Elvis Presley havde svært ved at skelne venner fra fjender. Måske derfor fik han kun 22 år på toppen som skytshelgen for en ny generation.
Elvis' vej fra succes til undergang var alt for kort og befolket med skumle personer som en falsk oberst, en skruppelløs pillelæge og The Kings egne dæmoner. Mød dem alle her.
Stofferne bringer Elvis i livsfare
Den 15. oktober 1973 søgte Elvis Presley hjælp. Kort forinden var han blevet skilt fra Priscilla Presley efter seks års ægteskab, og bruddet havde trukket The King of Rock’n’roll endnu dybere ned i det dynd af stoffer, han i årevis havde befundet sig i.
Officielt var han indlagt med lungebetændelse. Det var den besked, verdenspressen fik – og troede på – da den belejrede hospitalet i Memphis.
“Jeg ville egentlig ikke lyve, men jeg mente, vores første forpligtelse var over for patienten, så jeg fortalte pressen, hvad jeg havde fået besked på, selvom jeg vidste, det ikke var sandt”, forklarede hospitalets vicedirektør og talsmand, Maurice Elliott, mange år senere.
Sandheden var, at stoffer på recept – udskrevet af Elvis Presleys privatansatte læge George C. Nichopoulos – havde bragt sangeren ud på dødens rand.
De tidlige år

Elvis havde en magnetisk tiltrækning på alle – ikke mindst på unge piger. Her skriver han autografer for fire benovede teenagers i Minneapolis i 1956.
Elvis var sort lyd og farlig sex
Kometkarrieren var startet en snes år tidligere, da producer Sam Phillips fra pladeselskabet Sun Records i Memphis, Tennessee, endelig fandt, hvad han havde ledt efter: en karismatisk hvid fyr, der lød som en sort.
Afroamerikanernes lyd var eftertragtet, men den skarpe raceadskillelse i de amerikanske sydstater gjorde det nødvendigt at finde en hvid stjerne til de amerikanske masser, hvis han som bagmand skulle score kassen.
Under en pause i optagelserne, på en helt almindelig dag i 1954, begyndte en 19-årig gut ved navn Elvis at fjolle rundt og give sin helt egen version af Arthur Crudups nummer That’s All Right. Sam Phillips styrtede til mikserpulten og fik båndoptageren i gang igen.
Det her var mere end all right. Det var fantastisk. Det var, hvad verden gik og ventede på uden selv at vide det.

Pladecoveret til Elvis Presleys første album fra 1956.
Overvandt sin sceneskræk
Sam Phillips havde set rigtigt. Elvis og hans band fik øjeblikkelig succes, da de gav en række koncerter. Og allerede året efter fik Elvis musikhistoriens hidtil største pladekontrakt, da RCA Victor Records lagde uhørte 40.000 dollars på bordet. Alt gik perfekt.
Den af natur generte Elvis overvandt sin sceneskræk og fik i 1956 sit helt store gennembrud med en række optrædender på tv.
Elvis gjorde sig fantastisk på skærmen, men hans “vilde” og “stærkt provokerende” hoftebevægelser var mere, end The Establishment i det puritanske USA ville acceptere.
Selv sagde Elvis: “De tror, jeg er en sexgalning. Men de er blot gamle og frustrerede. Jeg er bare naturlig”. Udtalelsen beroligede ikke tv-stationernes chefer.
De gav strenge ordrer om, at helkropssekvenser for eftertiden var bandlyst. Kun billeder af stjernens overkrop måtte nå ud til seerne. Elvis var ligeglad. Han dansede videre, og publikum, især pigerne, elskede hans udstråling og energi.
Elvis Presleys nr. 1 hits
Elvis Presley havde i løbet af sin karriere 18 nr. 1 singlehits i USA. Halvdelen af dem kom i løbet af to år: fem i 1956 og fire i 1957.
Kun to andre bands/sangere har haft flere tophits: Mariah Carey med 19 og The Beatles med 20.
Her er den komplette liste over Elvis Presleys nr. 1 hits.
1956
- Heartbreak Hotel
- I Want You, I Need You, I Love You
- Don't Be Cruel
- Hound Dog
- Love Me Tender
1957
- Too Much
- All Shook Up
- (Let Me Be Your) Teddy Bear
- Jailhouse Rock
1958
- Don't
- Hard Headed Woman
1959
- A Big Hunk o' Love
1960
- Stuck on You
- Now or Never
- Are You Lonesome Tonight
1961
- Surrender
1962
- Good Luck Charm
1969
- Suspicious Minds
I hæren og på speed
Elvis frygtede den store scene
På toppen af karrieren blev Elvis indkaldt. I 1958 blev han sendt til Tyskland, hvor han tilbragte halvandet år som udstationeret soldat.
Det var her, han stiftede bekendtskab med stofferne. Første gang var på en øvelse, hvor en sergent bød på amfetamin, som han vidste kunne holde de unge mænd kørende i dagevis uden søvn.
Amfetamin – også kaldet speed – var meget brugt af soldaterne, og Elvis blev ingen undtagelse.

