbrede den kristne tro til Grønlands oprindelige befolkning. Da Egede ankom med sin hustru og deres fire børn, var han den første skandinav på øen siden vikingerne hundreder af år tidligere.

Med de dansk-norske ekspeditioner til Grønland fulgte også børnekopper, en sygdom, som kostede mere end 80 procent af indbyggerne i Nuuk livet. Hans Egedes hustru, Gertrud, plejede mange af de syge, men endte med selv at dø under epidemien, og Egede selv blev mere og mere overbevist om, at han havde bragt flere dårligdomme end godt til øen.

Hans Egede forlod landet i 1736, og knap 200 år senere rejste grønlænderne en statue af præsten. Den statue blev i 2020 symbol på dansk kolonialisme og en afstemning om dens fjernelse iværksat. Grønlænderne endte med at stemme for, at statuen blev stående.

Kvinderne får deres plads

Mens statuer må lade livet, skyder andre op i de nye tider – ikke mindst statuen af britiske Mary Wollstonecraft, som i november 2020 blev afsløret i London.

Wollstonecraft var en britisk forfatter i 1700-tallet og blev en af de mest markante fortalere for kvinders rettigheder. I sin samtid var hun dog mere kendt for sine mange forhold til mænd end for sit forfatterskab. Men hendes tanker og frie liv betyder, at hun i dag betragtes som en af de første
feministiske filosoffer.

Mary Wollstonecraft døde i barselssengen som 38-årig, men hun nåede at skrive flere romaner, afhandlinger, en rejsefortælling, en historie om den franske revolution og en børnebog. “A Vindication of the Rights of Woman” (1792) er hendes mest kendte. Her argumenterer hun for, at kvinder ikke fra naturens hånd er ringere end mænd – det ser kun sådan ud, fordi kvinderne mangler uddannelse. Hun foreslår, at både mænd og kvinder skulle behandles som rationelle væsener, og forestiller sig en social orden baseret på fornuft.