Sun Records' såkaldte “Million Dollar Quartet” havnede i massive misbrugsproblemer. Flere af de unge mænd blev medicinerede af lægen George Nichopoulos, kaldet dr. Nick.
I Tyskland mødte han sin senere hustru Priscilla, som var hans kæreste, da han i 1960 havde overstået værnepligten og vendte tilbage til USA.
Det stod ham frit for at genoptage karrieren, men lysten manglede. Elvis havde haft det fint med det almindelige og relativt anonyme soldaterliv. Han følte slet ingen trang til komme tilbage på de store scener.
I stedet gik han i studiet og indspillede nogle af sine største hits, bl.a. Are You Lonesome Tonight? og It’s Now or Never.
De fremragende anmeldelser og hitlisteplaceringer skreg på en stor koncertturné, men Elvis kunne simpelthen ikke magte det.
Filmselskabet Paramount tilbød stjernen en nødudgang i form af en syv-årig kontrakt på en lang række af film, som bl.a. skulle indeholde hans musikalske bestsellere. Elvis sagde ja og slap dermed igennem i alt otte år uden én eneste koncert.
Filmene med Elvis blev kommercielle succeser, men pressen var uimponeret. Journalisterne ville have den gamle Elvis tilbage. – Kom nu! Brug dog dit virkelige talent! lød budskabet.
Læs også: John Lennon blev skudt af bitter fan
Elvis Presleys film

Elvis Presley spillede hovedrollen i filmsuccessen Jailhouse Rock fra 1957. Filmen handler om en tidligere indsat, der bliver sangstjerne.
Filmsucceser og filmflops
Elvis Presley var en stor fan af datidens bad boys i Hollywood: Marlon Brando, James Dean, Tony Curtis. Selv havde han, allerede inden han blev kendt, store ambitioner som filmskuespiller og gerne i sine idolers rollefag.
I 1956 indspiller han sin første film og i løbet af karrieren bliver det til primært hovedroller i ikke mindre end 31 film. Mange af filmene var store kassesucceser, men de fleste faldt til jorden hos anmelderne. Dårlige plots, sødladne karakterer og mangel på kant er nogle af de kritikpunkter, som ofte dukker op i omtaler af Presleys film.
Nogle få film løftede sig dog over middelmådigheden, mens andre faldt til jorden som en sten. Bruger man IMDb's brugergenerede karakterskala, så er dette de tre bedste og de tre værste film med Elvis Presley.
Pillerne hjalp Elvis til et comeback
Til sidst blev Elvis også selv utilfreds med sin karriere og var meget lydhør, da lægen George Nichopoulos i 1967 tilbød at hjælpe ham på scenen igen.
Nichopoulus var velkendt i musikbranchen, hvor han blev kaldt The Drugdealer (narkohandleren, red.) eller blot dr. Nick. Lægen havde specialiseret sig i at “hjælpe” kendte stjerner mod god betaling.
Han vidste præcis, hvilket miks af stoffer der skulle til for at få en sanger på scenen – struttende af selvtillid og energi.

Lægen George Nichopoulos levede af at dope en række store stjerner. Det var en god forretning. Elvis Presley endte med at betale ham en million dollars – om året.
Elvis fik sit comeback i et show på tv-stationen NBC. Millioner af fans så begejstrede på, og udsendelsen blev det mest sete tv-program det år. Opmuntret af succesen gav Elvis efterfølgende nogle mindre koncerter.
Endelig var pressen tilfreds. En anmelder skrev: “Der er noget magisk over at se en mand, som har tabt sig selv og nu finder hjem. Han sang med en kraft, som ingen længere forventer af rock’n’roll-sangere”.
Elvis var tilbage på scenen, og verden elskede ham for det. The King var også glad og rettede sin taknemmelighed mod dr. Nick, som han snart kom til at opfatte som en nær ven. Nichopoulos kvitterede ved aldrig at nægte Elvis noget. Han fik alle de piller, han bad om.
Tidslinje over Elvis Presleys liv
Talentet blev Elvis Presleys skæbne
Elvis solgte mere end en milliard plader, fik en af musikhistoriens største karrierer og betalte en høj pris. Han døde fuldstændig ødelagt, kun 42 år gammel.
1935:
Født 8. januar i Tupelo, Mississippi.
1946:
Får sin første guitar på sin 11-års fødselsdag.
1948:
Flytter med familien til Memphis, Tennessee.
1953:
Indspiller sin første demoplade hos Sun Records.
1954:
Sun Records’ boss, Sam Phillips, opdager Elvis, som snart giver sine første koncerter.
1955:
Elvis scorer musikhistoriens hidtil største pladekontrakt. Kontrakten forhandles på plads af Colonel Tom Parker, der fra 1956 er Elvis Presleys eneste manager.
1958-60:
Militærtjeneste i Tyskland.
1961-69:
Elvis holder sig fra scenen og indspiller en række film.
1967:
Gift med Priscilla Presley. I 1968 får parret deres eneste barn, Lisa Maria Presley.
1968:
Stjernen indleder et succesfuldt scene-comeback.
1970
Møder præsident Richard Nixon i det hvide hus. Elvis' 32. film får premiere. På scenen begynder han at bære de berømte jumpsuits med kapper.
1972:
Ægteskabet med Priscilla går i stykker.
1973:
Elvis giver historiens første globalt tv-transmitterede koncert.
1973-77:
Holder en lang række koncerter, mens misbruget eskalerer.
1977:
Presleys sidste optræden er i Indianapolis d. 27. juni. Elvis Presley dør 16. august i sit hjem, Graceland, i Memphis Tennessee.
Skilsmisse ramte Elvis hårdt
Elvis og Priscilla var blevet gift i 1967 og havde fået en datter sammen. Men ægteskabet kunne ikke hænge sammen.

Om formiddagen 1. maj 1967 giftede Elvis Presley sig med sin kæreste gennem mange år, Priscilla Beaulieu. Vielsen foregik på et hotel i Las Vegas.
Det var Priscilla, der fik nok. Nok af sin mands sidespring, humørsvingninger, pillemisbrug og det evige rend af fremmede i huset. Hun forlod ham for en mand ved navn Mike Stone.
Elvis Presleys ven Ed Parker skrev senere i en bog: “Tabet af hans kone var den største trussel mod Elvis’ ego. Hvis Priscilla var død, kunne han have klaret det, men at miste hende til en anden mand var et dødeligt slag”.
Ifølge bogen brød Elvis sammen i gråd, da han fortalte Ed Parker om den forestående skilsmisse. I sommeren 1972 – samme år som bruddet med Priscilla – skulle Elvis igen på tour og fyldte sig med slankepiller for at komme sin tiltagende overvægt til livs.
Det var da også en ganske nydelig sanger, som forud for turneen holdt pressekonference i New York. Her konfronterede en af journalisterne ham med hans generthed.
“Elvis, er du tilfreds med dit image?”
“Well, sir. Det er meget svært at leve op til et image”.
“Elvis, vi er blevet fortalt, at du inderst inde er en meget ydmyg og genert sjæl?”
“Hvad mener du med ydmyg og genert?” svarede Elvis med et grin, mens han rejste sig og fremviste et bæltespænde af guld til en værdi af 10.000 dollars.
I samme øjeblik sprang Elvis’ manager, den senere så berygtede "Colonel" Tom Parker, op og lukkede pressemødet med ordene: “That’s all folks!”
Colonel Parker

Colonel Parker og Elvis Presley.
’One for the money’
Colonel Parker var Elvis Presleys manager igennem sangerens 22 år lange karriere fra 1955 til 1977. Han overvågede alle aspekter af stjernens liv.
Andreas Cornelis van Kuijk
Colonel Parker var født i Holland som Andreas Cornelis (Dries) van Kuijk i 1909. Han indvandrede illegalt til USA som 20-årig. Han havde haft nogen erfaring som manager for crooners og country-sangere, inden han fra 1956 fik enerettighederne til at repræsentere Elvis Presley.
Menig Parker – ikke oberst
Tom Parker havde været menig i den amerikanske hær i begyndelsen af 1930'erne, men var aldrig kommet i nærheden af en rang af oberst. Den titel tiltuskede han sig i 1948, da han hjalp til i en valgkampagne for en guvernør i Louisiana. For den indsats modtog han ærestitlen oberst for et uofficielt hjemmeværn i staten. Den titel gav han aldrig slip på.
Blev aldrig amerikansk statsborger
Elvis Presley tog aldrig på internationale turnéer. Det faktum er af mange blevet kædet sammen med, at Colonel Parker aldrig opnåede amerikansk statsborgerskab, og derfor ikke havde noget pas. Parker opsøgte heller aldrig Elvis, da han var udstationeret i Vesttyskland som soldat.
Ingen royalties
Parker registrerede aldrig Presley hos BMI, der er den amerikanske organisation, som forvalter musikrettigheder. Presley fik derfor ingen sangskriver-royalties for mere end 30 sange, som han ellers er krediteret for.
Provision
Efter Elvis Presleys død i 1977 tog en skifteretsdommer et nærmere kig på Parkers aftale med Presley. Dommeren blev chokeret, da han opdagede, at Parker havde sørget for, at over halvdelen af Presleys indtjening røg direkte ned i hans egen lomme. Dengang var det normalt, at agenten fik en provision på 10-15 procent af en stjernes indtjening.
700 sange
En aftale fra 1973, der gav RCA mulighed for at købe rettighederne til Presleys 700 sange, er blandt de tungeste beviser for Parkers økonomiske udnyttelse af Presley. Ifølge aftalen modtog Parker 6,2 millioner dollars over syv år. Presley modtog 4,6 millioner dollars.
Købt ud
I 1982 sagsøgte boet Parker for kontraktmanipulation og udnyttelse til personlig vinding. Der blev indgået et forlig uden for retten samme år, hvor boet købte Parker ud for to millioner dollars. Den endelige aftale blev underskrevet i juni 1983.
Gambling
Colonel Parker optjente efter nogle estimater op til 100 millioner dollars i datidens valuta som manager for Elvis. Da Parker døde i 1997, var der kun ca. 1 million tilbage. Hvad var der blevet af den store formue?
Den var efter al sandsynlighed blevet spillet op ved high-stakes-borde i Las Vegas. Her hang Colonel Parker jævnligt ud med fatal mangel på spilleheld, mens hans stadig mere buttede og dopede guldfugl optrådte for masserne i ørkenbyen.
Tom Hanks er Colonel Parker
Forholdet mellem Colonel Parker og Elvis Presley spiller en central rolle i Baz Luhrmanns film fra 2022, "Elvis". Colonel Parker spilles af Tom Hanks. Elvis spilles – og synges delvist -– af Austin Butler.
Superstjerne på dødskurs
Elvis’ misbrug var eskaleret kraftigt, og det blev sværere og sværere for ham at skjule, at han var dopet på scenen.
Under en af sine koncerter sejlede han desorienteret rundt og fik negativ respons fra et skuffet publikum. I kulisserne bag scenen fik kongen et raserianfald:
“Hvis de ikke kan opføre sig normalt, så gider jeg ikke synge mere for dem!” råbte Elvis, som kun under pres fra manager Tom Parker gik ind til sidste sæt.

Elvis var et vrag i sine sidste år – konstant dopet, overvægtig og leverskadet.
Superstjernen var blevet pillenarkoman, og den usunde livsstil fik ham til at tage kraftigt på. Selv hans egne bandmedlemmer havde efterhånden svært ved at kende ham igen.
Pianisten Tony Brown har beskrevet det: “Jeg så ham i hans omklædningsrum. Han hang bare på stolen, ude af stand til at røre sig. Ofte tænkte jeg: boss, hvorfor aflyser du ikke bare denne tour og tager et år fri? En enkelt gang nævnte jeg det for ham på tomandshånd. Han klappede mig på skulderen og sagde: Det går nok. Du skal ikke bekymre dig”.
Læs også: Blev Marilyn Monroe myrdet?
Elvis røg ind og ud af hospitalet
Hospitalsopholdet i 1973 varede i 18 dage, så blev Elvis udskrevet. Samme aften slappede han af på piller.
Sangerens krop havde allerede taget alvorligt skade af stofferne. Han jokede selv med sin leverprøve, men resultatet var faktisk ikke spor sjovt. Leveren var delvist ødelagt, men Elvis kørte uanfægtet på med stoffer og koncerter.

Nogle af Elvis Presleys pilleglas er siden blevet solgt på en auktion.
Det var ikke længere muligt at holde facaden. Tabloidpressen tog fløjshandskerne af, og det småfede, 42-årige ikon blev udstillet på forsiderne.
I april 1977 tog Elvis ud på en ny tour, nærmest direkte fra et hospitals-ophold, og gav 13 koncerter på 13 dage. Han var ikke manden, som skånede sig selv. I alt nåede han op på over 1000 koncerter i de sidste otte år af sit liv.
Den 17. august 1977 skulle Elvis ud på endnu en turné, men dagen forinden blev han fundet livløs på badeværelsesgulvet hjemme i Graceland. Hans krop havde båret det ubærlige i mange år. Nu havde den omsider givet op.
Bonusinfo

Elvis besøgte på eget initiativ præsident Richard Nixon i Det Hvide Hus den 21. december 1970. Elvis ønskede at modtage et badge fra "The Bureau of Narcotics and Dangerous Drugs", så han kunne få bemyndigelse til at bekæmpe narkotika og kommunisme. Et gyldigt badge fik han ikke, men han fik et håndtryk af Richard Nixon.
Elvis' hår
Elvis Presley havde ikke naturligt sort hår. Han var født med blondt hår. Han begyndte lejlighedsvis at farve det sort, da han gik i gymnasiet, og til sidst beholdt han det altid i den sorte farve.
Elvis-imitatorer
Cirka 50.000 mennesker i verden lever i dag af at være Elvis-imitatorer.
Sort bælte i karate
Presley havde et sort bælte i karate og elskede kampsport så meget, at han gav sin instruktør 50.000 dollars til at starte en karateskole i Memphis.
Nixon
Elvis skrev engang et brev til præsident Nixon, hvor han bad om at blive undercover narkotikapolitimand. Nixon svarede ved personligt i Det Ovale Kontor at overrække Presley et æresbadge (uden reel værdi) fra Bureau of Narcotics and Dangerous Drugs .
Stoffer
Under obduktionen af Elvis' lig fandt lægerne 10 forskellige stoffer i hans blod.
Unge piger
Elvis Presley elskede meget unge piger, især hvis de var jomfruer. Hans eneste kone og mor til hans eneste barn, Priscilla Beaulieu, var kun 14 år gammel, da de begyndte at date i 1959, mens Presley var 24 år gammel.
Hofter
Elvis Presleys ikoniske gyngende hofter, var noget af det, der gjorde The King til datidens største sexsymbol, men samtidig også noget der satte en skræk i borgerskabet.
De store nationale tv-shows tøvede længe med at booke Elvis til at optræde med sine hits. I sin første tv-optræden på nationalt tv i The Steve Allen Show i 1956 var det derfor et mærkeligt syn, som tv-seerne i stuerne blev vidne til.
Elvis var blevet overtalt til at synge sit sexede rock'n'roll hit, "Hound Dog", i et kjolesæt og til en dorsk udseende Bassett Hound.
De par gange musikken kalder på hans uimodståelige hoftevrid, modstår han fristelsen, mens han med et skælmsk, overbærende smil kigger ind i kameraet.
Elvis Presleys første optræden på nationalt tv i 1956.
Efterskrift
Nichopoulos blev efter Elvis’ død anklaget for manddrab, men frifundet. Et lægefagligt nævn fratog ham autorisation-en, men kun for tre måneder.
Derefter fortsatte han med at medicinere forskellige stjerner. Først i 1995 blev han for bestandig frakendt retten til at praktisere som læge.